ODENSES indbyggere siver lige så stille - nogle af dem til nabokommunerne - hvilket naturligt nok giver anledning til bekymring på rådhuset. Det er nemlig ikke pensionister og studerende, som vælger Odense fra, men gode skatteborgere, som dermed efterlader grimme huller i kommunekassen.



FOR SÅ VIDT, om end årsagen var en anden, var situationen den samme i tresserne. Ikke kun i Odense, men også i de andre store provinsbyer.

Byggematadorer som Jens P. Koch gjorde folk til husejere for fornuftige penge, og følgelig kvittede de unge ægtepar deres bylejligheder for at realisere drømmen om egen bolig. Det var problematisk for de gamle købstadskommuner. For nok beholdt folk deres arbejde inde i byen - men det var i forstæderne, de lagde deres skat. De store byer var truet - og blandt andet derfor fik vi kommunalreformen.

MEN DET var dengang. I dag flytter folk rundt i riget af andre grunde - selv om Odense med den kommende motorvej til Sydfyn og med DSBs opgradering af Svendborg-banen nok vil opleve endnu et frafald. Hvis der ellers er flere huse at få dernede på guldkysten, vil mange beholde jobbet i Odense, men lægge skatten på Sydfyn. Det kan i øvrigt blive Svendborgs chance. Med motorvejen kan en svendborgenser være i Rosengårdcentret eller i Bilka på tyve minutter. Det vil koste i Svendborg. Men hvad der tabes på gyngen, kan som bekendt hentes på karrusellen.



SET FRA et fællesfynsk synspunkt kan man mene, at det er ligegyldigt, om de gode skatteydere bor i den ene eller den anden kommune. Det er ikke helt forkert. Fyn er en enhed, og for vores skyld behøver Fyn ikke bestå af 32 kommuner, for turister og erhvervsliv er jo ligeglade med kommunegrænser. Det samme er mange borgere, for masser af mennesker uden for Odense benytter storbyens faciliteter uden at bo der.

Problemet er blot, at over halvdelen af dem, der flytter fra Odense, ikke vælger nabokommunen. De forlader øen ganske og aldeles.

SOM FYNS dynamo er det Odenses ansvar og pligt at tiltrække moderne virksomheder - hvad blandt andre Århus og Aalborg har gjort. Det er også byens pligt yderligere at satse på en høj gradaf viden, på den kommunale service, på attraktive boliger, på sporten og kulturen.

I går blev principbeslutningen om multihus eller ej skubbet et par uger. Det lever vi med, for hvad er et par uger - målt med livets alen? Alligevel ligger der den symbolik i udsættelsen, at Odense synes at have umådeligt svært ved at komme i gang. Store planer bliver luftet - og havner i skuffen. Og imens kører toget.

I AVISEN i går gav Odenses borgmester det massive mediefokus på Vollsmose skylden for stagnationen. Det er kun en flig af sandheden. Resten handler om dynamik og visioner og viljen til at vise, at nu vil Odense noget.

Kun derved kan kommunen - og resten af Fyn - komme videre.