Forvirringen indfinder sig allerede ved bordbestillingen, da jeg i telefonen bliver spurgt, om vi skal spise hot-pot eller sushi.

Og forvirring er nok meget betegnende for den tre-stjernede oplevelse, vi fik på Restaurant Umashi, der åbnede i november.

Restauratøren er 25 år, økonomistuderende med kinesisk baggrund, og han vil gerne servere kvalitetssushi til overkommelige priser.

Forreste del af lokalet er lyst med fritlagt bindingsværk og hvide vægge. Bag en disk står en kok og fabrikerer sushi på livet løs, for her sælges også take-away.

Vi bliver imidlertid vist til et bord i den fjerneste del af restauranten - der, hvor de hot-pot-sorte gryder bobler.

Jeg forstår ikke, hvorfor restauranten er splittet op i en japansk og en kinesisk afdeling og navnlig ikke, at vi bliver placeret i hot-pot-afdelingen, når vi vil spise sushi og har bestilt bord i god tid.

Midt på det forholdsvis lille bord sidder en kogeplade, og vi har på grund af den problemer med at få plads til fade, tallerkener, glas og flasker. Gulvtæppet under os er det mest fedtplettede, jeg har set - måske fra spruttende hot-pot-gryder?

Den unge, kvindelige tjener er sød, men meget fortravlet, og der er ikke meget vejledning at hente hos hende.

Først bestiller vi to portioner Umashi Snack til deling. Sprøde rejer med grøntsager i sød chilisauce. 10 rejer i alt, og den anden reje, jeg tager, har en ubehagelig bismag. Der er dog intet galt med de øvrige, så jeg siger ingenting.

Vi drikker sodavand og japansk øl - smager som en classic - samt en karaffel vand, som også koster.

Til forret vælger to af os softshell crab - rispapirrulle med sprød krabbe, spæd salat, agurk, avocado, flyvefiskrogn og forårsløg. Saucen er en chili/unagi. Den tredje vælger tempurarejer - sprøde, japanske rejer, spæd salat, agurk og avocado. Serveret med spicy dip.

Agurk, æble og rejer

Seks hapser til hver, serveret på et aflangt fad, som sammen med vandet får plads på ”vores” kogeplade.

Jeg registrerer to stykker krabbe med skal i mine ruller, men vi finder også rejestykker, hvorimod det er meget svært at få øje på - endsige smage - rogn. Måske var hunfisken fløjet?

Smagen af agurk er meget fremtrædende, og rullerne med tempurarejer er fyldt godt op med salat. Om den er spæd, er ikke til at afgøre.

Vi bestiller tre forskellige hovedretter i form af super inside-out-ruller. Navnene er desværre det mest spændende: Æblepassion, Pink Lady og 1000 Års Skoven.

Da retterne ankommer, må vi selv bede om tre friske spisefade. Dem, vi har, er noget snaskede efter forretterne.

Ud over ris er der også rigtig meget agurk og æble i samtlige ruller - uanset om der skal være det eller ej. Og der er også rejer i, hvilket der kun skal være i 1000 Års Skoven. Vi er dog enige om, at den smager bedst - her aner man rogn mellem tænderne, og et acceptabelt lag avocado på toppen giver også smag.

Den lyserøde dame er fyldt med ris og imiteret krabbekød (surimi). Trods laks på toppen er den uden smag. Æblepassionen indeholder selvfølgelig rigtig meget æble - og agurk. Smagen af koriander er så kraftig, at hvidfisken på toppen er svær at skelne.

Mætte er vi ikke, så vi bestiller en portion Futo Maki - rulle med tun, avocado, agurk og spicy mayo.

Ved bordet griner vi lidt af, at vi får rejer og agurk uanset, hvad vi bestiller, men da vi nu får en tunrulle stort set uden tun, gør vi opmærksom på vores forundring.

Tjeneren kommer tilbage og meddeler, at vi ikke skal betale for Futo Maguroen, og da vi går, beklager en ung mand - måske indehaveren - at der har været så travlt også med ud-af-huset bestillinger, at der var for lidt tun tilbage. Han giver os desuden et gavekort på 100 kr. Sympatisk, men den næstbedste løsning.

Sig hellere til gæsten, at der er udsolgt, i stedet for at servere noget halvdårligt. Kvaliteten er altafgørende. Og find ud af, om I er en sushi- eller en hot-pot-restaurant, skal rådet herfra lyde.