På den ene side Beckerlees svævende spil med inspirationen hentet fra jazz over blues til Jimi Hendrix. På den anden side Larsens jordnære måde at synge på med rødder helt nede i folkesangen.

Guitarist Franz Beckerlee og sanger Kim Larsen sad på hver deres planet rent musikalsk, men deres kreative konflikt var på den måde med til at skabe Danmarkshistoriens største rockorkester.

- Det var ikke gået uden hverken den ene eller den anden. Den ene havde energi og dynamik, mens den anden var klar og velartikuleret i sine tekster. Der er så meget lys og mørke, tyngde og lethed - en slags yin og yang, hvor de skifter side hele tiden.

Ordene kommer eftertænksomt og stille fra instruktør Anders Østergaard. Den prisbelønnede 40-årige dokumentarist kendt fra dokumentarfilmene om den svenske jazzpianist Jan Johansson og Tintin-skaberen Hergé, er som den første i gang med en film om Danmarks Fab Four, hvor de fire gasser selv medvirker.

Kolde 70'ere

Filmen har han efter eget udsagn "altid haft lyst til at lave", og selv om motivationen kom af flere omgange, var det var en konkret sangtekst, der for alvor satte ham i gang.

- "Snehvide" fra Gasolins anden plade, der handler om prinsessen, der flytter hjemmefra efter at have brudt med prinsen. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg fik følelsen af de varme, glade tressere, der pludselig blev til de lidt hårde, kolde 70'ere, der ramte hårdt. De, der for sjov havde eksperimenteret med stoffer, var lige pludselig blevet narkomaner, og den stemning satte mig i gang, fortæller Anders Østergaard.

Egentlig er han ikke meget for at fortælle, hvad han går og pusler med af idéer til filmen - ikke mindst fordi han sagtens kan finde på at lave det om, inden filmen efter planen skal have premiere efter nytår.

Vil lege med tiden

Men han vil godt ud med, at han har tænkt sig at lege med tidsbegreberne.

- Jeg kunne godt tænke mig, at få 1969 til at udspille sig i det moderne København. Blande sort/hvide billeder både fra dengang og nye, rekonstruerede sammen med moderne farvebilleder fra dagens København. Det giver også den fordel, at man ikke behøver at lave hele København om, så den fremstår som dengang, smiler instruktøren og bliver så alvorlig igen.

Modsætninger

Filmen vil bruge en stor del på tiden, før Gasolin slog igennem.

- For mange vil det være nyt stof at høre, hvordan de blev til noget, og hvilken hård kamp det var. Og nogle vil sikkert også være overraskede over, at Kim Larsen ikke havde nogen speciel høj status i orkestret i starten. De andre mente ikke, at han kunne synge eller spille guitar. Men ellers er der ikke de store scoops eller afsløringer.

Til gengæld har instruktøren fået et sjældent kig ind i det orkester, der blev Danmarks første rigtigt store rockband med merchandise, stadionkoncerter og skandinaviske turnéer og fået et svar på nogle af de spørgsmål som fans og presse aldrig har fået besvaret.

- De er ikke uvenner i den forstand, men de har de samme gamle spændinger, som de har haft siden 1969. De kan sammenlignes med søskende, der hele tiden har noget på hinanden, men som også har et skæbnefællesskab som ingen andre kender til, siger Anders Østergaard.

Den store styrke

Men instruktøren vil gerne have den pointe frem, at det netop var en af orkestrets store styrker.

- Ja, de er ekstreme modsætninger. Kim Larsen og Franz Beckerlee har aldrig fundet hinanden musikalsk. Deres indbyrdes relation bliver en stor del af filmens omdrejningspunkt. Det er det dramatiske højdepunkt. Men det er netop også en stor del af hemmeligheden ved det gode miks, de fik, siger Anders Østergaard.

- Larsen laver flere og flere af numrene, men de skal stadig laves i den ånd, der præges af Beckerlee. Det kreative sammenstød mellem de to, får det bedste frem i gruppen. Det er ikke ligesom Lennon/McCartney, der nærmest konkurrerede om at skrive det næste hit. Her handler det mere om at vinde hinandens respekt. Og det kan godt være, at det lyder banalt, men de mennesker, der gider at blive ved med at skændes, er vel også et eller andet sted engagerede i hinanden, funderer Anders Østergaard for hvem det ligger fjernt at skulle kåre en vinder eller en bandkonge.

- Filmen skal slet ikke dele point ud efter, hvem der var den vigtigste eller den største bidragyder i Gasolin. Det er den menneskelige dimension. Sammenspillene medlem længsel, håb og vilje, der skal bringes videre. Det er en smuk fortælling.