Billedserie:- Jeg vidste,at vi skullebo i dét hus
Billedserie:
- Jeg vidste,
at vi skulle
bo i dét hus
Louise Andreasen fra Sika Design.
Foto: Nils Svalebøg
Seneste Nyt
Bolig
- 2012-05-18 12:43 Kendte kiggede med: Rejsegilde på Jim Lyngvilds sydfynske vikingeborg
- 2012-05-18 06:30 Luk for ventilen og spar på din varmeregning
- 2012-05-16 01:14 100.000 bolig-ejere skal betale mere i skat
- 2012-05-15 15:56 Nu ligger boliglån for alvor i bund
- 2012-05-15 13:30 Boom: Solceller når nye højder
Louise Andreasens liv har altid cirklet om familiens virksomhed, Sika Design, og Kerteminde. I dag er hun marketingchef i firmaet og bor fem huse fra barndomshjemmet
På sin 10-års fødseldag blev Louise Andreasen overbevist om, at hun skulle følge familiens spor i møbelindustrien.På dagen var hun til messe i Fyns Forum, og hun blev forelsket med det samme.
- Min far havde taget mig med på en forbrugermesse, hvor Sika Møbler skulle udstille for første gang. Jeg husker det tydeligt. Det var spændende. Jeg fik lov til at gå rundt og kigge, og så fik jeg lov til at være med til at dekorere på messen, fortæller Louise Andreasen, der i dag er marketing- og produktchef for møbelfabrikken Sika Design, som hendes farfar stiftede i 1950.
Hun sprang over den rebelske periode og gik som ung i lære hos en lille fynsk møbelvirksomhed, Cavella, for at blive uddannet til en fremtid i familiens virksomhed.
- Jeg ville ikke læres op som direktørens datter. Jeg skulle et andet sted hen, hvor det også handlede om møbler. Og det var rigtig godt. Hos Cavella fik jeg lov til at være med i alt fra design til markedsføring, fortæller Louise Andreasen, der stoppede i Cavella, da hun fik sin første søn i 1996 og ville på nedsat tid.
Næsten samtidig begyndte hun hos sin far på Sika-Horsnaes, som firmaet hed dengang.
Hendes kærlighed til branchen, firmaet og de håndlavede fletmøbler, der er dens varemærke, afspejler sig også i hendes hjem i Kerteminde, hvor der næsten står et eksemplar af firmaets møbler i hvert et rum og ikke mindst i haven.
- Møblerne fortæller min historie. Det er min arv. Jeg kunne ikke forestille mig at bo uden dem, konstaterer Louise Andreasen.
En mand der kan
Det er snart ni år siden, hun og hendes mand købte drømmehuset i Kerteminde - kun fem huse nede ad vejen fra hendes barndomshjem, hvor hendes forældre stadig bor.En ældre patricervilla, der trængte til kærlighed.
- Jeg har altid godt kunnet lide det hus. Og da vi lavede aftalen med ejendomsmægleren, vidste jeg allerede, inden vi trådte ind ad døren, at vi skulle bo i det hus, husker Louise Andreasen.
Også selv om kælderen var fyldt med fugt, ruminddelingen var elendig og pladsen lidt for trang til en familie med tre drenge.
Den slags er nemlig petitesser, når man som Louise Andreasen har en mand, der ikke har noget imod at vælte en væg, pudse kældervægge, lægge nye gulve eller bygge et køkken efter eget design - og gør det godt.
- Vi har gennemrenoveret hele huset gennem seks år, fortæller Louise Andreasen, der blandt andet selv designede det elegante emhætte-arrangement i køkkenet, som skjuler både mekanik og rør.
Som det første blev kælderen tørlagt og udstyret med klinkegulv, murede reoler og et stort legerum til drengene.
Køkkenet blev udvidet med en bid af entréen. Muren til spisestuen blev væltet. Og alle gulvene lagt om.
Førstesalen fik monteret en rummelig kvist, så der blev plads til et ekstra børneværelse. Og Louise Andreasen har fået det perfekte walk-in-closet i forlængelse af det renoverede badeværelse på første sal, som er hendes helt private.
Alt sammen sat i stand i pagt med husets ånd.
Familien er vigtigst
Når man som Louise Andreasen arbejder med sit hjerteblod og familiens arv, kunne det blive til mere end arbejde på fuld tid. Men hun har altid haft en skarp prioritering af familien. Da børnene var mindre, arbejdede hun på nedsat tid. Og da hun for få år siden gik på fuld tid, blev hendes mand selvstændig, så han kan skrue ned for arbejdet, når der er brug for det derhjemme. Så er der også tid til byggeprojekter.- Familien kommer altid først. Jeg rejser meget, derfor holder jeg strengt fast i, at vi skal spise sammen om aftenen, når jeg er hjemme, slår Louise Andreasen fast.







