Det var ikke nogen usædvanlig bevægelse for den yngre vinredaktør. Han havde i forvejen svært ved at passere en palle med tilbudsvin i supermarkedet uden at skæve til etiketterne, og han lænede sig ind over og fandt nogle flasker med lovende etiketter.

De fleste har lav stand på budgetkontoen i januar og februar, en passende tid at smage billig vin for nu at sige det ligeud: Og supermarkederne har i efteråret bugnet af paller med vin til 25 og 30 kroner - og fænomenet holder trods de forhøjede afgifter på vin og spiritus. I Fakta på L.A. Ringsvej i Odense stod en kubikmeter vin, og den yngre vinredaktør snuppede en flaske med det lovende navn Great South, som kom i selskab med Cimarosas Ruby Cabernet - navnet smager lidt af Las Vegas - og samme firmas hvide Coquimbo Pedro Jimenez. Begge fra Lidl.

Cimarosa lyder eksotisk, og flaskernes indhold kommer også fra solbeskinnede egne rundt om på kloden, men mærket er Lidls egen opfindelse og dækker over en række vine fra Sydamerika, Californien, Sydafrika og Australien, som alle sælges i flasker, der ligner hinanden.

Den ældre vinredaktør havde forlist sin proptrækker i mediehusets åbne kontorlandskab, men heldigvis kunne alle tre flasker åbnes med et let vrid. Skruelåg er en dejlig ting, især når det sidder på gode flasker fra New Zealand.

Han havde fundet seks nye smageglas i Bilka for en hund - de gamle fra Spiegelau var fulgt efter proptrækkeren. De nye glas var fra producenten Stölzle, et ord som vist bedst kan udtales med lidt knødel i munden.

- Det er jo en kopi af Riedels, udbrød den yngre vinredaktør.

Han betragtede det lille knæk på kurven og tog et glas i hånden.

- Men kanten af glasset er knap så lækker som på den rigtige version fra Østrig, noterede den ældre redaktør.

International stil

Den hvide Cimarosa Coquimbo Pedro Jimenez var første vin i glasset. Den stod til 30,45 kroner i Lidl for 13 procent gæret mos på druen pedro ximenez - en drue som har sin højborg i Sherry-distriktet i Spanien. Druerne var høstet et sted i Chiles vidtstrakte Central Valley, som faktisk er en stribe dale omkring den nord-sydgående motorvej.

Den ældre redaktør fandt næsen lidt hen ad sauvignon blanc med æblesødme, blomster og citrus. Syren var på plads, her var mere frisk æble og frugt i smagen og en sødme, som gør vinen egnet til en stund på terrassen.

- Jeg havde ventet en mere tør drue. Den er anonym, international, men absolut drikkelig til prisen, konkluderede den yngre vinredaktør.

Dommen lød på fire stjerner som udtryk for, at forbrugeren får mere vin, end hun betaler for.

Roseen Great South fik drejet halsen om, et par centimeter røg i hvert glas, og de 12,5 procent på druerne grenache og syrah fra det sydlige Frankrig nåede næseborene: Herligt med jordbær, ribs og kølighed for de blot 25 kroner til kassedamen i Fakta. Men smagen skuffede med en syrlig, bitter tone uden frugt til at fylde hullet ud. Og vinen har nul eftersmag.

- Den efterlader et hul i munden: Tynd mundfornemmelse, vandet med bitter eftersmag. Uharmonisk vin, konkluderede den ældre redaktør.

- Den dufter okay: jordbær, sommerbowle, men hov, der forsvandt frugten! Kort udtryk, fortyndet saftevand, konkluderede hans makker.

To stjerner til Great South Grenache Syrah, som var hældt på flaske af producenten med det romantiske navn F34725-254, bag hvilket der muligvis gemmer sig firmaet JeanJean i Languedoc. Kort sagt en fuser af rang fra Pays d’Oc, hvor vinen må produceres med et høstudbytte på op til 90 hektoliter pr. hektar. Det kan forklare den tynde mundfornemmelse ...

Natklubsangerinde

Den sidste flaske var Cimarosas røde Ruby Cabernet, en ny oplevelse for de to vinredaktører med krydsningen af de to druer cabernet sauvignon og carignan.

Ruby Cabernet kunne være kunstnernavnet på en natklubsangerinde, og duften gav mindelser om samme: Masser af søde bær, kirsebær, røde bær og lidt opløsningsmiddel i kombination med cykelslange. Det må være som at blive taget en tur i garderoben på Cheetah’s Topless Lounge eller Pussycat Dolls Burlesque Saloon i Las Vegas.

- Højoktan californier, som står op af glasset. Pornovin med tyggegummi, noterede den ældre vinredaktør på sin computer.

Ifølge Lidls vin-hjemmeside skyldes de oversøiske vines succes først og fremmest, at de er perfekt fremstillet. ”Hvidvinene er friske og frugtige. Rødvinene er bløde og saftige. De smager bare godt,” konstaterer Lidl.

Men den ældre redaktør blev skuffet, da vinen ramte mundhulen: Sur frugt og bitter eftersmag. Og vinen smagte, som var den peppet op med lige så mange kunstige midler som starletterne tilsammen til en fornemmelse af syntetisk tannin - vinverdenens svar på botox og silicone - og hvad producenterne ellers har at spille på.

”We Are Only In It For The Money, hedder et gammelt album med Frank Zappa og Mothers of Invention, og det var formentligt også tilfældet med denne vin. Den havde ikke fået meget kærlighed med hjemmefra og var kun sat i verden med et mål: Profit.

- Den kan fås et par kroner billigere, hvis man gerne vil købe seks ad gangen. Men det kan jeg nu ikke se nogen grund til, konstaterede den yngre vinredaktør tørt.

- Der er lidt udholdenhedstest over den. Tanninerne er barkede og ikke særligt lækre, tilføjede han.

Et filosofisk øjeblik

De var nede og skrabe bunden i deres fireårige karriere som professionelle vin-smagere. Den ældre vinredaktør kunne kun komme i tanke om den alkoholfri Ebony Vale i samme klasse. Men alkoholfri vin er trods alt sat i verden med det formål, at folk kan drikke et par glas (hvis de kommer så langt) og køre hjem.

Den ældre vinredaktør vendte flasken om og kunne læse, at det var professor Harold Olmo fra universitetet UC Davis, som havde fundet ud på at krydse cabernet sauvignon med carignan for at få den første drues smag og den sidstes tolerance over for varme.

- Vi giver den en stjerne. Man kan undskylde en alkoholfri vin med, at den tjener et formål - det er ikke tilfældet her, lød det næsten unisont fra de to smagere.

Den yngre vinredaktør fik et filosofisk øjeblik og dermed også det sidste ord.

- Krydsningen har ikke gjort noget godt for nogen af druerne. Og vinen er et eksempel på, at mennesket ikke altid skal blande sig i naturen. Ville verden være et bedre sted uden Ruby Cabernet, spurgte han ud i luften og besvarede selv spørgsmålet.

- Jeg tror det.