Når en indvandrer i Odense træder uden for sin dør, er sandsynligheden for, at hun møder en anden indvandrer, stor.

Faktisk er sandsynligheden for, at den odenseanske indvandrer møder en anden indvandrer ved sit hjem større end den er for indvandrere bosat i København, Århus og Aalborg.

Udregningen af, hvor sandsynligt det er, at en indvandrer møder en anden indvandrer ved sit hjem kaldes I-indeks og siger noget om, i hvor høj grad indvandrerne bor isoleret fra resten af samfundet.

Det er en ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der slår fast, at ikkevestlige indvandrere i Odense bor mere afsondret og isoleret fra resten af samfundet end de tilsvarende indvandrere i København, Århus og Aalborg.

Koncentreret ét sted

Forklaringen på, at netop indvandrerne i Odense er særligt isolerede fra omverden, er ifølge Hans Skifter Andersen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, at størstedelen af de boliger, som kommunen kan anvise dem til, ligger i Vollsmose.

- På den ene side har indvandrerne i København bedre private udlejningsmuligheder.

- På den anden side er det et spørgsmål om, i hvor høj grad indvandrerne er spredt eller samlet i almene boligbebyggelser - og i Odense er de nok koncentreret i et bestemt boligområde, siger han.

Det er professor John Andersen fra Institut for Samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter enig i.

- I Odense er det sociale boligbyggeri fysisk koncentreret ét sted, noget de fleste byplanlæggere og politikere aldrig ville have gjort i dag. I København har man en række forskellige almene boligbyggerier, og her arbejder man målrettet på at sprede kontanthjælpsmodtagerne i de forskellige afdelinger, siger han.

Op ad bakke

De seneste 20 år har et stort antal tilflyttere betydet, at isolationen af de ikkevestlige indvandrerne i Odense og Århus er steget eksplosivt.

Ifølge undersøgelsen var sandsynligheden i 2003 for, at en indvandrer i Odense mødte en anden indvandrer, når hun gik uden for sin dør, 40 procent mod kun otte procent i 1985.

Den markante tendens er svær at vende, selv om man i Vollsmose har forsøgt sig med skole- og beskæftigelsesprojekter for at lokke andre grupper til, mener Hans Skifter Andersen.

Det handler i høj grad om fordomme, lyder forklaringen.

- Mange indvandrere flytter væk, når de får arbejde. Og når et område når op på 60 -70 procent indvandrere, er det meget vanskeligt at få danskere i arbejde til at flytte dertil.

- De danskere, der bliver tilbage, er svagt stillet. Der er en masse fordomme omkring dem og det at bo sammen med indvandrere. Det er meget op ad bakke, siger Hans Skifter Andersen.

Han tror dog på et vendepunkt, når der igen kommer pres på boligmarkedet i Odense.

Her er der nemlig ledige boliger nok i øjeblikket, og så længe der er det, vil folk ikke flytte til Vollsmose, lyder det fra Hans Skifter Andersen.

Også John Andersen mener, at bydelen med de seneste års tiltag er på vej den rigtige retning.

- Det er vigtigt at man gør noget for, at området ikke bliver stemplet som et skodsted. Området skal gøres mere attraktivt, og den strategi, der er udviklet for Vollsmose, burde give resultater med tiden, siger han.