Hvorfor banke 12-1300 kr. af på aspargessuppe, bøf og andre klassikere fra den danske køkkenskole, når den samme familie kunne mæske sig i eksotiske retter til billigere penge?

Det er der flere grunde til.

Mørkenborg Kro har hyret en kok, der kan sit kram, så råvarer som tilberedning er til ug med kryds og slange.

For sådan en halvgammel stodder som mig, der er vokset op i et hjem, hvor moren serverede kartofler og gulerødder fra egen have og ikke undslog sig for at hugge hovedet af fjerkræet, så søndagsmenuen kunne lyde på stegt kylling, er der en nostalgisk fryd ved sådan et krobesøg.

Og for vores børn er flere af retterne faktisk såre eksotiske. Så for dem er det en kulturhistoriske rejse tilbage i tiden.

For hvornår har den sidst stået på tarteletter med hønse- og aspargesfyld hos os? Det er uendeligt mange år siden, om nogensinde over hovedet.

Det var nok derfor, jeg valgte tarteletterne som min forret. To krustader, som de også kaldes, med kød- og aspargesstykker i en god sovs og serveret i rigelige mængder pyntet med hakket persille. Umm, det var en god start.

Min kone valgte aspargessuppe, selvfølgelig en cremet sag med aspargesstykker og kødboller. Prima, lød dommen.

Vores børn fik hummersuppe med cognacflamberede hummerhaler. En mild og cremet suppe, hvor cognac, tomat og skaldyr gik op i en højere enhed. Suppen blev serveret med en smørklat på toppen, og så ganske indbydende ud. Så fristende, at jeg forgreb mig på min søns tallerken.

Min kone drak et enkelt glas hvidvin - husets - til forretten. Den var mild og rund, sagde hun.

Saftigt kød

Mens aftenmørket tog til omkring Stillebæk i det nordfynske, nåede jeg lige at fundere over det der med det danske. For nok er kartoflen en klassiker, men den stammer ligegodt fra Amerika. Og den engelske bøf, som min søn lidt senere satte tænderne i, kan i sin oprindelse ikke være pæredansk.

Et stort stykke saftigt kød, masser af bløde løg, asier og en kraftig brun sovs samt kartofler nok til en sulten diskoskaster var enkeltdelene i denne ret.

Peberbøffen, som jeg valgte, kan meget vel have været fra samme ko. Et saftigt, mørt stykke kød, hvor peberkorn forstærkede smagen. Kraftig kost, som krævede et glas vin.

Igen valgte vi husets, som smagte udmærket, uden dog at sætte erindringsspor.

Pladsen er trang i krostuen, som denne aften var pænt fyldt op. Interiøret virker en anelse slidt, men dog ikke mere forsømt, end at hyggen var intakt.

Min kone og datter valgte unghanebryst. Risikoen ved sådan et stykke fedtfattigt kød, er at det steges tørrere end Sahara, men nej, det var saft og smag, der kom på tallerkenerne.

Også her var kartofler hovedgrøntsagen, denne gang i en lettere sukkerbrunet udgave. Hertil en mild opbagt esdragonsovs

Alle undtagen min søn meldte pas til desserten. Han satte tænderne i en stor duftende og sprød pandekage med en rundhåndet portion vanilleis. Perfekt.

Vi sluttede af med kaffe, hvor der var for lidt til næse og tunge til at huske på den, mens børnene fik varm chokolade, som var i orden.

Det var krobesøget også.

Godt, at der i den brede vifte af restauranter er plads til en kro, der har stegt flæsk, oksesteg, stegt ål, wienerschnitzel, rejecocktail, røget laks og friturestegt camembert med solbærsyltetøj og irsk kaffe på menukortet. Godt, fordi maden helt åbenbart bliver kreeret med kærlighed. Og godt, fordi det er et stykke dansk kulturhistorie, der på den både bliver bevaret.

Holger Danske ville helt sikkert sætte pris på Mørkenborg Kro og erklære sig enig i dommen: fire stjerner.