Gode råvarer og dygtige kokke er livsvigtige for en restaurant. Og på en sæson-restaurant skal gæsterne desuden føle sig lige så velkomne den sidste dag i sæsonen som på den første dag.

Hos Generalen i Tranekær har de det første, men da vi besøger stedet et par uger før sæsonstop med udgangen af august kniber det med både hygge, service og forkælelse.

Maden er absolut til fire stjerner, men når man skal spise forret af kuverttallerkener, ikke får salt og peber, brød og vand slipper op, selv må hente tæpper og toiletterne ikke er rengjorte, så kan den samlede oplevelse højst udløse tre stjerner.

Vi valgte at sidde i solen på terrassen, som gæsterne ved to andre borde. Her er ingen blomster eller andet, der kan få en til at overse bunken af gamle cigaretskod og kosten, der læner sig op ad muren.

Forretterne består af 11 forskellige tapas-anretninger - vi lader køkkenet bestemme, hvilke 10 vi skal dele. Da hovedretterne byder på bl.a. unghane og rødspætte vælger vi en italiensk hvidvin af falanghina-druer fra Amalfis kyst, Campania Vivi 2009. Let, frisk og med et fint strejf af melon.

Forretterne kommer ind på to store tallerkner. Brødkurven indeholder almindelige købeflutes. Næste gang værtinden kommer ud, løfter jeg en af de meget små sidetallerkener i vejret og spørger, om vi skal spise af dem.

-Ja,ja, lyder det korte svar, og væk er damen. Da vi ser hende igen, efterlyser vi noget at løfte småretterne over på tallerkenerne med, og vi får en almindelig kniv og gaffel. Vi begynder med de varme gratinerede tomater med parmesan, mandler og basilikum. Det smager godt, men bagefter må vi lempe hapser af skaldyrs- og fiskepate, blød og lækker røget laks fra Bagenkop med rørt rygeost og lokal honning samt små rejer i peberfrugt-marmelade over på resterne af første forret. Den servering yder ikke de enkelte retter retfærdighed.

Slet ikke, når der også er fortrinlige skov- og mark-svampe i sød portvinsmarinade, sønderjysk kålpølse med æblerelish, supermør dansk røget oksemørbrad med tranebær og dejlig frisk gedeost med oliven og peber, som skal oven i alt det andet - hvis ikke vi skulle spise af ”fadene”.

Solen forsvinder, og vi overvejer at gå indendøre, men den meget mørke stald, der lugter lidt kælderklamt, lokker ikke, og værtinden, som hører vores overvejelser siger:

- I må gerne sætte jer ind, men vi har også tæpper, og da vi siger ja tak til plaider, kommer det prompte:

- I kan selv lige hente dem inden for døren.

I pausen før hovedretterne runder vi både dame- og herretoilettet, selv om det er svært at finde vej i den mørke stald. Tankerne går straks til fordums idrætsfester i umoderniserede forsamlingshuse. Okkergule håndvaske, tomme toiletruller på gulvet, og i herreafdelingen er urinalerne fyldt - med urin. Velbekomme. Og vi er altså højst ti gæster på dette tidspunkt.

Unghanen i rejesovs, som min ene medspiser efter ønske får med grøntsager i stedet for kartofler, er saftig og velsmagende, grøntsagerne ligeså. Rejer til hane er en pudsig, men fin detalje.

Min anden medspiser får en grillet Grambogård-oksebøf med et lille glas kartoffelgratin, stegt rødbede og æble og kold bearnaise-sauce. Der er total tavshed under spisningen, kun afbrudt af flere uhmmm undervejs. Medium stegt som bestilt, mør og med stor smag. Men bearnaisen virker faktisk overflødig.

Jeg får hele to lokale rødspætter, fordi kortet lover en stor fisk på 500 gram. Velstegte med citron, smørsovs og nye, små persilledryssede kartofler. En god oplevelse.

Trods mæthed bliver chokolade/nougatmousse og sorbeten af ”røde bær” med fragilite-kage afprøvet. Moussen er lækker, let og luftig. Sorbeten kraftig og syrlig, kagen fed på den gode måde.

Synd og skam, at restauranten mister en stjerne. Den kan genvindes, hvis generalen beordrer oprydning, levende lys i massevis indendøre, bedre service og en renovering af de sanitære forhold.
Prøv Fyens Stiftstidende eller Fyns Amts Avis GRATIS i 21 dage