ODENSE: Helt fejlagtigt har det været oplyst, at Lysets Aften i Eventyrhaven i går ville blive skudt til himmels i et kæmpe fyrværkeri. Der hverken var eller skulle være raketter og krysantemumbomber, og de var heller ikke savnet.

Ja, det ville have været synd at tilføre krudt og kugler til en magisk aften, hvor der blev tilbudt dans i verdensklasse, der blev leget med lys i alle farver. Flammende skygger. Åben ild. Lysbåde. Aldrig har det været så fortryllende at være i Eventyrhaven.

Lysdansere

Murene, klostret, broerne. Der var lys og masser af effekter. Ingrid Kristensens dansere var levende diode- og fiberlys i samspil med en HCA-figur, der tårnede sig i skyggesilhuet op på klostrets væg ved siden af domkirken.

Måske var vi tusind mennesker i mørket, der lod os forføre af lyd og kropslig kreativitet. Man stod bare helt stille og nød dansernes bevægelser og lysdiodernes skiften i kostumerne.

En utrolig effekt at lade danserne være lyset selv. De svævede som astronauter over scenegulvet i skiftende kolde og varme farver, forbundet med navlestrenge til jorden - mon de ikke også fik kilowatt til deres illuminerede kropsnære dragter.

Kinesiske planer

Ingrid Kristensen har planer om at vise netop denne forestilling på Den kinesiske Mur næste år.

Hun mangler bare de formelle godkendelser, og muren kan man ikke bruge til hvad som helst. Lad den kinesiske ambassadør se forestillingen, så flyver han dem selv til Kina.

Ingers drama

Drama var der også i Inger Birkestrøm Juuls fantasier over "Den lille pige med Svovlstikkerne".

Rock, råben, trommer og fantastiske effekter på kredithusets fløj ned mod Eventyrhaven.

Ilden på åen flammede i kæmpestore "fyrskibe" og i mindre lanterner, som pilede omkring, pustet af vinden.

Aftenens eneste reelle fuser var fakkeltoget. Antallet af deltagere var måske hundrede. Og antallet af brændende fakler, der nåede flammende i mål, var måske en snes. Regn og rusk var aftenens største lyseslukker.