Log ind

To dages tårer og smil

  • To dages tårer og smil
    Niels Lan Doky måtte indstille sin egen karriere som musiker i en periode, men det gør ikke noget, siger han: - For de personer, der blev valgt ud til filmen, havde noget værdifuldt at bidrage med.
  • To dages tårer og smil
    Niels Lan Doky måtte indstille sin egen karriere som musiker i en periode, men det gør ikke noget, siger han: - For de personer, der blev valgt ud til filmen, havde noget værdifuldt at bidrage med.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret
Niels Lan Doky genskabte jazzklubben Montmartres mystik til trods for, at han aldrig nåede at sætte sine ben på det legendariske spillested
Før jazzmusikeren Niels Lan Doky lagde øjne og ører til den legendariske dokumentarfilm "Buena Vista Social Club" om en gruppe cubanske musikere, var han lidt skeptisk. Hvordan kunne en helaftensfilm om en gruppe musikere generere så meget interesse? Allerede mens rulleteksterne forsvandt ned ad lærredet, var tvivlen fordampet.

- Jeg tænkte: "Gud, hvor kunne man lave en sublim film om de fantastiske personligheder inden for jazzverdenen. De har mindst lige så meget karisma og tyngde og kunne sagtens bære personskildringen, som er det mest væsentlige i alle film, fortæller Niels Lan Doky.

Fakta

Montmartre var navnet på et københavnsk spillested, der igennem adskillige årtier var byens jazzmusikalske kraftcenter

Den mest berømte adresse var Store Regnegade 19A, hvor restauratør Herluf Kamp-Larsen huserede i årene 1962-74.

Han gjorde stedet til en unik jazzklub og præsenterede musikere som Dexter Gordon, Ben Webster, Johnny Griffin, Sonny Rollins, Kenny Drew og Niels-Henning Ørsted Pedersen.

Den dansk-vietnamesiske jazzmusiker, der aldrig har instrueret før, bestemte sig for, at han ville lave en dansk pendant. Og det var kun et sted, filmen kunne skydes. På det hedengangne Montmartre.

Han kontaktede harmonika- og guitarspilleren Toots Thielemans, 83, og saxofonisten Johnny Griffin, 77, der er nogle af de få tilbageværende dinosaurer, der levede, åndede og begejstrede på det verdensberømte københavnske spillested.

- De gamle legender dør som fluer for tiden. Hver uge ryger der endnu én, så de få af de helt store tilbageværende jazzmusikere er gamle som Toots og Johnny. jeg tænkte, at skulle man introducere omverdenen for dem, så var det nu eller aldrig, fortæller Niels Lan Doky.

Da han ikke havde lavet film før, gik han ud fra, at processen var identisk med en pladeproduktion.

- Der tog jeg alvorligt fejl. Faktisk tog det et par år at få det hele arrangeret og produceret, så da filmen var færdig, havde projektet fået nogle helt andre proportioner end ventet, siger Niels Lan Doky.

Miljøet trak

For den 42-årige pianist og producer har det været en lærerig proces at hellige sig noget 100 procent.

- Det har jeg aldrig prøvet før, da jeg altid har haft enormt mange projekter kørende parallelt. Men det gjorde ikke så meget, at jeg måtte indstille min egen karriere som musiker i en periode. For de personer, der blev valgt ud til filmen, havde noget værdifuldt og meget substansrigt at bidrage med, hvilket jeg har taget til mig, forklarer Niels Lan Doky.

Faktisk havde de så meget indhold, at han ved nærmere eftertanke fik bekræftet, hvorfor han allerede som 12-årig blev sluset ind i jazzverdenen.

- Det skyldtes i mindst lige så høj grad menneskene i miljøet som musikken. Desværre nåede jeg aldrig selv at komme på Montmartre, inden det lukkede. Men jeg fik snuset til det unikke miljø, hvor især de sorte, amerikanske musikere som Thad Jones, Ernie Wilkins og Richard Boone smittede mig med deres livsfilosofi og entusiasme til jazzen, husker Niels Lan Doky, der efter få år besluttede sig for, at han ville hellige sit liv til denne genre.

At finde en ramme for filmen, der kunne rumme det brede udvalg af personligheder, var vanskeligt. Men ved lidt af en tilfældighed hørte Niels Lan Doky, at det gamle Montmartre stadigvæk eksisterede. Dog omdannet til frisørskole.

Mellem smil og tårer

- Jeg tog kontakt til ejeren og indgik en eksklusiv aftale, hvor jeg fik lov at tømme lokalerne i sommerferien og genopbygge det som jazzklub. Vi fik hjælp af kunstnerne Jens Nordsø og Mogens Gylling, der indrettede klubben i 1959. Sammen med ejeren fra storhedstiden Herluf Kamp-Larsen genskabte de stedet så autentisk som muligt, fortæller Niels Lan Doky.

Selv om dokumentarfilmen rummer et utal af forskellige historier, er rammen, at man for første gang i 30 år genåbner Københavns legendariske jazzsted. Og så i sølle to dage.

- Det svarer lidt til at vække sin mor fra de døde, fordi man aldrig nåede at sige farvel. Hvad siger man så? Hvordan opfører man sig? Det kommer der nogle stærke følelser ud af. Både for deltagernes og tilskuernes vedkommende, siger Niels Lan Doky, der mener, at hele følelsesregisteret kommer i brug, når man ser filmen og hører dens sange.

- Derfor passer titlen "Between a Smile and a Tear" perfekt, fordi man hele tiden bevæger sig mellem melankoli, sorg og glæde. Det er lys og mørke. Tårer og smil. Præcis som jazz, understreger Niels Lan Doky.

En bedre verden

I udvælgelsen af de syv musikere har han forsøgt at sammensætte et meget broget hold. Godt illustreret af belgiske Toots Thielemans, der er 50 år ældre end svenske Lisa Nilson.

- Det betyder intet, når de alle har evnen til at opnå en øjeblikkelig samhørighed, respekt og kærlighed på trods af race, alder eller nationalitet. Og det er meget kendetegnende for jazzen, konstaterer instruktøren.

Han mener, at jazzen desuden er den mest spontane musikform, fordi den baserer sig på at leve og være i nuet. Det har også påvirket idéen om at lave en meget livsfilosofisk film.

- Jeg tror, det virker efter hensigten, da de medvirkende kommer med nogle håndgribelige råd og forslag til, hvordan man bør leve livet. Hvis alle tænkte og agerede som jazzmusikere, er jeg ret sikker på, at det ville være en bedre verden, proklamerer Niels Lan Doky.

Filmen "Between a Smile and a Tear" vises i Tobaks- gaardens kulturhus 26. - 28. august

Niels Lan Doky, Lisa Nilsson, bassisten Mads Vinding samt trommeslageren Albert "Tootie" Eath spiller to koncerter på Fyn med musik fra filmen. Første gang er Tobaksgaarden i Assens 31. august, anden gang er Magasinet i Odense 13. september.
  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere