Gispende tyklæbede multer med strittende finner. De er drømmen for mangen en lystfisker, og netop nu trækker multen forbi Enebærodde og ned langs Storebæltskysten i sin søgen efter plantedele inde under havstokken.

Multen er den måske sværeste fisk at fange herhjemme, betydeligt mere besværlig end havørreden som med sin glubende sult på fiskeyngel, børsteorm og andet kryb er nem at lokke på krogen i forhold til den hovedsageligt vegetariske kollega.

Men efter en time og 14 minutter i selskab med multeeksperten Brian Kjær - ja, vi mødte ham altså kun på dvd - bryder en fornemmelse gennem kroppen af, at man er langt nærmere mødet med sin første multe end halvanden time forinden.

Filmen står til fem finner ud af fem mulige for de gode billeder og Brian Kjærs pædagogiske, nærmest ydmyge tilgang til Nordens svar på bonefishen. Eneste minus ved filmen er, at man kan få indtrykket af, at multer er nemme at fange - det er de langt fra, hvad Kjær også understreger flere gange i filmen, som blev optaget over tre sæsoner.

Men det ser altså legende let ud.

Brian Kjær, der har dyrket multefiskeriet siden 1992, har 200 eksemplarer på samvittigheden, og han er i stand til at pinde fiskens forskellige adfærdsformer ud - og den slags giver resultater på kysten.

Et godt tip er at besøge fiskepladsen ved lavvande dagen før fiskeriet for at granske sandbunden for de spor, som multen efterlader, når den støvsuger bunden i jagten på slikkrebs og anden føde.

Multesniger-kastet

Når multen opfører sig på denne måde, er den ifølge Brian Kjær sværest at fange. Men sørg for at komme ned i knæ, så din silhuet ikke skræmmer - og brug gerne en halv snes minutter på at observere stimen af fisk, så du kan vurdere, om de bliver skræmt eller ej.

Brian Kjær har også opfundet multesniger-kastet med fluestangen - han fisker kun med flue uden duft eller andre lokkemidler - og kas-tet går ud på at sænke stang-en ned til vandoverfladen, så man bremser linen og skræmmer fiskene mindst muligt.

Man behøver ikke at trække i waders, men kan nøjes med gummisko til multen. Fiskeriet foregår ofte fra land, og med solen i ryggen er det lettest at se fiskenes mørke skygger mod sandbunden.

Brian Kjær fedter det omkring tre en halv meter lange forfang med en spids af fluocarbon - en meget lidt synlig line - ind, så han kan få fluen til at gå mere eller mindre dybt.

Tæt på fisken

Hemmeligheden i multefiskeri er at placere fluen inden for fiskens begrænsede hug-felt. Når de yderste 20-25 centimeter ikke er fedtet ind, kan han regulere fiskedybden ved at trække linen lidt ind. Det indfedtede forfang fungerer også som strike indicator - man kan se på den flydende line, om fisken suger fluen ind.

Ifølge Brian Kjær er multer, som går efter fødeemner midt i vandmassen, nemmere at fange, og med en lille gummibåd og en 15 hestes Honda-motor når han hurtigt rundt til fiskepladserne på Vestsjælland og Lolland-Falster, hvor han selv bor.

Væk fra land går multen i store stimer og er mindre sky, og Brian Kjær har fundet en grund et par kilometer fra land, hvor han fisker multer med en hurtigt indtaget flue - en metode, som ganske sikkert også kan praktiseres i Odense Fjord.

Knæk på kysten, strømskel med tidevand eller lavvandede vige er andre gode pladser, og multerne kan fiskes til langt ud på efteråret. Mange timer ved vandet har sikret Brian Kjær et godt tag på multerne - en erfaring, han på fornem vis giver videre til seerne. Måske kan vi andre denne sommer som Brian Kjær - efter fangsten af en fire kilos multe - udbryde: Tak for kampen makker.