- Et interview i morgen eller på mandag? Nej, det vil ærlig talt passe mig bedre i dag. Hvad siger du til at ringe igen om fem minutter?

Stemmen i den skrattende mobiltelefon er energisk og passer ikke til det lidt bly og romantiske foto, der ligger på mit skrivebord.

Tre kvarter senere er jeg parat til at skrive under på, at den verdensberømte danske fløjtenist Janne Thomsen er mere vildkat end diva.

Den aktuelle anledning til interviewet er, at Janne Thomsen optræder i Stoense Kirke på lørdag.

- Lige nu sidder jeg i min lejlighed i München med en smoothie og masser af grøn te, ler Janne Thomsen imødekommende, da jeg ringer tilbage.

- Det blev sent i går, for jeg havde mine to første elever til eksamen. Det gik dem godt, så jeg er meget stolt.

At Janne Thomsen overhovedet begyndte at undervise, kom som en stor overraskelse for hende selv:

- Jeg havde svoret, at jeg aldrig ville undervise - KUNspille. Men i Paris kom jeg i kontakt med en pige, der spillemæssigt var helt nede, hun havde ingen klang, og der var intet i hendes spil, der fungerede. Hende gav jeg nogle råd, og da jeg mødte hende to måneder senere, så jeg frugten af vores arbejde. Det var en smuk oplevelse at se, hvordan hun pludselig kunne stå på egne ben, fortæller Janne Thomsen, der i to år har været ansat på Salzburgs fornemme konservatorium, Mozarteum.

Den 38-årige fløjtenist har to lejligheder, én i Paris og én i München. Og det er ikke kun for at kunne spise croissanter i byernes by og drikke tysk øl, hvor det hører sig til:

- Harpenisten Jana Bouskova, som jeg spiller meget sammen med, bor i Prag, så det er praktisk at mødes i München. Og i forhold til opgaver i England er det lettest at komme dertil fra Paris, forklarer hun.

- Men der er også ulemper, for det er med garanti sådan, at den lyserøde skjorte, som ville passe perfekt til de nye smarte sko, befinder sig i den lejlighed, hvor jeg IKKEer, klukker hun.

Tak for opvæksten

Ved siden at solistkarrieren og undervisningen når den vestjyske kvinde også at være kunstnerisk leder af "Klassiske dage" i hjembyen Holstebro.

- Det er en årligt tilbagevendende festival, hvor vi forsøger at bløde koncertformen op og give publikum et mere personligt indtryk af musikerne. Vi laver jamsessions, spiller fra bladet, drikker rødvin og giver os tid til at tale med publikum.

- Holstebro er kulturelt set en utroligt attraktiv by med Odin Teatret, Schaufuss Balletten, Det Kongelige Teaters Balletskole, flere kunstmuseer og en stolt musikskoletradition. "Klassiske dage" er min måde at takke for opvæksten i Holstebro, fortæller Janne Thomsen, der lige nu har antennerne ude efter en storsponsor, som vil sikre festivalens overlevelse.

Janne begyndte at spille blokfløjte, da hun var fire, og det var med nød og næppe, at hun to år senere fik lov til at skifte til tværfløjte. Hun havde nemlig tabt sine fortænder, og uden dem er det stort set umuligt at få en lyd ud af instrumentet:

- Men læreren forbarmede sig over mig og lovede, at jeg måtte komme på holdet, hvis jeg i løbet af én uge kunne få lyd ud af fløjten. Jeg knoklede som en gal, og heldigvis lykkedes det!

- Der er meget psykologi i, hvilke mennesker, der spiller på hvilke instrumenter. Violinister er intellektuelle, cellister er levemænd og klarinettister er forførere.

- Som instrument er fløjten lyrisk, smuk og feminin - og det er jeg IKKE. Jeg er alt andet end yndig, snarere en vildkat, fastslår Janne Thomsen og filosoferer sig frem til, at det måske er kontrasten mellem hendes eget krasse temperament og instrumentets blidhed, der fascinerer.

Janne Thomsen er uddannet på to af verdens bedste konservatorier, Royal School of Music i London og Pariserkonservatoriet, men selv om hun spiller med nogle af de fornemmeste internationale musikere, betragter hun sig ikke som en dansk verdensstjerne:

- Nej for pokker, det er da sådan nogen som Nikolaj Znaider og Bo Boye Skovhus, ler hun.

- Det er mange år siden, jeg gjorde op med mig selv, at jeg kun vil spille med de største navne. Det er ingen sag at spille teknisk perfekt og kønt - og dødhamrende kedeligt. Men livet er for kort til at sjuske væk, så man skal kunne høre, at min musik kommer indefra, at jeg vil noget med min musik - og det opnår man altså bedst, hvis man spiller med de bedste musikere!

Stoense Kirke, Langeland, lørdag kl. 15.30