"OT - Odense Teaterrestaurant"

Der var opmærksomhed fra tjenernes side fra vi kom til vi gik. Af den positive slags.

Kan den stil fortsætte, venter der uden tvivl mange tilfredse og glade gæster i den nyeste restaurant i Odense.

OT er navnet - og det står for Odense Teaterrestaurant. Med restaurant Carlslunds Henning Engstrøm i forpagterens rolle, er det en erfaren mand, der skal får gæsterne til at gå op ad trapperne ved siden af teatret og finde plads i den nybyggede restaurant. På toppen af teatret.

Det betyder, at OT kan prale af at have en byens bedste udsigter ud over Kongens Have. Men det kan jo ikke mætte en sulten mave.

Så vi sprang på menukortet, der ikke er stort, men, viste det sig, til gengæld af høj kvalitet.

Månedens menu lød på nødderøget laks til forret og braiseret duebryst til hovedret.

Min kone var til hovedretten, mens jeg snuppede forretten.

Et pænt stykke laks, der dog ikke var meget nøddesmag over, bortset fra nødderne, der var drysset over laksen. Den sprøde salat med krydderurtedressing var i orden, ligesom det hjemmebagte lune brød smagte af mere.

Tyk svampesauce

Inden min kone gik i gang med sit duebryst, stod en dampende varm cremet svampesauce foran hende. For tyk efter hendes smag.

Derimod lød der rosende ord om det braiserede duebryst, der blev serveret på en bund af dampet savojkål, og med hjemmelavede rösti, æble/tranebær kompot samt salmis sauce.

Kålen var dampet, så der var bid i den, og duebrystet stegt lige tilpas. Saucen var ikke sauce, men sovs, hvis tykkelsen skulle afgøre det. Men smagen var i orden.

Mit valg på a la carte-kortet endte på tournedos lagt på bund af ovnbagte rodfrugter, hertil pommes de jour og en velsmagende portvinssky.

Og der var kød nok. To store rosastegte stykker tourne-dos, som heldigvis var stegt, som jeg kan lide det. Her skete aftenens eneste kiks hos de professionelle tjenere: Det er altid godt at spørge, hvordan kødet skal steges. Nogle foretrækker jo kødet gennemstegt, mens andre vil have det nærmest blodrødt.

Rodfrugterne var ligesom på den anden side af bordet lige i den konsistens, der gjorde, at de passede til kødet. Dejligt, at der ikke - som det desværre sker mange steder - blev budt på et udvalg af salater i forskellige afskygninger. Her blev kødet kun ledsaget af den stegte kartoffelkage og rodfrugterne. Fint og tilpas.

Sol og brombær

Vinmæssigt endte vi i Californien, efter at min kone først havde fået et glas hvidvin fra Colambard i Australien.

Og tjenerens anbefaling, Parducci'en på Zinfandel- druen fra Mendocino County, smagte af både sol og brombær. Så det varer ikke længe, før vi skal på indkøb for at supplere vinskabet derhjemme. Og indkøbsprisen ligger nogle cru under de 285 kr., vi måtte betale. Måske lige i overkanten, når vinen kan handles til 79 kr. hos importøren.

Men det ændrer ikke på det samlede helhedsindtryk, der ender på fire solide stjerner. Eller som fruen formulerede det: "OT er o.k."