Simon Spies har det. Dan Turell har det. Og nu har journalist og forfatter Camilla Stockmann også et teaterstykke med sig selv som hovedperson. Eneste forskel er, at de to førstnævnte forlængst var døde, inden de blev til figurer på teateret.

I denne uge havde Odense Teater premiere på stykket "Michael Laudrups tænder", baseret på Camilla Stockmanns og Maise Njors bog. Pludselig kunne forfatterne se sig selv lyslevende på scenen.

- Det var som det sidste skridt inden en psykose. Her var en, som sagde præcis mine ord og tanker. Havde man lavet en hjernescanning af mig på det tidspunkt, havde billedet været fuldt af farver og spørgsmålstegn, fortæller bogens Camilla Stockmann om at overvære de sidste prøver inden premieren.

Hun har kun positive ord at sige om instruktøren og skuespillernes fortolkning af de to journalisters private mailkorrespondance. Men det har krævet mod at turde slippe kontrollen.

- I bogen har vi selv sat hvert et komma - også ved de mere alvorlige ting. Nu er det ude af vores kontrol, og så kan det godt føles, som om nogen står og råber, hvad man selv ville have hvisket.

Stykket er væsentlig kortere end bogen, men Camilla Stockmann har det fint med at både private ting og pinligheder er med i teaterudgaven.

- Jeg havde øjeblikke, hvor jeg tænkte: "Gud, har jeg virkelig skrevet det?" Det er jo ikke særligt flatterende at skrive, at man har kastet op efter en fest. Men det er også et billede på hverdagen, og det nytter ikke noget at skjule sine pinligheder, mener hun.

Efter at have set stykket i sin fulde længe er de sidste nerver forsvundet.

- På premiereaftenen var jeg meget analyserende de første 10 minutter. Men så var det pludselig ikke længere mit, fordi de har gjort det til deres eget stykke - og det er jeg helt tryg ved, siger hun.

"Michael Laudrups tænder" spiller på Odense Teater til 7. november. Alt er udsolgt.