Siden januar i år har kantiner og andre spisesteder i Danmark haft mulighed for at erhverve sig Nøglehulsmærket. Det udstedes af Fødevarestyrelsen og er gæsternes garanti for, at maden, de spiser på stedet, er sundt

Det er dog indtil videre kun en enkelt fynsk kantine - nemlig kantinen på Svendborg Erhvervsskole - der har fået mærket. Og på landsplan er det blot 16 ud af cirka 3000 spisesteder, der er blevet certificeret til det sunde mærke.

På trods af de beskedne tal er folkene bag optimistiske i forhold til mærkets fremtid i danske kantiner.

- Vi har en positiv forventning om, at det går i den rigtige retning. Vi har dialoger med både store og små spisesteder, og der er også en stigende interesse for mærket generelt, forklarer Mette Toftegaard, der er projektleder på implementeringen af Nøglehulsmærket i kantiner.

- Sker ikke med et trylleslag

Hun forklarer til Fyens.dk, at det ikke er et mærke, man bare lige får. Man skal have medarbejdere på kursus, og så skal maden på spisestedet gøres sund, samtidig med at menuerne planlægges i forvejen.

- Det er ikke en ordning, man bare lige indfører med et trylleslag. Hvis man vil den her ordning, skal man stille skarpt på, hvad der gøres rent ernæringsmæssigt. En ting er at have en ret på menuen med en forventning om, at den indeholder de rette mængder salt og fedt. Men den store gevinst ved ordningen er netop, at metoden hjælper spisestederne til at dokumentere og styre i en bevidst og ønsket retning, således at maden har den ernæringsmæssige profil, man forventer og ønsker, fortæller Mette Toftegaard.

Der ligger derfor en del arbejde foran spisestederne, før de kan få Nøglehulsmærket. Derfor er det også svært at måle på mærkets succes i kantinerne, forklarer Mette Toftegaard til Fyens.dk.

- Branchen skal lige finde ud af, at ordningen eksisterer, og derefter forholde sig til, hvad det kræver at få mærket. Det er en vigtig pointe, inden der evalueres på, om vi er tilfredse med tilslutningen eller ej. Men vi får en generel tilbagemelding om, at det er den retning spisestederne ønsker at arbejde i fremadrettet, siger hun.

Skal blive en del af hverdagen

Hun understreger, at mange spisesteder allerede gør et godt stykke arbejde. Men med Nøglehullet vil det være muligt at forsikre omverdenen om, at maden er sund.

- Agendaen er, at vi skal tænke nøglehullet 24-7. Som forbruger skal man kunne bruge det, når man køber ind, derhjemme i forhold til opskrifter, og når jeg spiser ude eller i min kantine. På den måde går det i den retning, vi gerne vil have det til at gå, lyder det fra Mette Toftegaard.

Sådan får kantinerne Nøglehulsmærket

Først kontaktes Fødevarestyrelsen, så der kan sættes gang i certificeringsprocessen.

Mindst en medarbejder på stedet skal have bestået AMU-kurset ”Sundere retter med Nøglehulsmærke på spisesteder” eller et lignende kursus. Derudover skal mindst 75 procent af de øvrige medarbejdere bestå testen ”Klar til Nøglehul på spisesteder”.

Når uddannelsen er på plads, får kantinen en foreløbig certificering. Herefter har de tre måneder til at få styr på sortiment og dokumentation, inden de får den endelige nøglehulscertificering.

Man betaler et engangsbeløb for certificering på mellem 3799 og 4199 kroner, og derefter betaler man årligt mellem 3038 og 3.838 kroner.
Prøv Fyens Stiftstidende eller Fyns Amts Avis GRATIS i 21 dage