NU KAN vi jo have misforstået noget - det vender vi tilbage til - men umiddelbart synes politiet ikke at have en heldig hånd i øjeblikket. På Enebærodde lykkedes det at overse, at den forsvundne drengs tøj lå i strandkanten. I Odense havde man angiveligt ikke tid til at undersøge nogle fingeraftryk eller lede efter en let genkendelig bil, der måske hurtigt kunne have afsløret dem, der forsøgte at smadre en børnefamilies hjem i Godthåbsgade - de meldte så sig selv i stedet og hævdede sig provokeret - og i arresten i Albanigade har en af de hovedmistænkte i terrorsagen uforstyrret kunne kommunikere med omverdenen via en mobiltelefon i dagevis, skønt han er isolationsfængslet.

MENS tragedien på Enebærodde næppe var undgået, selv om politiet havde fundet drengens tøj, og mens sagen fra Godthåbsgade nu ser ud til at opklare sig selv, stiller det sig anderledes med den terrorsigtede mand med mobiltelefonen.

Det er jo forholdsvis omsonst at isolationsfængsle en mistænkt, hvis han kan spolere efterforskningen ved at skaffe eventuelle beviser af vejen og påvirke vidner over mobilen - hvordan den så er havnet i arresten.

Hvis nogen bare har kunnet taget den med derind, er et eller andet svigtet i det kontrollerende led - og i den forbindelse må det undre, at juraprofessoren Eva Smith i gårsdagens avis erklærede en sådan kontrol for noget nær umulig: Det vil være utrolig svært i praksis, uden at man må ty til drastiske midler såsom kropsvisitation, sagde professoren.

Undskyld, men hvor drastisk er egentlig en kropsvisitation? En sådan kommer alle jo ud for i større eller mindre grad i lufthavne, i parlamenter, ja endda på visse museer og masser af andre steder. Vi har derfor svært ved at se det forkerte i at kropsvisitere en besøgende til en isolationsfængslet - og i det hele taget lyder det da ulogisk, at en isolationsfængslet overhovedet kan modtage besøg. For så er han vel ikke isoleret?

LIGELEDES har vi svært ved at forstå, hvorfor politiet først fandt den famøse mobiltelefon under en ransagning mandag formiddag.

Allerede torsdag aften blev politiet gjort bekendt med eksistensen af den - efter et debatmøde på Humlehaveskolen, hvor to brødre til den sigtede i politiets nærvær hævdede, at han havde "fundet den under en gårdtur". Og lørdag morgen beskæftigede både denne avis og Radioavisen sig indgående med sagen - uden at politiet havde andre kommentarer, end at man ingen kommentarer havde. Tilsyneladende havde man heller ikke tid til at ransage cellen, før weekenden var overstået - og i dagens avis har man stadig ingen kommentarer.

MEN MÅSKE tager vi helt og aldeles fejl. Har politiet mon i virkeligheden optrådt snedigt - og med vilje ladet den sigtede bruge telefonen for om muligt at skaffe beviser?

I så fald er der en forklaring - men hvis ikke, synes der at være kommet noget farceagtigt over den terrorsag, som justitsministeren har kaldt landets hidtil alvorligste. Vigtige efterretningspapirer, der flød rundt i gaderne - og nu dette. En stor skam - for det er sagens substans, hvis der ellers er hold i mistanken, alt for alvorlig til.