Seneste Nyt
Indland/Fyn
Terrorcellerer små kulter
Terrorceller
er små kulter
VREDE: Eksperterne er blevet klogere på de psykologiske mekanismer i forbindelse med terror
Der findes ikke en særlig terrorist-type eller - personlighed. Og folk, der udfører terror-handlinger, lider ikke af en psykisk sygdom.Det er noget af det, eksperterne har lært af de seneste års mange terror-anslag. Både dem, der er lykkedes og dem, der blev opdaget i tide.
Fyens Stiftstidende har kigget på nogle af de mange udsagn, eksperterne er kommet med for at prøve at få et overblik. Udsagnet i indledningen af artiklen kommer fra den tidligere CIA-officer og terror-ekspert, psykiateren Mark Sagerman.
Han peger i avisen "The Observer" i stedet på en anden nøgle til at forstå, hvad der får nogle unge velfungerende anden eller tredje generations indvandrere til at blive terrorister. Det handler om gruppe-dynamik. Unge mødes - de diskuterer - og nogle få beslutter sig for at handle.
Intens fanatisme
En udlægning er mange andre forskere enige med ham i:- Unge fra en relativ rolig baggrund kan blive radikaliseret utrolig hurtigt. Det handler om, hvem de kommer i kontakt med - om at være i en radikal sammenhæng - og om at blive påvirket, mener Fred Halliday fra London School of Economics, mens professor Ian Reader fra Lancaster University peger på, at islamistiske netværk opfører sig som kulter:
Deltagerne isolerer sig og samles i små lukkede samfund, hvor man skaber en intens fanatisme og dedikation.
Mange pårørende føler, at de unge bliver "hjernevasket", men det er ikke tilfældet. De bliver udsat for en massiv påvirkning og manipulation, men er positivt indstillet, fordi selve kulten ofte udspringer af en vrede eller utilfredshed med samfundet eller simpelthen en følelse af at være fremmedgjort.
Psykolog dr. Andrew Silke fra Leicester University er tilknyttet FN som rådgiver, og han mener ligesom sine kolleger, at der er tale om rationelle unge mennesker, der identificerer sig med en gruppe, der på en eller anden måde lider:
- Terrorister ser sig selv som reagerende på en uretfærdighed. De reagerer på vold begået af andre, og på den måde kan de retfærdiggøre deres handlinger.
- Mange ser på optagelser af overgreb fra f.eks. Palæstina eller Irak, og de kan være meget følelsesladede. Så kommer der en organisation og siger: Vi kan gøre noget ved det her. Du kan blive martyr.
Også her kan gruppedynamikken spille en rolle.
- De fleste terrorister er drevet af et ønske om at straffe staten for tidligere, voldelige handlinger. Og der er vægtige beviser på, at folk beslutter sig for at blive medlemmer af en terror-gruppe, hvis de har været involveret i en demonstration, hvor politiet brugte overdreven vold, har dr. Silke tidligere sagt til BBC.
