Log ind

Geni med en splittet sjæl

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret
Da H.C. Andersen debuterede som eventyrfortæller, advarede kritikerne mod dem som demoraliserende og skadevoldende for børn og unge. Hetzen var skrap kost for den følsomme digter.
Der skal Mod til at have Talent. Man maa vove at fortrøste sig til sin Indskydelse, man maa stole paa, at det Indfald, der opstaaer i Ens Hjerne, er sundt, at den Form, der falder En naturlig, selv om den er ny, har ret til at være, man maa have vundet Dristighed til at udsætte sig for at blive kaldt affecteret eller vild, før man kan betroe sig til sit Instinkt og følge det, hvorhen det fører og byder.

Således indleder Georg Brandes sit essay om H.C. Andersen, der findes trykt i værket Kritiker og Portraiter fra 1870, og som udkom fem år før Andersen - formodentlig - tabte kampen til kræften og stille sov ind i døden som verdensberømt forfatter i sit kunstneriske eksil i København.

Nu, da 200-året for forfatterens fødsel står for døren, og flotte velskrevne biografier trykkes og gentrykkes, samt - ikke at forglemme - hans værker udgives i en flot og luksuriøs udgave i 18 store bind, kunne det være interessant at se, hvem han egentlig var, da interessen for ham i øjeblikket med rette er stor.

ALLE VED, at H.C. Andersens liv er som et eventyr, der begynder på samfundets absolutte bund, og at hans karriere i begyndelsen langtfra er brolagt med rosenblade og laurbærkranse, tværtimod. Men som det er bekendt, ender han sit liv med lykkelig anerkendelse, fakkeltog og international succes.

I 1847 besøgte han London, hvor han blev modtaget med pomp og pragt som en stor international berømthed. Her boede han hos Charles Dickens og plejede forbindelse med kendte, indflydelsesrige og store kulturelle personligheder.

Han skrev i et brev til sin velgører Jonas Collin, at: "I Amerika skal jeg være den eneste bekjendte Poet fra Norden, mine Bøger flyve hele Amerika over! - o min Gud, min Gud, jeg forstår det ikke, jeg ved det ikke, men mit Hjem bliver kjendt og hædret der ved - mig som man forstødte - den forkastede Hjørnesten, tager Vorherre til sin Bygning.- O min elskede faderlige Ven gid De ret kunne see det, høre det."

Og jo, han blev forstødt af sin hjemstavns by. I 1819, da han var 14 år gammel, forlod - eller måske rettere flygtede -han fra Odense til København, hvor han lod sine litterære evner få vinger.

ANDERSEN havde gennem sin slægtsarv - den fædrene slægt var fantaster på grænsen til det sindssyge - og sit Odense-miljø rørt ved - socialt og dermed også psykisk - samfundets nederste trin, hvilket træder tydeligt frem, hvis man læser eventyret Dyndkongens datter fra 1858, hvor han symbolsk anvender sumpen som et billede på sin sociale status.

Faderen, der som bekendt tjente til dagen som skomager, meldte sig som soldat ved slutningen af Napoleonskrigene, men blev syg og vendte hjem til skomagerlæsten igen. Han var en drømmer, der læste højt af Bibelen, Tusind og en nats eventyr og Voltaire.

Moderen vaskede for folk, men blev efterhånden drikfældig og døde i 1833. Andersens eventyr Hun duede ikke fra 1852 slutter med, at en gammel pige siger til hendes søn: Jo, hun duede!

DEN FØRSTE samling af Andersens eventyr (Eventyr, fortalte for børn, 1835) blev ikke modtaget med forståelse og anerkendelse. Tværtimod blev de udnævnt som værende nedbrydende og fordærvelige, og kritikerne advarede mod de skændige fortællinger, derblev anset for at være yderst demoraliserende og skadevoldende for børn og unge.

Årsagen til denne kritikerhetz bundede mest af alt i, at stilen, Andersen skriver i og benytter sig af, var ny, vovet og brød med den gængse skriveform. Således henregnes H.C. Andersen da også til romantikkens sidste fase, den såkaldte romantisme, der bruges om litteraturen fra 1830 til 1850.

Romantismen resulterede i en brydning mellem idealisme og realisme, hvilket førte til en psykologisk udvidet menneskebetragtning hos forfattere som f.eks. Andersen, Frederik Paludan-Müller og dansk filosofis par excellence, Søren Kierkegaard.

Romantismen kendetegnes ved en udpræget fascination af det "interessante", det dæmoniske, det erotiske og det splittede, der jo i særdeleshed kommer til udtryk hos en forfatter som Andersen, hvilket eventyret Skyggen fra 1847 vidner om.

BRANDES benyttede kritikerhetzen mod Andersen som udgangspunkt for sit essay, hvor han netop fremhæver, at det kræver mod at have talent, at man skal stole på sine idéer, og at alt nyt vil blive klandret, kritiseret og forsøgt nedbrudt, hvis det bryder med den gængse opfattelse af eksempelvis litterære former, morale og fasttømrede normer i samfundet. Man skal følge sit instinkt og lade sig lede af det!

Kritikerforfølgelsen af Andersens første eventyrsamling var skrap kost for en sart og forpint sjæl, og han havde nok ikke fortsat med at skrive, hvis ikke fysikeren og filosoffen H.C. Ørsted gav ham opmuntrende råd. Blandt disse råd var bl.a., at han skal sørge for også at give sine eventyr en naturlig forklaring.

At miraklerne bliver udredet, er et eventyr som Historien om en moder fra 1848 et godt eksempel på. Her får moderen sine øjne igen, klarere end før, efter at hun er kommet over sin store sorg. Der er lys for enden af tunnelen.

Et andet eventyr er Snedronningen fra 1844, hvor Gerda får barndommens roser til at vokse frem igen, da hun græder. Også Gerdas fadervor kan kaldes et naturligt mirakel. Det tør Kays hjerte op og får isstykkerne til at komme på plads, så de danner ordet "Evighed". I dette eventyr fortæller Andersen, at kærlighedens magt kan forvandle - og det gør den så sandelig også.

HVIS MAN tager Andersens første eventyrsamling som udgangspunkt, vil man i denne finde karakterer og eventyrhelte som eksempelvis soldaten i Fyrtøjet fra 1835 og Lille Claus i Lille Claus og store Claus (ligeledes fra 1835), der slår ihjel for et godt ord. De er - som Villy Sørensen skriver - før moralen og før skellet mellem godt og ondt, som det oprindelige folkeeventyr var det.

Det er i eventyrerne, at Andersen introducerer sin samfundskritik, og det er i disse, at han fremhæver de kræfter i mennesket, som samfundet fornægter. Han benytter disse til at understrege det fordærvede i den verden, der omgiver os. I Fyrtøjet lader han soldaten få magt over de underjordiske hunde, der kan vælte det etablerede samfund, og i Kejserens nye klæder fra 1837 omstyrtes en samfundsorden, der er så falsk, at det ydre er vigtigere end det indre.

ANDERSEN formår i sine fortællinger at applikere et personligt lag, hvor han - udover at introducere en interessant kritik af samfundet - også beskæftiger sig med elementer i sin hverdag, der for forfatteren repræsenterer svære og tungtvejende emner som seksualitet, kærlighed og forståelse af jeg'et.

Han favner i sit kunstneriske virke ufatteligt bredt, og mange af eventyrene vidner om en dyb psykologisk indsigt, splittelse og seksuel frustration.

Således var det f.eks. et udpræget og ganske alvorligt problem for H.C. Andersen selv, at han ikke kunne lade være med at onanere, hvilket hans dagbøger til fulde vidner om. Man kan naturligvis altid diskutere frem og tilbage, hvorvidt denne sygelige hang til onani - ikke så meget selve onanien som angsten for onanien - skal være en del af det samlede billede af digteren.

I forbindelse med dette, må man dog ihukomme, at det pædagogiske og offentlige billede af H.C. Andersen kun har ringe forbindelse med virkelighedens H.C. Andersen, og hvis man ikke bevidst udvælger de mest uskyldige sider hos ham og ditto eventyr, ser man det også af produktionen.

Et eventyr som Skyggen er jo - som tidligere nævnt - et gedigent eksempel på dette, og her kunne også nævnes et eventyr som Hyrdinden og skorstensfejeren fra 1845, der ud fra en seksuelsymbolsk læsning vidner om en udpræget længsel mod erotisk forløsning.

Men et er dog sikkert: H.C. Andersen var en stor kunstner, et geni med en splittet sjæl og menneskelige problemer, hvilket giver hans fortællinger en psykologisk dybde, der langt fra er uinteressant.

Robert Johannes Rasmussen, Jagtvej 34 1, Odense C, er litteraturvidenskabsstuderende.
      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere