Aprilia på 14 måneder og mor Sofie Vægter tager imod i døren til det gamle nyrestaurerede hus i Fraugde.

De er lige på vej ind til pus-lebordet, hvor bleen skal skiftes før middagsluren.

Og mor tager sig god tid til at pusse og nusse.

Hun har nemlig ikke noget arbejde og kan gå hjemme og pusle om lille Aprilia.

- Ja, jeg har nok at give mig til med hende. Jeg keder mig i hvert fald ikke, siger 32-årige Sofie Vægter.

Hun er uddannet fysioterapeut og har været arbejdsløs i to måneder.

- Jeg er moren Sofie og kæresten Sofie, men lige nu brænder jeg for også at blive fysioterapeuten Sofie, siger hun.

Men fysioterapeutjobbene hænger ikke på træerne. Indtil videre har der kun været slået to stillinger op på Fyn.

Begge har Sofie søgt. Og begge førte til afslag.

Ingen dato

- Det er vildt frustrerende. Presset er efterhånden større end motivationen. Jeg har ingen anelse om, hvornår jeg får et job og faktisk heller ikke, hvilket job jeg ender med, siger Sofie.

Som arbejdsløs skal Sofie sende omkring en ansøgning om ugen. Det siger reglerne.

Hver dag skal nettet og diverse stillingsopslag kigges igennem for ledige job.

Tilfredstille systemet

Og selv om Sofie er uddannet fysioterapeut, skal hun, for at leve op til kravet om en ansøgning om ugen, også søge uden for sit felt.

- Jeg kan risikere at komme til at sidde i Superbrugsen i Fraugde. Det har jeg ikke taget min uddannelse for, siger Sofie.

- Jeg føler, at jeg ikke er herre over mit eget liv. Jeg tilfredstiller systemet, men ikke mig selv, tilføjer hun.

Økonomien stresser

Sofie, hendes kæreste og datteren Aprilia flyttede fra en to-værelses lejlighed i København til det 200 kvadratmeter store hus i Fraugde.

- Vi er afhængige, af jeg også har en fast indkomst, efter vi har købt hus. Så de økonomiske krav stresser meget, siger Sofie.

I København havde Sofie job som fysioterapeut på et plejehjem.

Drømmen er at blive fysioterapeut inden for psykiatrien. Men jo længere tid Sofie er væk fra arbejdet, jo mere bliver hun i tvivl om sin faglighed, og om hun er stadig er god nok.

- Det påvirker troen på mig selv. Jeg kan andet end skifte bleer, og det er jeg mere end parat til at komme ud og bevise, siger Sofie.