Det er intet mindre end en sensation, at den verdenskendte britiske dramatiker, Howard Barker, har skrevet skuespillet "En såret kniv" til afgangsholdet fra skuespillerskolen ved Odense Teater.

Det er instruktøren Emmet Feigenbergs fortjeneste, at den 60-årige Barker nu kan præsenteres på Værkstedet.

- Jeg blev bedt om at instruere fjerdeårselevernes afgangsforestilling, og da det er kutyme, at man får dramatikere til at skrive stykker målrettet det enkelte holds sammensætning, tænkte jeg, at det kunne være sjovt at få Howard Barker til at skrive, fortæller Emmer Feigenberg.

I oplægget var Howard Barker kun bundet af kønsfordelingen, og at alle syv roller skulle være om ikke lige store, så i hvert tilfælde lige udfordrende at spille.

Når Barker efter et par døgns betænkningstid sagde ja, skyldes det i følge Feigenberg, at "Barker har en høj stjerne her i landet".

- I England bliver han betragtet som en ekstremt kontroversiel dramatiker. Han skriver ikke en-til-en-realistiske stykker, men er i velformuleret opposition til det socialrealistiske teater, forklarer Emmet Feigenberg og fortsætter:

- Når han ikke bliver spillet så meget i sit hjemland, er det fordi han - bevidst - gør tilskuerne utrygge. Derfor er han afhængig af at få sine stykker opført i udlandet.

Howard Barker er ophavsmand til katastrofeteateret, en teaterform der dyrker mødet mellem tekst og publikum og først for alvor bliver interessant, når det lykkes at sprænge rammen mellem scene og sal.

- Hans dagsorden som dramatiker er IKKE at skrive budskabsteater. Han leverer ingen færdigsyede holdninger. Hans skuespil er ikke baseret på research og forsøger ikke at komme i dialog med virkeligheden. Hans skuespil foregår i en verden, der lever i sin egen ret og ikke behøver at være slave af historisk korrekthed. Og alligevel bliver hans skuespil et spejl af vores verden, siger Emmet Feigenberg, der debuterede som Barker-instruktør med "Rædsel for natten" på Det Kongelige Teater i 1997.

- Howard Barker ønsker ikke, at publikum skal være enige med ham. Han vil hellere have, at vi som tilskuerne bliver uenige med ham - og måske endda med os selv, understreger Emmet Feigenberg.

Når Howard Barkers tekster er svære at arbejde med, skyldes det ifølge Feigenberg, at vi mennesker har en voldsom trang til at bringe orden og rydde op i alting:

- Vi kan godt blive enige om, at incest er en synd, og vi kan heller ikke lide pædofile - og når det er sagt, skal vi lige have et glas rødvin til. Men Barker twister det. Han insisterer på, at der i selv den mest isnende kolde morder gemmer sig et menneske, der kan blive ramt af kærligheden - og det er vi nødt til at forholde os til.

"En såret kniv", der har verdenspremiere i Odense lørdag, foregår i en alternativ, mytologisk verden, der til forveksling ligner vores. Handlingen er en vor tids Shakespeare værdig: Dronningen er blevet enke. Hun gifter sig med en ung fyrste, men får senere et barn med en morder. Justitsministeren er en idealist, der nægter at dømme folk til døden - men selv ender som morder. Dronningens datter er kirurg og lever af at redde folk, men længes desperat efter at dø.

- "En såret kniv" er et utroligt underholdende og meget kulørt skuespil, og ikke nær så intellektuelt, som man måske skulle tro. Barker skriver om liv, død og kærlighed. Om begæret, magten og livet. Og det er lykkedes ham at skrive et stykke, der er enkelt, næsten primitivt i strukturen, siger Emmet Feigenberg og tilføjer:

- Han når helt ned i de grundlæggende følelser, som gemmer sig under vores åh så civiliserede og dannede overflade. Hvis man graver dybt nok, vil man altid nå til et punkt, vi ikke forstår - og som hverken præster, filosoffer eller selvhjælpsterapeuter kan forklare. Vi er bare nødt til at leve med, at de mystiske, gådefulde urfølelser stadig er på spil.

"En såret kniv" bliver anmeldt i Fyens Stiftstidende onsdag.

Værkstedet, Odense, lørdag kl. 16