Rigtige hunde er da vandhunde

Ørerne blafrer begejstret i luften, og halen logrer, så det ser ud som om, at den kunne falde af, hvilket øjeblik det skulle være.

Den halvandet år gamle hunhund Delphi drøner rundt om hjørnet, op ad rampen og med et plask, der sender kaskader af klorvand ud over bassinkanten, rammer hun vandet.

Delphi er en nova scotia duck tolling retriver fra Middelfart. Til daglig træner hun til at blive sweisshund, der kan spore sårede dyr på flere kilometers afstand. Men i fritiden vil hun helst en tur i svømmehallen.

- Lige så snart vi kører op ad grusvejen, begynder hun at pive, og så stopper hun ikke, før hun er i bassinet, fortæller Delphis ejer, Helle Lund Pedersen.

Siden hundesvømmehallen Dortheasminde i Bredal syv kilometer nordøst for Vejle åbnede i december sidste år, har Helle og Delphi været faste badegæster.

- Første gang skulle hun lokkes lidt, men siden har hun været vild med det, fortæller Helle, mens Delphi velfornøjet pisker frem og tilbage i det knap ni meter lange bassin.

Og Delhpi er ikke den eneste, der er vild med en tur i badebassinet. Mere end 100 hunde fra det mest af Jylland og Fyn har været en tur i baljen i Bredal.

Nyt liv til gamle lemmer

De fleste kommer til Dortheasminde for at blive genoptrænet efter en skade eller en operation. Andre kommer, fordi dyrlægen har ordineret mere motion efter lidt for mange godbidder.

- Svømning er utrolig god træning for hundene. Det belaster ikke knogler og led, når hunden er i vandet, og derfor laver de nogen bevægelser, som de ellers ikke ville have lavet, fortæller bademester og svømmehals ejer Bjørn Kvejborg.

- Hunden kommer simpelthen meget hurtigere på højkant efter en skade, siger han.

Brækkede ben, hofteskred, diskosprolaps og gigt er almindelige diagnoser blandt de badende. Men en del af hundene kommer ligesom Delphi bare for at have det sjovt.

- Alle hunde er vilde med at svømme. Det er bare ikke alle hunde, der ved det. Så nogen af dem skal hjælpes lidt, første gang de er her, siger Bjørn Kvejborg.

Så når nybegynderne skal i vandet, må der ekstra hjælp til. Bademester Bjørn trækker i uniformen, og på svømmehallens ene væg hænger hundesvømningens svar på badevinger og korkbælter.

En lang række skrigende orange redningsveste med plads til hale og forben gør svømning muligt for hunde i alle tænkelige størrelser.

For badegæsterne i Bredal er lige så forskellige som på de fynske strande. Korthårede, langhårede, krøllede og glatte, fra bitte små pudler til store berner sennen og mastiff, der næsten kan gå bunden i det 90 centimeter høje bassin.

Mens Bjørn og Helle sludrer ved den azurblå bassinkant, har Delphi været en tur på gulvet for at hente sit badedyr en lille gummi Delfin og laver en maveplasker, der sender en byge af regn udover hendes ejer.

Men Helle er forberedt. Mange ture til svømmehallen har gjort Helles regntøj til fast inventar i Delphis badepose.

- Der kan du se, hun nyder det virkelige, griner Helle Lund Pedersen med vandet dryppende ned fra kraven.

- Det største problem med svømmehallen er faktisk, at hun ikke er til at drive op igen. Hun bliver bare ved og ved indtil, hun ikke kan stå på benene, fortæller Helle.

Efter en halv time i det 20 grader varme vand er det faktisk også gået gevaldigt ned ad bakke med farten på Delphis ture frem og tilbage i bassinet. Benene kæmper for at holde kroppen oppe, og selv ikke da den lille Delfin flyver genmmen luften, kommer der mere fart over feltet.

Det er tid til at kalde alle op af bassinet, og et øjeblik efter står Delphi med skælvende ben under bruseren i hundenes omklædningsrum.

De store blanke øjne er næsten ikke til at holde åbne, mens Helle skyller den røde pels en sidste gang, inden turen går hjem til hundekurven i Middelfart.

- Det er skønt for dem, men det er også skønt for mig. Der er sådan en fantastisk ro, når vi kommer hjem fra svømmehallen, griner Helle Lund Pedersen og tørrer Delphi med et stort grønt badehåndklæde.

En tur i svømmehallen tager på kræfterne selv hos en vaskeægte vandhund.