Selv om det er de færreste operaer, der kan matche Wagners standard med seks-otte timers spilletid, så er en opera på sølle 45 minutter en absolut sjældenhed.

Igor Stravinskys "Nattergalen" er en sådan miniopera, og for instruktøren Kit Eichler sætter den korte spilletid visse begrænsninger:

- I en længere opera har karaktererne tid til at udfolde sig. I "Nattergalen" bliver en stor del af handlingen og persontegningerne danset, så der er mange bevægelser, som skal udfyldes, fortæller instruktøren.

"Nattergalen" er Kit Eichlers niende operaopsætning - og den første hvor hun arbejder sammen med en hjælpeinstruktør, nemlig skuespilleren Jeanne Boel, som mange vil huske fra TV-2' s julekalender om "Alletiders Nisse".

Arbejdsfordelingen mellem de to er klar: Kit, der også selv er uddannet skuespiller tager sig af psykologien og personkarakteristikken, mens Jeanne står for koreografien.

- Fra H.C. Andersens hånd er "Nattergalen" billedteater. Eventyret følger kejseren til han - på dødslejet - kommer i kontakt med sine følelser og derved redder livet, forklarer Kit Eichler og drager paralleller til nutidens fortravlede og materielt baserede liv, hvor mobiltelefon, computer og internet spiller hovedrollerne.

- Kejseren lever mutters alene i sin lille firkant. Hans tilværelse bliver styret af to spindoktorer, der allerede har udset sig hans efterfølger. Og det er først, da kejseren møder den levende nattergal, at han bliver strejfet af noget guddommeligt, siger Kit Eichler og fortsætter:

- Nattergalen er hans eneste hjælper. Det eneste væsen, der ikke udnytter kejserens rigdom og position. Den lille, undseelige fugl er symbolet på kærlighed, ægthed og natur.

Igor Stravinsky arbejdede på "Nattergalen" i adskillige år og nåede undervejs at skrive musik til sine verdensberømte balletter: "Ildfuglen", "Petrusjka" og "Le Sacre du Printemps":

- Musikken til "Nattergalen" er tydeligvis komponeret i vidt forskellige perioder af Stravinskys liv. Det giver operaens akter hver deres specielle udstråling. Første akt er poetisk, anden akt er en fest fuld af kineserier, mens sidste akt, der rummer dødsscenen og kejserens tilbagevenden til livet, er en fantastisk smuk og stemningsfuld finale - en forløsning af hele eventyret, understreger Kit Eichler.