LIBANON: Libanesiske eller palæstinensiske mænd, der er fædre til danske børn, har bortført mindst 20 børn til Libanon, mens børnenes mødre kæmper en sej kamp for at få børnene tilbage til Danmark, hvor de er født.

Problemet med bortførelser af børn til Libanon er taget til i de seneste år, og det danske ambassadekontor i den libanesiske hovedstad, Beirut, har i øjeblikket 11 bortførelsessager at slås med. I hver sag er der typisk 2-3 børn.

Men der kan sagtens være langt flere bortførte danske børn i Libanon, for ofte går der flere år, før ambassaden får kendskab til, at et eller flere børn er bortført.

- Det ser ud til, at der kommer flere og flere sager, og det er meget svært at få børnene tilbage til Danmark, for det danske og libanesiske retssystem er meget forskelligt, siger Birgitte Harb, der er vicekonsul på ambassadekontoret, som hører under Danmarks ambassade i Damaskus, Syriens hovedstad.

De bortførte børns mødre er danske eller indvandrere, som er blevet danske statsborgere. Børnenes far har så af forskellige årsager bortført dem til Libanon, hvor de bor hos en onkel eller anden familie.

Men Birgitte Harb kan fortælle om en dreng, der befinder sig på et børnehjem i Libanon. Faderen og moderen er skilt og bor i Danmark, og moderen forsøger, hidtil forgæves, at få drengen hjem.

- Alle sager er meget frustrerende. Der er danske børn, som har boet i flygtningelejre i flere år. Men det er specielt frustrerende, at en far kan bo i Danmark med en ny familie, mens hans børn af tidligere ægteskab er bortført til Libanon siger hun.

I det libanesiske retssystem er det sådan, at det er faderen, der har forældremyndigheden, og det er stort set umuligt for en dansk mor at få det bortførte barn udleveret, hvis faderen er libanesisk statsborger.

Det er anderledes, hvis faderen er palæstinenser, fordi de omkring 300.000 palæstinensiske flygtninge i Libanon er statsløse. Men sagerne behandles alligevel ved de libanesiske domstole, og ryger sagen i den religiøse domstol, er det også svært at få barnet til Danmark. Der er bedre muligheder i det civile retssystem.

- Jeg forsøger altid først at finde en forhandlingsløsning. Lykkes det ikke, forsøger jeg at få den civile domstol inddraget, for kommer sagen i den religiøse, er det stort set umuligt, siger Harb.

Et af problemerne i sagerne er, at de ofte kommer til Udenrigsministeriets og dermed det libanesiske ambassadekontors kendskab meget sent. Ofte går der flere år, og Birgitte Harb mener, at det kan skyldes uvidenhed. Moderen til et bortført barn ved ikke, hvor hun skal henvende sig. Hendes advokat forsøger måske andre muligheder, inden Udenrigsministeriets informeres, eller hun går til det lokale politi, som heller ikke kender proceduren.

- Det gør det besværligt, for henvender jeg mig til de libanesiske myndigheder med en sag, hvor et bortført barn måske har boet i Libanon i fem år, kan libaneserne argumentere, at man ikke skal fjerne barnet fra det miljø, der nu er blevet barnets naturlige, siger hun.