Det kan være fra spansk

R. Bulch Klausen, Faaborg, fortæller:

Jeg læste med stor interesse artiklen 3. april om udtrykket "derfor ikke". Jeg har tit hørt det på Fyn. Måske er det kommet med de spanske soldater, for på spansk bruger man udtrykket "de nada", når man vil sige "jeg beder" eller "ingen årsag". Og "nada" betyder "ingenting".

Svar: Det er en teori, som bestemt ikke kan udelukkes. De spanske soldater var i Danmark i 1808 som hjælpetropper for Napoleon. De efterlod sig mange spor i Danmark, også en hel del børn.

Eller fra tysk

Gunhild Skou, Odense N, skriver:

Jeg elsker det danske sprog, så mandagsbagsiden bliver altid læst med største fornøjelse. Min gamle moster sagde ofte "derfor ikke", når man takkede hende for et eller andet. Hun var en beskeden kvinde og udtrykte noget i retning af: "Det er da ikke noget at takke for, det gør jeg gerne". Men udtrykket kendes også i Tyskland. Jeg har familie i Hamburg, hvor Helga på godt 60 år ofte siger "dafür nichts", når man for eksempel siger "tak for mad".

Svar: Ja, udtrykket "derfor ikke" findes åbenbart på mange sprog. Fynsk dialekt er det i hvert fald ikke, selv om det også bruges på Fyn.

Skærtorsdag

Claus Carstensen, Seden, spørger:

Hvad betyder "skær" i skærtorsdag?

Svar: "Skær" betyder "ren" og "uskyldig", og skærtorsdag er renselsesdagen. Navnet henviser til, at Jesus vaskede apostlenes fødder.

Værst eller slemmest

Liss-Lotte Talbro, Odense C, skriver:

I avisen stod der: "I de slemmeste sager". Jeg har da altid lært, at det hedder: slem, værre, værst.

Svar: "Ordbog over det danske Sprog" (1941) henviser til, at "værre" og "værst" er den almindelige bøjning af "slem", men at "slemmere" og "slemmest" også findes, især i dialekt og i dagligsprog. "Slemmere" og slemmest" optræder dog både hos Holberg, Oehlenschläger og J.P. Jacobsen. "Den Danske Ordbog" (2005) nævner begge bøjninger.

Spritny

Niels J. Simonsen, Odense N, skriver:

Et udtryk, der lyder forkert i mine ører, men som åbenbart bruges af de fleste i dag, er: "spritny". Jeg har altid sagt "splinterny" eller "splintrende ny". I stil med "funklende ny". Hvor er det "sprit" kommet fra?

Svar: Der opstår hele tiden nye forstærkerord, som er på mode i en kortere eller længere periode. Tænk bare p å: brandgod, dødgod, superfin, knippelgod, skæppeskøn, abeskøn, splittergal, hammerfed og megafed. Et af de nye er "spritny", som kommer fra svensk. Det har dog ikke noget med spritten at gøre. Det menes at være en omskrivning af "splitter" eller måske udsprunget af det svenske udsagnsord "spritta", som betyder "sprudle" eller "sitre".

Har du et spørgsmål om det danske sprog? Mail til: Sprog@fyens.dk, eller skriv til: Fyens Stiftstidende, Banegårdspladsen, 5100 Odense C, mrk.: Sprogdoktoren

På mandag: Sprogdoktoren