Nu gik det lige så godt.

Kronprinsesse Marys besøg den sidste tirsdag i august var kulminationen på måneders intense forberedelser.

Der skulle sættes stor kapital ind på pluskontoen for bydelens image.

Og det blev der så sandelig også.

Marys besøg blev afviklet som i en Potemkin-kulisse, hvor alt strålede af positive energier, medmenneskelig tolerance og de rigtige meninger, mens alle de dårlige historier var pakket langt væk.

En manifestation af, hvor meget godt, der sker i Vollsmose og dermed også en slags hyldest til godhedsindustriens talrige repræsentanter, som i årevis har været heltidsbeskæftiget med at rette op på renommé og skæbner i bydelen med det alt andet end pr-venlige navn.

Det hele sluttede brat natten mellem mandag og tirsdag: Da politiets aktionsgrupper nærmest i 24 timer-agtig stil sparkede døre ind og slæbte folk til afhøring med en voldsomhed, som fami- liemedlemmerne, der så det, stadig er rystede over.

Vollsmose har - måske, måske ikke - huset folk, der kan forbindes med terroraktioner. Måske endda her i landet.

Og ingen lægger skjul på, at kampen for at få et bedre Vollsmose, at få alle til at få et mere positivt billede af bydelen, er sat et godt stykke tilbage.

- Vi har det herude lidt som tumlingen, der bliver slået omkuld igen og igen, men som altid rejser sig. Vi skal nok komme op igen, lød det meget rammende fra Kay Jokil, leder af Vollsmosesekretariatet på et hasteindkaldt pressemøde tidligere på ugen.

Mødet afslørede med stor tydelighed, hvor hårdt ramt Odense Kommune er af den verserende terror-sag.

For det gik ellers lige så godt.

- Det er virkelig synd for Vollsmose. Bydelen er bombet længere tilbage end nogensinde før, ja, det er en brændemærkning af bydelen, som vil vare i lang tid, mener kommunikationsrådgiver Henrik Byager.

- Kronprinsesse Marys besøg betød meget. Det var en positiv, livsbekræftende handling, hvor man for første gang så en royal person spise mærkelig mad i en treværelses, almennyttig muslimsk bolig. Men hele det billede er med ét vasket væk med anholdelserne, selv om vi må holde fast i, at ingen er dømt endnu.

- Hvad kan man gøre ved det, og hvem skal gøre det?

- Det er vigtigt nu at få fortalt nogle positive historier om Vollsmose, og det er en opgave for Odense Kommune. Det er ikke noget, der kan overlades alene til tilfældige beboere, mener Henrik By-ager.

Den perfekte fordom

- Men det er noget, der vil tage nogle år, for oppe i mange folks hoveder er det den perfekte fordom, der nu har manifesteret sig. Det passer lige ind i mange folks forestilling om, at hvis der overhovedet skulle være noget af den slags i vores land, så ville det være i et område som Vollsmose. Og det er meget ulykkeligt for bydelen, mener kommunikationsrådgiveren.

Netop omdømmet spiller en stor rolle, både for de mennesker, der bor i et område, og dem, der agter at flytte dertil.

Det viser en netop offentliggjort rapport fra seniorforsker Hans Skifter Andresen, Statens Byggeforskningsinstitut.

Han har undersøgt til- og fraflytninger i Vollsmose, Gellerupparken i Århus og Mjølnerparken i København.

Bolig som identitet

- Det er meget afgørende for folks ønske om at bo i et område, hvordan områdets omdømme er, siger han om en af rapportens konklusioner.

- Det betyder også meget for beboerne, hvordan bydelen bliver betragtet af omverdenen. For alle er dét sted, de bor, et signal om, hvem de er.

- Så man kan frygte, at folk i Vollsmose vil føle sig mere marginaliserede efter dette, fordi mange vil se skævt til området?

- Ja, det er helt reelt og et meget stort problem, mener Hans Skifter Andersen.

Ifølge rapportens konklusioner betyder det altså, at det bliver endnu sværere at få nye, ressourcestærke personer, også etniske danskere, til at flytte til Mosen, fordi omdømmet har lidt alvorlig skade med terrorsagen.

De fire S'er

Kan der så overhovedet repareres på det?

Ja, mener Viggo Thomsen, kreativ direktør hos et af landets største reklamebureauer, Nørgaard Mikkelsen A/S i Odense.

Men det tager tid, og det er ikke noget, der lige kan klares på en formiddag.

Hvis han fik opgaven at skulle give Vollsmose et nyt og bedre image ud fra en reklamemæssig synsvinkel, hvor ville han så begynde?

- Vi opererer meget med de fire S'er, og det ville også gælde i tilfældet Vollsmose, nemlig: Substans, synergi, synlighed og sympati, forklarer Viggo Thomsen og henviser til en af bureauets mest kendte og succesrige kampagner, Minna og Gunner-reklamerne for fisk.

- Substansen var her, at det kan lade sig gøre at lave gode fiskeretter på kort tid, synergien var at gentage det samme budskab, at fisk ikke kun er noget med ben i, men at der kan laves glimrende fiskeretter med fileter, synligheden kan man købe sig til i tv og aviser, og sympatien opbyggede vi i fiskereklamerne ved at folk kom til at holde af Minna og Gunner.

Den positive historie

Overført på Vollsmose gælder det efter Viggo Thomsens mening om at opbygge så mange positive historier om Vollsmose som muligt.

- Marys besøg derude var fantastisk godt for bydelen, og selv om denne uges begivenheder har overskygget det, så er det jo ikke helt glemt.

- Netop kongehusets besøg var en blåstempling af Vollsmose, altså et udtryk for sympati, og det kan man ikke købe, når det handler om kongehuset. "Derfor var det bedste, der kunne ske for Vollsmose, at Mary kom derud igen så hurtigt som muligt".

Det handler ifølge Viggo Thomsen om at opbygge så meget goodwill og positiv omtale, at der er noget at tære på, når der kommer negative historier, som man alligevel aldrig kan undgå.

- I virkeligheden rammer det her hele Odense mindst lige så hårdt, som det rammer Vollsmose. Det er ødelæggende for byens image, og det er vigtigt for byen at få visket det negative billede væk.

- Heldigvis er folks hukommelse kort, og hvis du kan få gjort de positive historier interessante nok, så er det ikke en umulig opgave, mener Viggo Thomsen.

Den politiske iagttager Ralf Pittelkow, der sammen med sin hustru Karen Jespersen netop har udgivet bogen "Islamister og naivister", mener, terrorsagen ikke nødvendigvis er ødelæggende for Vollsmoses omdømme.

- Selv om sagen holder vand, så ved flertallet af danskere godt, at langt de fleste muslimer ikke er terrorister. Mit indtryk fra møder mange steder i landet er klart, at de fleste danskere godt er klar over, at den muslimske mangfoldighed spænder vidt.

- På samme måde er det også mit indtryk, at mange godt er klar over, at der var lidt for meget glansbillede over det, da Kronprinsesse Mary besøgte Vollsmose for nylig, siger Ralf Pittelkow.

Så der er altså en dobbelthed i det, som gør, at skaden kan være til at overse, vurderer Pittelkow.

Imamernes retorik

Men det er vigtigt, der ikke piskes en stemning op, fortsætter han.

- Den retorik, som en række imamer nu bruger omkring terrorsagen, er dybt skadelig. De gør de velfungerende muslimer en ualmindelig dårlig tjeneste ved at puste til en offermentalitet.

- Her har medierne i øvrigt også et ansvar for ikke at fremstille imamernes synspunkter som dækkende for det muslimske miljø, for så bred tilslutning har de slet ikke, mener Ralf Pittelkow.

Uanset hvilket udfald terrorsagen får, og uanset hvor meget eller hvor lidt skade Vollsmoses omdømme har lidt, er én ting sikkert:

Der vil fortsat være fast arbejde til den store gruppe af offentligt ansatte, som i årevis har stået for Vollsmose-indsatsen.

Ugens begivenheder har vist, at bannere på husgavlene med teksten "Vollsmose i forandring" pludselig har fået mere end én betydning.