I 1972 blev det ulovligt at indsamle æg fra vilde fugle. Henrik Lemvigh var en af dem, der gjorde det fra barnsben og nu har doneret sin 100 år gamle samling på 22.000 æg til Naturama i Svendborg.

Naturamas runde sal er fyldt op med 10.000 små og store æg. Æg fra alle mulige slags danske fugle, fra sangernes små bitte, over vadefuglenes spættede, til andefuglenes dunomkransede æg. Ligeså mange æg ligger i museets gemmer, for samlingen tæller i alt 22.500 æg.

Der er hvide, blå, brune, røde og smukt spættede æg, der er æg i mange størrelser og former fra meget spidse til næsten runde. Der er den samme gøgehuns årlige æg i rørsangerens reder og der er forskel på de enkelte kuld og de enkelte æg i kuldene.

Med synet af de mange vidt forskellige æg, er det ikke vanskeligt at forstå, at det for mange har været en passion at samle æg.

Æggene er dog mindst 45 år gamle, for i 1972 blev det ulovligt at indsamle æg fra vilde fugle. Tidligere har det været en tradition ikke mindst på landet, og der var mange mere eller mindre interessante samlinger alt efter hvor grundige registreringer, der er fulgt med samlingerne.

Udover at det er ulovligt at indsamle vilde fugles æg, blev det efterfølgende påkrævet at registrere sin samling af æg, hvis man havde over 20 æg.

- Jeg har allerede fået et par mails, der giver udtryk for at vi ikke skal vise samlingen, siger seniorforsker og udstillingsleder på Naturama, Thomas Bjørneboe Berg.

- Jeg synes, vi skal vise samlingen. Den er interessant, fordi den er så grundig og der er gået så meget i detaljer med den, at den er værd at vise. Den indeholder megen data, man kan fordybe sig i. Samlingen her er præget af at skaffe hele kuld, og den er ekstremt veldokumenteret, fortæller Thomas Bjørneboe Berg.

Han understreger dog, at der er gode grunde til forbuddet mod at tage æg fra vilde fugle.

- Samlerne har ofte argumenteret med at fugle jo bare lagde æg igen, hvis reden blev tømt. Men det holder ikke - det kan sagtens have betydet at fuglene kom så sent i gang med at lægge æg, at der ikke har været føde nok til at opfostre ungerne, siger han.

Selve udstilllingen er umiddelbart uden data på æggene, men ikke desto mindre er det interessant at se forskellene i farver, størrelser og form på de enkelte kuld. Det er for eksempel overraskende at se, hvor forholdvis små æg en så stor fugl som en ravn lægger, til gengæld er der nogle stykker i kuldet og de har stor lighed med de andre kragefugles æg.

- Vi har fået samlingen foræret af Henrik Lemvigh, der bor i Købenahvn. Han er i ornitologkredse blevet kaldt en at landets største æggetyve - så der er afgjort noget på spil her, siger Thomas Bjørneboe Berg.

Henrik Lemvigh blev i 1983 sigtet og dømt i retten for at samle æg. Det blev til en bøde, og konfiskation af de sidste års indsamlede æg, i alt 225 kuld, som i dag ligger på Statens Naturhistoriske Museum i København.

Efter dommen er der ikke indsamlet nye æg til samlingen, men samlingen er blandt andet suppleret med arv og diverse bytninger med andre samlere, så samlingen er i dag større end nogensinde.

Det er ikke Henrik Lemvigh selv der har grundlagt samlingen - den er 100 år gammel og startet af i 1917 af Jens Christian Harboe fra Bramminge i sydvestjylland. Han flyttede i 1919 til sydsjælland hvor han arbejdede på den gård, hvor Henrik Lemvigh blev født i 1940.

Henrik Lemvigh var 12 år da han mødte Harboe, som lærte ham fuglene at kende og det store arbejde med at registrere de forskellige kuld.

Harboe havde som ganske ung styr på fuglenes ynglebiologi og biotopkrav. Denne viden brugte han flittigt gennem årene til opbygningen af samlingen. Fra 1948-1961 fandt Harboe over 1000 reder om året.

Harboe døde i 1961 og Henrik Lemvigh arvede samlingen og fortsatte med at samle æg.

Det er Thomas Bjørneboe Berg, der har lavet udstillingen på Naturama og han har involveret Johannes Larsen Museet i Kerteminde, der supplerer æggene med malerier og særligt tegninger af de fugle, hvis æg, der vises. Johannes Larsen var kendt for sine grundige fuglestudier og sin interesse for ornitologi, hvilket kommertydelit tiludtryk på de palcher med fugeltegnigner der hægner i rummet.

Den 8. april bliver det muligt at møde samleren Henrik Lemvigh ved et arrangement på Naturama. Her deltager desuden Christian Kortegaard Madsen, der er inspektør på Johannes Larsen Museet.

Udstillingen om æggene varer frem til den 14. maj.

  • MB -

    Af:

    55 år og journalist på Fyns Amts Avis på 25. år. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i februar 1989. Har beskæftiget mig med lokaljournalistik, samfunds-journalistik, onlinejournalistik, kulturjournalistik og personalia. Mangeårig erfaring som redigerende, tidligere onlineredaktør, navne-redaktør og kulturredaktør. Er for tiden redaktør for Fyns Amts Avis' naturside og featureredaktion og afløser for navne-redaktør og debatredaktør. Bosiddende på Langeland og har talrige bløde punkter, men i særlig grad nogle for natur og miljø, for udkantens vilkår og ikke mindst de mennesker, der bor her.