OPSVINGET kommer i år, lovede statsministeren i sin nytårstale - og da regeringschefen er en mand, der lægger vægt på at holde ord, trak han i julemandskostumet i går for selv at sparke det i gang.

Store skattelettelser - de konservative regeringspartnere må fryde sig - og fremrykkelse af offentlige anlægsopgaver er de julegaver i utide, der både skal øge forbrug og beskæftigelse. Målet er 12.000 flere i arbejde allerede i år.

NU ER der ingen tvivl om, at statsministeren virkelig bekymrer sig om ledigheden. Det skal man jo som landsfader. Men bekymringen bliver ikke mindre af, at ledigheden også vil være Socialdemokraternes bedste kort i den næste valgkamp - hvis der ikke gøres noget ved den. Tiden skal så vise, om skattelettelserne vil betyde flere i arbejde - eller om opsvinget bliver stort set jobløst. Hvad det let kan blive, hvis pengene alene ender i lommen på de udenlandske producenter.



NÅR statsministeren spiller ud netop nu, er det fordi, han selv vil undgå at blive jobløs.

VK-regeringen begyndte som lyn og torden, men programmet blev udtømt for hurtigt, og siden er der nærmest gået inflation i dårlige meningsmålinger. Madrid-massakren, der må formodes at være en hævn for Irak, var ikke specielt gunstig for regeringen, og sommerens EU-valg - i det omfang vælgerne gider deltage i det - vil heller ikke blive nogen vindersag. Venstres EU-hold, hvor seriøst det end er, har ikke pondus til at tage kampen op mod Socialdemokraterne, der stiller med Poul Nyrup Rasmussen som en for Venstre frygtindgydende spidskandidat. Da ingen er så populære som tidligere statsministre - og da Nyrup er en særdeles kvalificeret international parlamentariker - vil Socialdemokraterne vinde stort og dermed tiltrække sig mere opmærksomhed, end Fogh bryder sig om.

DERFOR gælder det om at erobre banen, hvad regeringen så gjorde i går - på samme dag, som også Socialdemokraterne fremlagde deres bud på 15.000 nye job og fornyet vækst i dansk økonomi. Det var ikke tilfældigt. Det var timing.

Spørgsmålet er nu, hvad regeringschefen ellers har i posen. En ministerrokade - eller hvad man nu skal kalde det, når uduelige ministre sættes fra bestillingen - forekommer sandsynlig. For mens statsministeren personligt står stærkt, gør hans regering det ikke. Holdet, han har omgivet sig med, er for amatøragtigt på for mange pladser, og derfor vil der også blive skiftet ud. Ikke i dag og heller ikke i morgen - men næste gang, statsministeren finder det nødvendigt at vise initiativ for at stjæle dagsordenen.

INDTIL da siger vi tak for de rare skattelettelser og håber, at de vil virke efter hensigten. Gør de det ikke, vil regeringen opfinde andre julegaver - og det samme vil oppositionen.

Med højst halvandet år til valget er det nemlig ikke for tidligt at skabe den platform og det forspring, der kan afgøre det.



Julemand: Da opsvinget lod vente på sig, greb statsministeren gavmildt ind. Og virker det ikke, er der flere gaver i vente.