EFTERHÅNDEN sviner alle de hemmelige rapporter lige så meget i gaderne som de nye gratisaviser, skumlede et af de - betalte - københavnske dagblade i går. Og i Odense truede den dommer, der i hemmelighed og for lukkede porte har behandlet hele terrorsagen, med fra nu af at åbne rettens døre og opgive alt om isolation og navneforbud. Ifølge dommeren er det sidste alligevel illusorisk, for medierne fortæller så detaljeret om de syv sigtede, at det ikke er synderligt svært at regne ud, hvem de er.

JAMEN, så lad os da bare få dørene op! Der er vel ingen grund til, at offentligheden ikke kan lytte med? En god del af bevismaterialet er jo allerede offentliggjort - ganske vist ufrivilligt - i form af det rapportudkast, som viste, at der er fundet sprængstoffer hjemme hos en af de sigtede. Materialet lå og flød på gaden - akkurat som den plan for hele antiterroraktionen i Vollsmose, som en PET-ansat angiveligt tabte på vejen hjem.

Tja - var det ikke for sagens alvor, var man svært tilbøjelig til at trække på smilebåndet. Tys-tys, strengt fortroligt, yderst hemmeligt og alt der dér - og så kan tilfældige folk bare samle alle hemmelighederne op. Sammen med gratisaviserne! Det er jo latterligt.

FOR DE politifolk, der var med i Vollsmose, er det ikke rart, at deres navne og telefonnumre nu er sluppet ud. Og for de kilder, som PET benytter sig af, er lemfældighederne langtfra betryggende. Hvor sjuskes der næste gang? De muldvarpe, der arbejder for PET - også dem i Vollsmose - vil tænke sig om to gange, inden de underskriver den næste kontrakt. Afsløres de, fordi deres navne suser gaderne rundt i efterårsvinden, er deres skæbne ikke god at kende.

SLØSERIET er derfor i mere end én forstand uheldigt for Politiets Efterretningstjeneste. For PET's image - og for tjenestens muligheder for effektivt at kunne arbejde videre. Men for selve sagen fra Vollsmose betyder det næppe noget.

Man kan sige, at det egentlig er ligegyldigt, om den såkaldte signalplan, der beskrev antiterroraktionen, efterfølgende lå fremme til fri beskuelse på gaden ved Buddinge Station. For aktionen var jo gennemført. Værre havde det været, hvis planen - eller et underbilag til den, som PET-chefen betegner papirerne - havde været tilgængelig inden. Det var den heldigvis ikke.

SÅ TILBAGE står, at byretsdommeren i Odense stadig sidder med en terrorsag, som ikke i sin substans er ændret, selv om nogle sjuskepetre har haft så store huller i lommerne, at de har tabt nogle af dens akter på den københavnske stenbro. Akter, der i øvrigt synes at styrke PET's sag snarere end at svække den.

Derfor må de seneste farceagtige begivenheder ikke overskygge det væsentligste: Var det virkelig en terrorhandling, der var under planlægning i Vollsmose - og er terroren dermed for alvor landet i Danmark?

DET ER LANGT vigtigere at få fastslået. Også vigtigere end at kræve nye regler og stramninger og justitsministeren draget til ansvar.

Selv om PET måske er vokset så hurtigt, at sikkerheden ikke har kunnet følge med, er det nok ikke hende, der har smidt om sig med papirerne.