Hver dag læses H.C. Andersen af børn og unge over hele kloden. Eventyrene genfortælles og kommer som tegnefilm, og det samme gør myten om den rare, generte digter, der steg op fra Odenses fattig-kvarter til evig og verdensomspændende berømmelse.

Men der er én historie, vi kun nødigt må høre, og det er den om digteren, der elskede mænd og hadede kvinder og lod det skinne så kraftigt igennem det meste af det, han skrev, at man sagtens kan se det - hvis man altså vil. Det er litteraturforsker Dag Heede, fra Syddansk Universitet, én af de få herhjemme, der har gjort.

- H.C. Andersen står på det obligatoriske pensum i for eksempel det kinesiske undervisningssystem. De læser ham mere, end vi gør. Også i Brasilien. Han bruges i opdragelsen af jordens kommende befolkning, og på den baggrund synes jeg, det er utroligt mærkeligt, at der ikke er nogen, der har stillet spørgsmålstegn ved, hvad det er for nogle kønsbilleder, der bliver formidlet i eventyrene. Hvad er det, små drenge og piger bliver indsocialiserede til?

Dag Heede har brugt det seneste år på at studere dele af H.C. Andersens forfatterskab, nemlig fortrinsvis romanerne Improvisatoren og O.T., og hvad angår kønsroller, når han til et skræmmende resultat:

- Der er i mine øjne nogle meget uhyggelige logikker i spil. Piger, der er selvbevidste i én eller anden form, går det simpelthen ilde. Er de forfængelige, smukke og bevidste om deres skønhed og ikke den dér stereotype, romantiske, ydmyge kvindetype, så sker der forfærdelige ting med dem. De får lemmer hugget af, og de skal straffes på de mærkværdigste måder.

En hævngerrig havfrue

Dag Heede mener, det er helt hen i vejret, når man i Danmark - ikke mindst i forbindelse med digterens 200 års fødselsdag - forsøger at fremstille H.C. Andersen som en mand, der livet igennem udelukkende var ulykkeligt forelsket i uopnåelige kvinder som Riborg Voigt og Jenny Lind. Han friede i virkeligheden kun til én af dem, Riborg Voigt, og det var på et tidspunkt, hvor han vidste, at hun var hemmeligt forlovet med en anden. Desuden er både hans selvbiografier, dagbøger og romaner spækket med erotiske beskrivelser af mandekroppe og inderlige kærlighedserklæringer til mænd forklædt som broderskabsfølelser.

I bogen "Hjertebrødre" beskriver Dag Heede, hvordan H.C. Andersen flere gange oplevede, at de mænd, han elskede, blev snuppet af kvinder - blandt andet Edvard Collin, som var søn af Andersens københavnske velgører. Ud af den historie kom iøvrigt eventyret om Den lille havfrue.

- Familien undlod at invitere H.C. Andersen til brylluppet, eftersom de ikke mente, han kunne tåle at være med, og ud fra de glødende kærlighedsbreve han sendte - og ikke sendte - til Edvard Collin i perioden op til, havde de måske god grund til at frygte, at han ikke ville være den bedste forlover. I de breve forsøger han på ikke særlig sympatisk vis at kile sig ind mellem Edvard Collin og hans forlovede, og det er jo på en måde også det, den lille havfrue forsøger på bryllupsnatten. Hun braser ind i ægtesengen med en kniv i hånden og kan vælge at slå prinsen ihjel og redde sit eget liv. I stedet kysser hun ham på panden og styrter sig i havet.

I kloster eller dø

H.C. Andersen står for to aspekter, som vi har svært ved at omgås i vores kultur, mener Dag Heede. Det ene er mandlig femininitet - det andet voksen barnlighed.

- At man er feminin mand er på ingen måde en garant for en særlig indføling i eller solidaritet med biologiske kvinder. Tværtimod kan det snarere være dødsensfarligt, og det synes jeg, jeg ser i forfatterskabet, hvor der både er mange døde kvinder og døde børn. Man kan faktisk vove den tanke, at H.C. Andersen hverken brød sig om kvinder eller børn - han rivaliserede med dem. HAN ville være superbarnet og den, der fik de begærede hjertevenner.

Kvindehadet stråler blandt andet ud gennem H.C. Andersens heksefigurer á la Snedronningen, og de eneste hunkønsvæsner, der har en chance for at overleve, er dem, der er så dydige og ærbare, at de lige så godt ku' bo i et kloster.

- Hvis jeg var kvinde i hans romaner, ville jeg i hvert fald holde mig langt væk fra to hjertebrødres relation, for den er dødbringende, siger Dag Heede.

Rollen som mor skal man heller ikke ønske sig, for de må jævnt hen lade livet for deres børn i Andersens romaner og eventyr, lige som hans egen mors usle død på fattiggården i Odense blev starten på hans sociale opstigning.

- Han oplevede i høj grad moderen som bremseklods, og når man nu er sprunget ud som ung svane, hvad skal man så med sin gamle andemor?

Det danske eventyr

At historien om H.C. Andersen tilsyneladende sælger bedst, hvis man fortier eller fordrejer den del, der handler om hans forhold til seksualitet og køn, findes der mange eksempler på. Blandt andet lavede Magasin op til jul om på et af digterens papirklip, der oprindeligt forestillede to mænd i et hjerte. I varehusets version blev den ene mand skiftet ud med en kvinde.

- Dét er frisindet, som ikke er der, siger Dag Heede.

- Og det er mine centrale pointer skåret ud i pap - bogstaveligt talt.

Dag Heede er ikke særlig forarget over Magasin - det er trods alt en privat forretning, der bare vil sælge nogle flere julegaver. Til gengæld er han rystet over, at man også i skatteyderfinansierede brochurer og på museer fortsat skal opleve H.C. Andersen-eksperter erklære, at digteren ikke var homoseksuel. At han kun tændte på kvinder eller til nød kan beskrives som et menneske, hvis følelser var "kønsløse".

- På den måde er man oven i købet med til at styrke den homofobi (angst for homoseksuelle, red.) der er så udbredt i Danmark og ikke mindst blandt børn og unge i skolegårdene, hvor det at være bøsse er et stempel, man for enhver pris må undgå at få på sig.

Unge danskere er af samme grund nærmest udstyret med et homofobt radarsystem, mener Dag Heede, og derfor preller benægtelsesstrategier og uld i mund af på dem, når de ser billeder af H.C. Andersen og hans løse håndled. Det samme gælder for turister, der også godt kan bruge deres øjne.

- Den officielle danske version er med til at latterliggøre os, så vi kommer til at virke tilbagestående og naive. Istedet burde vi slå på vores frisind.

Sæt os fri

Dag Heede understreger, at hans projekt ikke går ud på at afgøre, om H.C. Andersen var bøsse eller ej. Den slags kategorier tager både han og mange andre af nutidens kønsforskere helst afstand fra, fordi køn og seksualitet i virkeligheden slet ikke er så let at putte i kasser. At inddele menneskeheden i hetero, homo og bi er ikke noget, der nødvendigvis passer på os overhovedet.

- Vi er nødt til at demokratisere vore begreber om køn og seksualitet og være mere gavmilde og rummelige i forhold til, hvilke muligheder vi giver det enkelte menneske for at finde sig til rette, siger han.

Sandheden er vigtig

Når det er vigtigt, at klodens børn og unge får den sande historie om H.C. Andersen og hans tekster, er det derfor ikke kun til af hensyn til den ene eller de to i en klasse, der måske senere vil udvikle en identitet som lesbisk eller bøsse, men også alle de andre, understreger Dag Heede.

- De bliver simpelt hen bedre mænd og kvinder ved at få fremstillet deres kønsrollevalg som netop et valg - ikke en naturens orden. Kvinderne bliver bedre kvinder, når de får en anden historie om sig selv end den, de for eksempel præsenteres for af H.C. Andersen. De har brug for mere dynamiske identiteter.

Håber på støtte

Når Dag Heede, der er medlem af Det Kunstneriske Råd omkring H.C. Andersen 2005, trækker i galla og drager i Det Kongelige Teater på nationaldigterens fødselsdag, bliver det med håbet om, at langt flere forskere - helst udenlandske - for fremtiden vil komme på banen og læse Andersens værker sådan, som han synes, det er logisk at gøre det.

- Jeg kunne da også godt selv tænke mig at se nærmere på eventyrene. Jeg er sikker på, der er mange flere kvindelig og hjertebrødre at undersøge, siger han.

Dag Heede: "Hjertebrødre - krigen om H.C. Andersens seksualitet. 177 sider. 188 kroner. Syddansk Universitetsforlag.