Endelig! Efter 10 dage i Mumbai, meget tovtrækkeri med myndighederne og bestikkelse har vi fået vores bil ud fra havneområdet.

Da vi åbnede containeren, var bilen og traileren nærmest stegt efter at have stået på Mumbais havn i den bagende sol i næsten to uger. Brian blev rigtig glad for at se bilen igen, og den havde klaret sejlturen fint, men starte - det kunne den ikke.

Brian - som ikke er særlig bilkyndig - mente, at det måske var startmotoren, for der var strøm nok på bilen. Han fik den startet, og nu både starter og kører den fint, så det var nok ikke startmotoren. Heldigvis.

Køleboks kaput

Det viste sig hurtigt, at en del af vores ting havde haft svært ved at klare varmen i containeren.

Værst var det med vores køleboks, som hele tiden gav fejlmelding og ikke kølede. Det ærgrede os meget. Vi har købt en køleboks med en Danfoss-kompresser og fået strøm lagt ind i bilen for at have kølemulighed. Vores vandpumpe i køkkenet fungerede heller ikke, og cd-afspilleren i bilen, som fungerede udmærket, inden vi afskibede bilen, strejkede også.

Vi havde besluttet os til at køre direkte mod Goa. Vi fik en lidt kaotisk start på vores kørsel, da Brian kørte ud i højre vejbane i stedet for venstre. Han skal nu vænne sig til venstrekørsel. Vi holdt derefter midt på vejen med dyttende biler, tuk-tukker, fodgængere og cyklister rundt om os. Brian forsøgte at køre videre, men der kom en cyklist på tværs, som så væltede lige ud for os.

Da vi først var kommet ud på vejen, gik det fint. Bortset altså fra, at busserne og lastbilerne her i Indien mener, at det er deres gode ret at køre midt på vejbanen. Og selv om de ser en modkørende, har de en forventning om, at det er den modkørende, der viger. Det kan være svært, når der er vejtræer, fodgængere, køer og en til tider meget høj kant fra vejbanen ned til rabatten.

Danske pølser med

Vi besluttede os for at slå tidligt lejr den første dag, og fandt en blind vej.

Det vil sige, der var meget gående trafik og efterhånden kom der et helt opløb omkring vores lejr, h vilket der gør alle steder, hvor vi kommer. Vi skal vænne os til at slå lejr og pakke ud, mens der står en hel kødrand omkring os og kigger interesseret på.

Da vi skulle til at lave mad for første gang på vores to dieselblus var det ikke uden problemer. Blussene gik hele tiden ud eller også brændte det hele på, fordi det er svært at indstille til mellemvarme. Pander og gryder blev helt tilsodet udenpå og alt blev sort. Men vi fik lavet mad og det smagte ifølge børnene også godt, ikke mindst da det var blevet formildet af to små dåser cocktailpølser medbragt fra Danmark.

Første nat på taget

Efter at have ryddet væk var det sengetid. Vi fandt vores campingtoilet frem, og samtidig med toiletbesøget kunne vi nyde udsigten over dalen med palmer og blomstrede bourgonville. Godt trætte lagde vi os til at sove i tagteltet. Der var meget varmt, og vi fik installeret vores små blæsere, og de hjalp godt så vi faldt trætte i søvn.

Om natten vågnede jeg ved, at det var iskoldt. Vores sommerdyner var lagt væk, men til al held havde vi nogle tæpper, som jeg trak over børnene og mig selv, mens jeg overvejede, om vi måske alligevel skulle have dynerne fundet frem.

Det vil tage lidt tid, før vi får tjek på at campere i Indien.