KONCERT: Danser med Drenge

PÅSKEKONCERT: Det er meget sjældent, 50 mennesker står i kø uden for en propfyldt Arkaden. Men det er tilfældet onsdag aften, da et af tidens mest publikumssultne bands spiller påsken i gang.

Det er dog ikke kun i det fynske, at interessen er markant for sekstetten Danser med Drenge.

Bandets næste otte koncerter er alle udsolgt, og albummet "Vores Bedste" ligger for femte uge i træk nummer ét på Danmarks Officielle Hitliste. Foran Peter Sommer, Rasmus Nøhr og Big Fat Snake, der alle har relativt nye skiver i handlen.

Lommefilosofiske sange

Det oplagte spørgsmål er så, om de fortjener al den hæder og opmærksomhed, de får. Og ja, det gør de.

Især hvis man tager sine festbriller på i stedet for de nøgternt analytiske. Altså de kedelige, der kigger musikkens sammensætning og teksterne i sømmene.

Det skal man ikke gøre med Danser med Drenge, da teksternes simpelhed netop er et af de eftertragtede varemærker. Publikum skal nemlig, uanset om de er 15 eller 45 år, kunne stå og skråle med fra start til slut.

Hvilket de gør.

I længden kan det blive en smule enerverende med de lommefilosofiske tekster om den fremmede knægt i kvarteret, der skal accepteres og elskes.

Skulle det være et billede på noget langt større og mere vedkommende, som integration og det at byde velkommen til de fremmede, så bider jeg ordene i mig igen og kårer sangen til den mest rørende på en aften, hvor det lyriske element ofte tangerer det banale.

Danmarksklasse

Bandet har en virkelig god evne til at få publikum til at blive en aktiv del af koncerten. Både når de lader seks kvinder komme på scenen og synge kor til "Kolde Hjerter", og som da Henrik Stanley Møller præsenterer et underholdende og improviseret forårs-haiku-digt.

Dog kommer det hele til at virke lidt rodet på den lille scene, hvor det kræver meget opmærksomhed bare at stå oprejst uden at vikle sig ind i ledninger og kabler.

Der gemmer sig ikke nogen verdensklassemusikere i Danser med Drenge.

Sagt i den dybeste respekt.

Et par af dem er i Danmarksklasse, hvilket rækker så rigeligt til at tilgodese et fynsk publikum med påskebryg i blodbanerne.

Især guitarist Steffen Quist imponerer, når han får lov at drømme sig væk fra reggaerytmerne, der bliver lidt ensformige og forsimplede til tider.

Sexet salsa

Der gøres også plads til et par salsarytmer, hvilket passer glimrende til Arkadens klima, der efterhånden minder mere om Brasiliens end Danmarks.

Måske er det netop varmens skyld, at publikum undervejs taber pusten og først for alvor får luft i lungerne igen, da de skriger struben øm til ekstranumrene "Si' Du' Ka' Li' Mig" og "Ud Under Åben Himmel", der skruer temperaturen yderligere i vejret.

Havde stemningen konstant været så høj som i de døende minutter, så ville Arkaden være svedt ned til grunden.

Alligevel må man efterfølgende konkludere, at publikum så sandelig fik det påskeæg fyldt med ballader og potente klassikere, som de havde ønsket sig.

Danser med Drenge, Arkaden Odense, onsdag aften.