Film: "Drabet"

Der er Jesper Christensen og alle de andre i "Drabet", og det er både filmens styrke og svaghed.

Per Flys afslutning på trilogien om under-, over- og mellemklassen er en slags Dostojevskijs "Forbrydelse og Straf" møder Blekingegade-banden.

Jesper Christensen er den 52-årige Carsten, gymnasielærer i samfundsfag med en fortid i både KAP og DKP/ML.

Idealerne er i behold, sammen med snakketøjet, villaen, sommerhuset og det noget rutineprægede ægteskab.

Dette forudsigelige liv krydres med en halvt så gammel elskerinde, en tidligere elev med et noget mere håndfast forhold til de venstreorienterede idealer.

En politisk aktion, hun er med i sammen med to ligesindede, ender med mordet på en politimand.

Men hvem af de tre sad bag rattet? Hvem trådte på speederen og forvandlede et hærværk mod en våbenproducent til politimord?

Det gjorde Carstens elskerinde, Pil, det ved vi, det ved Carsten, men de tre fra aktionen holder tæt - og så længe, de gør det, kan der ikke dømmes en morder. Ligesom det var tilfældet med Blekingegade-banden.

Carsten forsøger at bevare kontrollen, forsøger at støtte Pil og mister på den konto sit ægteskab. Til gengæld bliver han Pils beskytter, hun bliver hele hans liv, men det er ikke holdbart i længden, og efterhånden mister han kontrollen.

Det er Carstens mentale nedtur, der er filmens omdrejningspunkt. Det er faktisk lige før, man undervejs mistænker Per Fly for at lade ringen slutte og lade Jesper Christensen ende der, hvor trilogien begyndte: På bænken.

Politimandens enke (Charlotte Fich) er gennem hele filmen til stede som den personificerede dårlige samvittighed. Hun er måske den, der i sin sorgfulde, manisk indædte jagt på sandheden om morderens identitet kan få tavshedens alliance til at smuldre .

Det er og bliver dog Jesper Christensens film, og hans nærvær og indleven i gymnasielæreren, der på mange måder er et usympatisk skvat, løfter en lidt ujævn historie, som ikke er nær så stringent fortalt som forgængeren, "Arven".

Carsten er en interessant figur, som det er uhyre let og skræmmende at spejle sig i. En mand, der bliver fanget i sit eget net af idealer, forelskelse og selvbedrag.

De andre personer i "Drabet" blegner på den konto, og filmen slipper ikke for at virke lidt for tung og ladet med de store, tunge moralske spørgsmål om forbrydelse og straf, skyld og soning, De fylder umiddelbart mere end et egentligt portræt af middelklassen - endsige den betragtelige del af middelklassen, der ikke er venstresnoede akademikere.

De andre personer, der også tæller Carstens kone og søn, forsvinder mere eller mindre uforløste ud af historien, men tilbage står (endnu) en stærk præstation af Jesper Christensen.

Tilbage står også en uhyre stærk trilogi, der må indskrive sig på de allerbedste sider af det nye årtusindes danske filmhistorie.

"Drabet": Dansk, 104 minutter, tilladt over 15 år.

Premiere fredag i Biocity, Café biografen og Cinemaxx Rosengaard, Odense Panorama, Middelfart Scala, Svendborg Interview med Kim Leona, filmens medforfatter, side 4