Sommerens Tour de France ser ikke ud til at blive det samme, når nu Bjarne Riis’ spanske guldfugl Alberto Contador ikke skal køre om sejren. Det har efterhånden i adskillige år været sådan, at danskerne er klar til at adoptere hvem som helst, der nu engang er kaptajn på Riis’ mandskab, hvad enten de hedder Contador, Schlek, Basso, Jalabert eller Hamilton. Så bliver de automatisk et nær-dansk sportsikon, lige indtil de enten skifter til et andet hold eller, som det nu er tilfældet med Alberto Contador, ryger i dopingfælden.

Ikke et ondt ord om vi danskeres glæde over Riis’s drenges flotte kørsel, for hvem kan ikke fascineres af disse cykelmaskiners kamp i bjergene, som passer så godt ind i en typisk dansk sommerrytme. Som regel er de mest inciterende ridt over de højeste bjergtinder synkroniseret smukt med behovet for en køling drink og tid til lidt skygge, inden grillen skal tændes, og de nye kartofler sættes over blusset.

Ikke mindst i kraft af TV2’s intense satsning på at fylde sendefladen med cykelløb i juli har især dette løb taget bolig i danskerne, og i sommerugerne er snart sagt enhver landevej fyldt godt op af ofte ældre herrer, der i gule trøjer forsøger at skrabe et par centimeter af kropsomkredsen. Alt sammen fint.

Hvad der ikke er fint er så stadig cykelsportens moral. I realiteten har sporten slet ikke fortjent den brede folkelige opbakning, som den oplever. År efter år holdes tilskuerne til stadighed for nar, når vi igen og igen forsikres om, at nu er sporten søreme ren. Alberto Contador har som den seneste kæmpet for at påvise sin uskyld - det var jo bare en bøf med ulovlige kosttilskud i, som han havde spist - men den åd den internationale sportsdomstol altså ikke.

Manden har nu fået karantæne i to år, eller det vil sige, at halvandet år af karantænen åbenbart allerede er afsonet, selv om Contador har kørt masser af cykelløb.

Men sådan er logikken åbenbart i den sportsgren, der rask væk lyver og bedrager både tilskuere og sponsorer. Uvist af hvilken årsag kan ingen tilsyneladende skræmmes bort. Således var Bjarne Riis’s storsponsor Saxo Bank hurtigt ude med opbakning til Riis på trods af dommen over Contador. Man må efterhånden spørge sig selv, om manglen på konsekvens også fra sponsorerne rent faktisk ikke er med til at holde de ulovlige stoffer inde i sporten?

Måske er tiden efterhånden kommet til bare at give dopingen fri i cykelsporten. Kontrollerne vil tilsyneladende altid være langt bagefter synderne, der i samarbejde med dygtige læger forlængst har konkluderet, at konsekvenserne af at blive afsløret på ingen måde står mål med de fordele, som dopingen kan give. Og bliver man taget eller indrømmer sine synder, når karrieren er slut, kan man efterfølgende sagtens regne med at blive en stor mand i sporten alligevel.

Der er ikke bare tale om enkelte sportsudøvere, der anvender ulovlige metoder for at komme først op ad bjerget, der er tale om en hel sportsgren, der lider af alle stofafhængighedens bivirkninger og abstinenser.

Eneste vej ud af moradset synes at være statsdoping eller en ihærdig indsats fra os alle om at ignorere professionel cykling. Det sidste vil TV2 dog næppe tillade, og hvad skal vi dog så fordrive sommerdagene med?