De tre skuespillere, Douglas Muma Mumbi, Peter Seligmann og Uta Motz har fællesopleverlser, hvad angår det værste ved forestillingen Crash. De bedste momenter er derimod forskllige.


Dr. Mumba (Douglas Muma Mumbi): Mit bedste øjeblik var, da jeg første gang kom helt alene som orange væsen. Børnene var meget hjælpsomme. Måske fordi jeg græd. Til gengæld opstod det værste moment, da de to andre orange væsner kom til. For da jeg stoppede med at græde, begyndte de at slå på mig.

Dr. Mumba (Douglas Muma Mumbi): Mit bedste øjeblik var, da jeg første gang kom helt alene som orange væsen. Børnene var meget hjælpsomme. Måske fordi jeg græd. Til gengæld opstod det værste moment, da de to andre orange væsner kom til. For da jeg stoppede med at græde, begyndte de at slå på mig.


Dr. Seligmann (Peter Seligmann): Det bedste er, når det hele ophæver sig i teater, og børnene godt ved, at vi bare spiller to roller hver, men at det ikke gør noget. Den værste oplevelse var i andet frikvarter på førstedagen. Børnene slog på hjelmen og indeni rungede det som i en katedral - og man kunne ikke gøre noget.

Dr. Seligmann (Peter Seligmann): Det bedste er, når det hele ophæver sig i teater, og børnene godt ved, at vi bare spiller to roller hver, men at det ikke gør noget. Den værste oplevelse var i andet frikvarter på førstedagen. Børnene slog på hjelmen og indeni rungede det som i en katedral - og man kunne ikke gøre noget.


Dr. Motz (Uta Motz): Instruktøren havde beordret, at vi på førstedagen ikke måtte møde børnene med sympati. Men jeg blev nødt til at gøre det, for når jeg agerede bange og fygtsom, var børnene virkelig skræmmende. Det passer jo fint til stykket, men det var som at stå overfor pøbelen. Det bedste, derimod, er, når man får et 1:1 møde med et barn, hvor man bare kigger hinanden i øjenene. Det bliver helt magisk, helt rent. De er så åbne.

Dr. Motz (Uta Motz): Instruktøren havde beordret, at vi på førstedagen ikke måtte møde børnene med sympati. Men jeg blev nødt til at gøre det, for når jeg agerede bange og fygtsom, var børnene virkelig skræmmende. Det passer jo fint til stykket, men det var som at stå overfor pøbelen. Det bedste, derimod, er, når man får et 1:1 møde med et barn, hvor man bare kigger hinanden i øjenene. Det bliver helt magisk, helt rent. De er så åbne.

  • Af:

Mere om emnet

Se alle
Gadeteater, dag 3: Hærværk mod teltlejr på Ørkildsskolen

Gadeteater, dag 3: Hærværk mod teltlejr på Ørkildsskolen