Log ind

Frihed til at være original

  • Frihed til at være original
    1 / 3
    - Jeg kunne godt tænke mig at etablere et forlag for den meget eksperimenterende litteratur, siger postbudet fra Blågaards Plads.
  • Frihed til at være original
    2 / 3
    Jeg hader punktummer. Det er sten, man falder over. Og jeg gider ikke kravle over store, klodsede bogstaver. Kommaer derimod, de er som bløde pauser, siger postbudet og forfatteren Vagn Remme, hvis roman "Arvingen" er fattig på punktummer.
  • Frihed til at være original

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret
Postbud og glarmester Vagn Remme cykler med breve, mens han drømmer om at kunne leve af at skrive. Et skridt på vejen er en ny roman og en fremtid på Fyn
Blågaards Plads på Nørrebro er varm. Så varm at skøjtebanen, som blandt andet skulle have givet områdets mange indvandrere kulde og is under fødderne, nu er ved at blive fjernet klump for klump - den globale opvarmning sætter også sine spor i de lokale planer.

Det forhindrer dog ikke pladsens postbud i at løbe en maraton hver dag. Ikke på skøjter, men på de hårdt plagede fødder, der bringer ham op og ned fra utallige 5. sale.

Blå bog

Vagn Remme, født 1972.

Studentereksamen og uddannet glarmester. Studeret litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Arbejder som postbud.

Udgivelser:

Bibel cut up (2003), Øresundsvej (2003), Blidahlund (2004), Rotterdam (2005), Turneringen (2006)

Vagn Remme hedder han, indvandreren, der er selveks-porteret, måske flygtet, fra omegnen af Holstebro.

Egentlig skulle han rende rundt og sætte glas i rammer, for på hans cv står der "glarmester", men det vil han gerne have skiftet ud med "forfatter". Derfor er han postbud.

- Jeg skal have et arbejde, der er så kedeligt, at jeg kan holde fokus på det at skrive, siger han.

- Men der skal jo penge på bordet, og da postarbejdet også er så fleksibelt, at man eksempelvis kan gå ned i tid stort set fra den ene dag til den anden, så blev det det.

For desværre kan han ikke leve af at være forfatter, kun drømme om det.

- Og det gør jeg, siger han og klipper småbidder af æbletærten med kagegaflen og snupper en slurk cola.

Uden for caféen står postcyklen med taskerne proppet med breve, og i den barske vind er de pludselig på vej til at dele sig selv ud. Men maratonmanden pisker ud af døren og får grebet ind i tide.

- Ellers ville andre have grebet ind. Folk er hjælpsomme her på Nørrebro, og det lidt dårlige ry, bydelen har, er ikke helt fortjent.

Alligevel skifter han snart den to-værelses med udsigt til Åboulevardens bilstrømme ud med den økologiske landsby ved Hundstrup på Fyn. Sammen med kæresten og tre børn står den på selvbyggeri og frisk landluft og for Vagn Remmes vedkommende forhåbentligt også betydeligt mere tid til at skrive.

- At skrive kan få mig op om morgenen, siger han.

Og han har skrevet meget siden debuten i 2003. Fem bøger er det blevet til. En digtsamling, en novellesamlig, en eksperimenterende roman, en meget kort roman, og så en bog, der ikke kan kategoriseres efter de traditionelle genrebetegnelser. Den hedder "Turneringen" og består af resultater og stillinger fra fodboldens Verdensligas 2. division.

Tættere på læseren

Det lyder total-flippet, og det er det også. Men Remme kan lide den slags syrede ind- og udslag og har de seneste år befundet sig godt på litteraturens eksperimentalscene. For eksempel var det ham, der opfandt og introducerede PoesiBanko og Poetisk Tivoli.

- Det handler om at komme tættere på læserne. De traditionelle oplæsningsarrangementer, hvor der sidder en forfatter og messer, og et publikum og sover, vil jeg gerne væk fra.

- Mit projekt går ud på at gøre læserne aktive ved oplæsningsarrangementerne. Vi skal have det sjovt, og et rart, afslappet samvær, hvor vi morer os. Og det er faktisk lykkedes med PoesiBanko - til min store overraskelse. Jeg mener, hvem gider spille banko? Men det gør folk altså, og det er også skægt.

Sådan sker der ting og sager, når litteraturen sættes ind i nye og overraskende rammer. Eksklusiviteten forsvinder, og forfatteren får normalstatus, hvis litteraturens dybder måles i forhold til et banko-premiebord bestående af kaffe, frosne gæs og ænder.

- Min motivation har været at lave noget andet end det, jeg kom fra. Jeg mener, folk der går til koncert, vil have noget mere end cd'en. Og læseren vil også have noget mere end bogen, siger forfatteren, der har meget vanskeligt ved at svare på, hvorfor det lige er litteraturen, han har kastet sin kærlighed på.

- Da jeg i sin tid sagde, at jeg ville være forfatter, blev der stille i stuen. For bortset fra min morfar, som skrev festsange med litterære kva- liteter, så var bøger ikke en del af familien. Til gengæld mente min lærer på tek- nisk skole, at jeg skulle være kunstmaler, siger han.

Med studentereksamen i bagagen indskrev han sig i stedet på Litteraturvidenskab på Københavns Universitet for at blive forfatter.

- Det gav en mere akavet indgang til forfattervirksomheden, en bredere indgang, end hvis jeg havde søgt ind på Forfatterskolen. På universitetet kunne jeg plukke det ud, der interesserede mig. Sagt på en anden måde så gav det frihed til at blive original, siger Vagn Remme.
  • Fyens Stiftstidende

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere