Log ind

Angsten for det ukendte

  • Angsten for det ukendte
  • Angsten for det ukendte

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret
Der går en lige linje fra hekseprocesserne i 1600-tallets USA over maccarthyismens forfølgelser i halvtredserne til ekstreme politiske bevægelsers skræmme- kampagner i dag
Dramatikeren og forfatteren Arthur Miller (1915-2005) skrev i 1953 dramaet "Heksejagt" ("The Crucible"), der beskæftiger sig med de uhyggelige og om-sig-gribende hekseprocesser i Salem, Massaschusetts, USA i slutningen af det 17. århundrede, da hele byen blev lagt øde af nidkære præster og heksejægere, der så sammensværgelser overalt.

Selv om der havde været en række isolerede tilfælde af hekseforfølgelse i Nordamerika i det 17. århundrede, så kunne intet sammenlignes med det vanvid, der havde grebet Europa - ikke før Salem-processerne.

Uroen i Salem, Massachusetts, begyndte i den barske vinter 1692, et år med politisk ustabilitet overalt i kolonien. Dets ledere frygtede, at det puritanske hegemoni var på vej mod en afslutning, og at dette ville føre til det velordnede samfunds opløsning.

Urolighederne fik deres udgangspunkt i Salems præstegård, hvor en vestindisk slavekvinde ved navn Tituba underholdt præstens niårige datter, Elizabeth Parris, og dennes letbevægelige kusine, den 11-årige Abigail Williams, med tryllekunstner og andre fænomener fra den okkulte og gådefulde verden.

Tituba besad evnen at kunne spå ved at iagttage æggehvides former i et glas. Denne evne var naturligvis ikke velset blandt det 17. århundredes puritanere, men naboernes halvvoksne piger, der kom på besøg i Titubas køkken, fandt det meget spændende.

I vinterens løb begyndte pigerne at opføre sig besynderligt: Elizabeth fik hyppige grådanfald, og Abigail kunne finde på at fare rundt på alle fire og gø som en hund. De andre piger fik krampeanfald, og en dag fortalte den 12-årige Ann Putnam om en voldsom kamp med en heks, der havde prøvet på at skære hovedet af hende med en kniv.

Pastor Parris tryglede forgæves de neurotiske piger om at sige navnene på de hekse, der plagede dem, og da han hørte om en såkaldt "heksekage", der var fremstillet af Titubas mand, og som efter sigende skulle være fremstillet af rugmel bagt med børns urin, kom han i en sådan affekt, at Elizabeth busede ud med Titubas navn.

De andre piger skyndte sig at nævne Sarah Good, der var en almindelig subsistensløs kvinde, og Sarah Osborne, der havde forarget befolkningen ved åbenlyst at leve sammen med en mand, før hun blev gift med ham.

Ved et forhør i begyndelsen af marts bekendte Tituba, at hun virkelig var en heks, og at hun, eller rettere sagt hendes genfærd, havde overfaldet Ann Putnam med en kniv. Hun sagde også, at hun kun var én af mange hekse i byen, og at "en høj mand fra Boston" havde vist hende en bog med en liste over samtlige hekse i kolonien.

Dermed tog heksejagten i Salem sin begyndelse.

Den fremmelige Ann Putnam og hendes mor beskyldte den 71-årige Rebecca Nurse for barnemord. Susanna Martin blev tiltalt for at have forhekset sin nabos okser efter et skænderi. Den tidligere sognepræst, George Burroughs, blev nævnt som heksenes anfører, og kaptajn John Alden blev "identificeret" som den "høje mand fra Boston".

I løbet af kun syv måneder blev syv mænd og 13 kvinder henrettet, mange på grundlag af "udsagn" fra genfærd og spøgelser.

Pastor Burroughs blev hængt den 19. august, og den 80-årige Giles Cory, der nægtede at vidne, blev langsomt klemt ihjel under store sten. Kun de, der ikke ville tilstå, blev henrettet. Titubas liv blev skånet, og præsten solgte hende.

Miller tegner billedet af et samfund, der bliver grebet af afsindighed og massehysteri. Hvor få menneskers magt kan blive altafgørende for manges ve og vel. Han skildrer hvorledes ondskaben - i form af uvidenhed og fordomme - forfølger, terroriserer og dominerer minoritetsgrupper, og hvorledes mennesker, der vælger ikke at bukke under for demagogernes normer, hårdt og brutalt bliver henrettet.

De uroligheder, der opstod i Salem, og som Arthur Miller skildrer i sit drama, er samtidig et billede på de politiske strømninger, der var en del af Millers samtid.

I "Heksejagt" demonstrerer han, at uhyrlighederne i Salem har social relevans for forståelsen af de kommunistforfølgelser, der foregår i samtidens USA. Dramaet er således en allegori på 50'ernes udprægede antikommunisme, hvor den selvbestaltede heksejæger, senator Joseph McCarthy, ledede sit ideologiske korstog mod den amerikanske underholdningsindustri.

Teaterstykket er et rystende billede på iscenesat hysteri og falske anklager - det er mccarthyismen skildret via fordommens sygelige magt.

Her påpeges det, at anklagerens ord i sig selv tages som bevis. Netop den metode anvendte McCarthys komitéer: Frafaldne kommunister angav andre, og alene deres påstande var nok til at stå som bevis. Millers drama udspringer af koldkrigens dage, da Eisenhower er præsident, og kommunistforskrækkelsen er på sit højeste.

McCarthys komité, HUAC (House Committee on Un-American Activities), fik derfor frie hænder til sine udrensninger. Begrebet "uamerikanske aktiviteter" blev brugt i flæng og anvendt som undskyldning for de omfattende udrensninger, der blev foretaget i 50'ernes USA.

Det handlede simpelt og enkelt om at angive sine venner eller miste sit eksistensgrundlag. Kun få holdt stand. De fleste gav efter, og ingen var uberørte af situationen. Tusinder af liv blev smadret, karrierer blev ødelagt, ægteskaber gik itu, og mange begik selvmord.

Parallellerne til Salem-processerne er slående. Mccarthyismen føg over det amerikanske kontinent som en steppebrand. Censurering, forbud og foragt for forskellighed betød, at USA udviklede en intern politik, der var meget lig den, nazitidens Tyskland førte.

Et kongresmedlem erklærede således i en tale i 1949, at dadaismen ødelagde kunsten ved at gøre grin, ekspressionismen ved at efterabe de primitive og sindssyge, abstrakt kunst ødelagde ved at fornægte fornuften og var et kommunistisk produkt:

"Hvem har bragt denne forbandelse over os?", spurgte han. "Hvem har ført denne horde bakterier, der forgifter kunsten, ind i vores hjemland?"

Denne radikale og yderliggående udmeldelse må i manges ører have lydt som et ekko af nazisternes afvisning af den moderne kunst som "entartet" i 1930'erne. Parallellerne til den nazistiske kulturpolitik er let gennemskuelige.

Mccarthyisterne havde da også en liste med 418 uønskede personligheder, bl.a. Pearl S. Buck, Theodore Dreiser, John Dos Passos, Albert Einstein, George Gerschwin, Hemingway, Henry Thoreau og Sherwood Anderson.

Af de to millioner bind på 195 biblioteker blev 30.000 bøger fjernet fra hylderne og i nogle tilfælde brændt - til stor undren i Vesttyskland: Var det ikke Goebbels' metode 20 år forinden?

I udlandet forstod man intet af, hvad USA var i gang med. Man finder således i Arthur Millers drama om hekseforfølgelserne i Salem en parabel på McCarthy-æraens forsøg på at ensrette og tilpasse samfundet efter normer og idealer, der igen forbinder denne med nazismens forsøg på at skabe et utopisk og umenneskeligt racerent samfund - et samfund, der under Hitlers forkrøblede ledelse udvikler sig til et uhyggeligt og følelseskoldt dystopia.

Den historiske relevans er tydelig. Magt - og foragten for forskellighed - afføder forskruede idealer og handlemønstre, der historisk har betydet decimeringen og underkuelsen af minoriteter - det være sig kommunister, jøder eller "hekse".

Sådanne idealer findes stadig i vore samfund. De danner grobund for skræmmekampagner, der har til hensigt at udstille dem, der er forskellige - minoriteterne.

Derfor er det vigtigt, at man tager afstand fra enhver form for ekstrem højrefløjspolitik, neonazisme eller anden menneskeforagtende virksomhed, der kan være medvirkende til at skabe fundamentet for nye Salemprocesser, Mccarthyisme eller jødeforfølgelse. Ensretning og konformisme er triste tiltag -det er forskelligheden, der får samfund og kulturer til at blomstre.

Robert Johannes Rasmussen Jagtvej 34, Odense C, er BA & stud.mag.art i litteraturvidenskab.
      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere