Når landets to slagerparader i disse uger drager rundt i landet og minder om, at lidt go’ musik gør alle mennesker glade, vil et trofast og danselystent publikum give dem ret.

Når TV 2 Charlie inviterer til dansktopfest i Parken til maj vil omkring 10.000 takke ja til invitationen. Måneden efter vil tusinder strømme til den nye dansktopfestival i Hedensted.

Dansktopmusikken er stadig, og måske endda i stigende grad, inde i varmen hos publikum.

Eller som det lyder fra Stig Ulrichsen, der ejer Dansk Slager Parade og er manden bag CB og Ole B. Booking:

- I mange år har dansktopmusikken haft trange kår, men det er en genre, der heldigvis er kommet på landkortet igen. Det er, som om flere har fået øjnene op for den slags musik, og vi oplever helt klart en stigende interesse og en anderledes respekt.

Det er altså med en stabil vind i ryggen, at hans slagerparade med Keld & Hilda, Dario Campeotto og Anne Herdorf i spidsen igen i år tager på turne. Men trods succesen er Stig Ulrichsen også realistisk. Det kan godt være, paraden kan fejre 15 års jubilæum i år, men den kommer næppe til at snuppe 15 år mere på landevejene.

- Måske kan vi lige nå at få et 25 års jubilæum med, men så er det vist også det. Dansktoppen står over for en lang række udfordringer, og det kræver en særlig indsats, hvis den skal overleve i fremtiden, mener han.

En genre født i radioen

Historien om dansktopmusikken er historien om en genre undfanget på Danmarks Radio og opkaldt efter hitlisten, der satte den i verden, nemlig Dansktoppen.

Hitlisten fik plads i æteren første gang i 1968 for at give dansksproget musik den bedst mulige platform, og musikken, der blev spillet, blev i mange år slet ikke kaldt dansktop, men slager eller pop, fortæller populærmusikforsker ved Det Kongelige Bibliotek, Henrik Smith-Sivertsen.

Hitlisten var en bragende lyttersucces, men blev nedlagt og genoplivet nogle gange. Senest i 1993, da Dansktoppen blev et fast ugentligt indslag på P4 med den erklærede målsætning, at nu skulle musikken lyde af tysk schlager, svenske danseband og country, vel at mærke på dansk. Det skulle ikke være sproget alene, men i høj grad også genren, der bestemte, hvilke numre der blev spillet.

- Fra at Dansktoppen var en hitliste, blev dansktop en genre og et begreb, der også blev brugt på den musik, man tidligere havde kaldt noget helt andet - og i årene, der fulgte, fik vi en hel masse dansktopudgivelser. Ikke mindst fordi Danmarks Radio virkelig gjorde meget ud af relanceringen af Dansktoppen, fortæller Henrik Smith-Sivertsen.

Dansktopmusikken nåede at få godt et årti inde i varmen, inden Danmarks Radio hev stikket ud, fordi genren med daværende musikchef Alex Nyborg Madsens ord nu var en ”ekstrem genre ligesom heavy metal, som vi heller ikke gør ret meget ud af”.

Ud i kulden og ind i varmen

Stig Ulrichsen, CB og Ole B. Booking, siger, at DR droppede dansktopmusikken, fordi man mente, at kvaliteten var for dårlig, men at Dansktoppen selv var med til at forringe kvaliteten.

- Man gav plads til dansktopmusikere, der simpelthen ikke var gode nok, og dermed gjorde man genren dårligere, end den i virkeligheden var. Det var også med til, at mange af de etablerede navne lagde afstand til begrebet dansktop, mener han.

I dag taler folk i branchen til gengæld med varme i stemmen om TV 2 Charlie, som har sikret, at dansktopmusikken igen kan nå ud til et bredere publikum. Men det er ikke ensbetydende med, at dansktopkunstnerne kan læne sig tilbage, mener musiker og tv-vært Keld Heick.

- Der bliver stadig sendt ting ud som dansktop, som jeg ikke har det særligt godt med. Hvor lyden er dybt forældet og teksterne gammeldags. Hvor sangen er uren, musikken under lavmålet, og hvor man kan høre, at hjertet ikke er med.

Keld Heick mener, at branchen bliver nødt til at komme videre, hvis ikke den snart skal ende som et afsluttet kapitel i historien om dansk musik. Mange af de kunstnere, der i flere årtier har været indbegrebet af dansktopmusik, nærmer sig så småt pensionsalderen, og grundsubstansen i deres repertoire har ikke ændret sig væsentligt de seneste mange år.

- Efter man har fjernet musikken fra Danmarks Radio, har man også fjernet guleroden for en masse kunstnere, mener Keld Heick

- Vi har selvfølgelig selv et ansvar for at forny os som kunstnere, men hvorfor skal vi bruge en masse penge på at indspille ny musik af høj kvalitet, når det ikke bliver spillet i radioen? spørger han.

Samme holdning har dansktopmusikeren Richard Ragnvald.

- Jeg gider ikke længere gå i studiet og indspille nye numre til Dansktoppen. Det koster alt for meget i forhold til hvor mange lyttere, man når. Og når folk ikke hører de nye numre i radioen, kan numrene have svært ved at vinde genklang ude ved koncerterne.

Han medgiver, at der venter et generationsskifte af de helt store ude i horisonten.

- Det er klart, at når jeg og de andre fra min generation stopper, så er det en anden form for musik, der tager over.

Det bedste bud

Spørgsmålet er, hvilke ingredienser fornyelsen skal bestå af - og hvordan de nuværende kunstnere kan balancere mellem det gamle publikum og et nyt.

Henrik Smith-Sivertsen er enig i, at det kunne løfte genren gevaldigt, hvis man pustede nyt liv i Dansktoppen og lod den vende tilbage til P4 fra sit eksil på en DAB-kanal. Men det giver kun mening, hvis man tør gøre som i Sverige, hvor programmet fik en make-over i 2003. Nu var det eneste krav, at musikken skulle være svenskkomponeret, og i dag repræsenterer hitlisten nutidig pop på linje med danske Medina og Rasmus Seebach.

Henrik Smith-Sivertsen og peger på netop Rasmus Seebach som en kunstner, der muligvis kan være med til at vise vejen til dansktoppens overlevelse.

- Han bygger jo på de samme traditioner og idealer for performance, og det er her, der er mulighed for fornyelse og udvikling.

Også Richard Ragnvald og Keld Heick peger på Rasmus Seebach som bedste eksempel på en ny form for dansktop.

- For mig at se, er Rasmus Seebachs sange fremtidens slagere, og han er et fremragende eksempel på, hvor godt det kan gå, når man udvikler genren, siger Keld Heick.