Når arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringen til foråret skal føre trepartsforhandlinger, vil de drøfte, om Store Bededag skal gøres til en almindelig arbejdsdag.

Men selvom der i både den nuværende og den tidligere regering har været tanker om, at danskerne ikke længere skal have fri den fjerde fredag efter påske, siger kirkeordførerne fra Folketingets to største partier fra. Det skriver Kristeligt Dagblad.

- Det vil være meget uhensigtsmæssigt, hvis Store Bededag ikke længere er en fridag, som kan bruges til konfirmationer, så det vil jeg ikke være med til, siger Venstres kirkeordfører, Flemming Damgaard Larsen.

- Det kan være fornuftigt nok at inddrage en fridag eller to for at gavne samfundsøkonomien, men der er masser af andre muligheder - for eksempel 1. maj, tilføjer han.

Den socialdemokratiske kirkeordfører, Karen Klint, har også afvist at "røre ved Store Bededag" på grund af dagens betydning som konfirmationsdag.

Hos De Radikale er der bred støtte til afskaffelses-forslaget, som ifølge Dansk Arbejdsgiverforening kan give to milliarder kroner mere i statskassen om året.

Biskop over Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, oplyser, at Store Bededag har fået stor betydning som konfirmationsdag. Derfor ser han gerne dagen bevaret som helligdag.

- Derudover mener jeg, at spørgsmålet om Store Bededag er en sag, som ikke er uden kirkelig betydning, siger biskoppen til Kristeligt Dagblad.

- Derfor bør arbejdsmarkedets parter og regeringen drøfte sagen med de relevante kirkelige aktører, inden de indgår eventuelle aftaler, tilføjer han.

Det var oprindeligt strengt forbudt at arbejde på Store Bededag, og frem til 1845 havde borgerne pligt til at gå i kirke på dagen. Store Bededag findes også i Norge, men her blev den flyttet til en søndag i 1950.