Togturen til Hamburg, og flyveturen til Istanbul og videre til Indien gik godt. Vi ankom klokken 04.23 lokal tid i Mumbai og lejede en bil for at køre ind til byen.

Her begyndte vi at lede efter hotel, men der er hotelunderskud i Mumbai, og priserne er derfor meget høje. Efter at have set på flere slumlignende hoteller endte vi med at acceptere at betale lidt mere for at få et rimeligt hotel, hvor vi så også kunne lade vores ting ligge på værelserne.

Her i Mumbai håber vi, at vi får vores bil ret hurtigt. Vores bil - en ombygget VW Caravelle med trailer - blev før jul sendt fra Odense i en container, og den skulle være ankommet her i havnen. Problemet består nu i at få den gennem havne- og toldmyndighederne.

Papirerne var væk

Vi har en lokal shippingagent, hr. Surese. I telefonen virkede han meget imødekommende, men hans indisk-engelsk var næsten uforståeligt.

Ved mødet med hr. Surese viste det sig, at han ikke havde fået bilpapirerne tilsendt fra Calcutta, hvor de var blevet sendt til før jul. Vi gav ham derfor en kopi af alle papirerne, sådan at vi kan komme i gang. Shippingagenten fortalte, at han nu skulle rundt til en hel masse forskellige kontorer. I et forsøg på at fremskynde processen besluttede vi, at Brian hellere måtte tage med rundt.

Iført lange bukser, skjorte og slips i 40 graders varme har Brian har nu tilbragt tre dage med at tage med hr. Surese rundt til offentlige kontorer. Han kan konkludere, at Danmark ikke er et bureaukratisk land, og at de offentligt ansatte i Danmark er både meget imødekommende og hårdt arbejdende sammenlignet med de indiske embedsmænd.

Vi venter stadig

Det meste af tiden er gået med at sidde på kontorer eller på gangen for at vente på et stempel, som først kan gives, når et andet stempel er blevet sat.

De ansatte på kontorerne sidder begravet bag rodede papirstabler, som også står på gulvet og rundt omkring. De sidder hævet på en forhøjning, sådan at dem, der kommer ind, er meget lavere placeret.

På toldkontoret kommer de ansatte først ved 12-tiden, holder så pause, og går hjem ved 15-tiden.

Vask for millioner

Mens Brian har været rundt på kontorerne, har børnene og jeg benyttet tiden til at se noget af byen. Mumbai har mellem 15 og 20 millioner indbyggere, og der er meget slum.

Vi har været på marked og også på den offentlige vaskeplads, bygget af englænderne, da Indien var en engelsk koloni. Her bliver næsten al vasketøjet i Mumbai vasket, og flere tusinde mennesker arbejder her. Mængden af vasketøj er helt uoverskuelig, men det skulle egentlig fungere fint, sådan at tøjet kommer tilbage til ejermanden.

Tøjet får dog en lidt hård medfart. Det bliver skuret med en skurebørste med sæbe for bagefter at blive skyllet og slået hårdt ind mod bassinkanten. Det kræver nu noget af tøjet at overleve den behandling, men det ser fint rent ud.

Vi håber næste gang at kunne skrive fra Goa efter at være kørt dertil i bil. Vores egen bil.