Humøret dropper til det absolutte nulpunkt, det er som at komme til Rolling Stones-koncert uden Mick Jagger.

Vi er kørt tre timer i bus fra Madrid over et par bjergkæder til provinsen Ribera del Duero, der ligger som et 105 kilometer langt segl tværs over det nordlige Spanien.

Vi har smagt 18 flasker Ribera del Duero fra morgenstunden på hotellet, og klokken 11 skal vi besøge Peter Sisseck - feteret som en rockstjerne, Spaniens måske mest kendt vinmager og manden bag Pingus.

Men Peter Sisseck er med kort varsel hastet til Danmark for at besøge familien, fortæller Nathalie Bonhomme, eksportdirektør med skrivebord få meter fra Peter Sissecks høje Oxford Chair.

- Jeg er ked af, at Peter ikke kan være her. Jeg håber, I tilgiver mig, når besøget er slut, siger hun.

Dejligt at sige nej

Nathalie Bonhomme er en høj, lattermild kvinde, måske fordi hun med egne ord har verdens letteste job med at sælge den eftertragtede vin.

- Og det er so nice to say no, siger hun med fransk accent og et endnu bredere smil ...

En lav novembersol kaster lyset ind gennem de høje vinduer, Peter Sisseck sidder med ryggen til gaden med udsigt til laboratoriet i den modsatte ende af det smalle hus. Her er elektronisk måleudstyr nok til en mindre tysk medicinalvirksomhed. Peter Sisseck er biodynamisk vinmager og medlem af sammenslutningen Les Renaissance des Appellations, men manden går ikke ned på gear.

En tur i kælderen

Vi skal først en tur i kælderen, hvor Peter Sisseck en gang om året træder i den druemost, som senere bliver solgt for 6000 kroner flasken med hans kælenavn Pingus på etiketten. Et par medarbejdere udfører betroet arbejde og sætter etiketter på andenvinen Flor, som står i omegnen af 800 kroner. Dominio de Pingus laver omkring 16.000 flasker Flor de Pingus, og høsten 2009 gav blot 5600 flasker Pingus.

Vi passerer gårdspladsen, Dominio de Pingus ligger klemt inde mellem naboejendommen. Nathalie Bonhomme åbner døren til det helligste. Den karakteristiske, søde duft af tomme fade rammer næseborene. De solide egebjælker under loftet er vokset op i danske skove, og under dem bliver Flor og Pingus lavet. Druerne til Pingus kommer fra to marker på 4,5 hektar i La Horra, druerne til Flor fra 16 parceller, mens Peter Sisseck har aftaler med vinbønder om at købe druer til tredjevinen PSI.

- Druerne fra hver parcel bliver vinificeret separat, alt er spontant gæret, men vi er nødt til at kontrollere vinen under gæringen. Hverken Peter eller de andre sover i de dage, og jeg tager væk - til USA. Men nu er de glade, konstaterer Nathalie Bonhomme.

Vi kigger ned i de fem tomme foudre, hvor mosten til Pingus har sat sit lilla-røde aftryk på egestavene. Hvert fad rummer 2000 liter, og vinen skal hvile i 22 måneder inden flaskningen.

- I kan se, at det er meget småt, det bliver aldrig større. Det er så enkelt,og jeg beklager klicheen: Men hemmeligheden omkring Pingus er altså terroir ...

Peter Sisseck er også direktør for Hacienda Monasterios, og ud over introduktionen af PSI er han begyndt at lave vin i Bordeaux, hvor han gjorde sine første vinmæssige erfaringer sammen med onklen Peter Vinding-Diers. Peter Sisseck har købt sig ind i Château Rocheyron og lavede sin første Bordeaux i 2010. - De er lidt touchy, for vi har både PSI og projektet i Frankrig kørende. Vi kalder det en warzone, siger Nathalie Bonhomme.

I kælderens dyb

Peter Sisseck begyndte i 2006 at købe druer op fra avlere med gamle vinstokke til tredjevinen PSI, som blev flasket første gang i 2007 - den bliver fremstillet i 110.000 flasker. Bønderne sælger deres druer til kooperativet for 30-40 cents, men Peter Sisseck betaler mellem halvanden og to euro for et kilo druer til PSI.

- Folk har genplantet, så der er meget få gamle stokke tilbage i Ribera del Duero, omkring 4000 planter. Vi hjalp de gamle vinbønder med vinifikation og pleje af markerne, så vinen er et patchwork af forskellige parceller, siger hun.

Vi tager trappen ned i den dybe kælder, hvor mindre fade med Pingus og Flor de Pingus hviler. Stemningen ville have antaget et andægtigt leje, hvis det ikke havde været for den uformelle vært.

- Alt er top notch med hensyn til fugtighed, fadene kommer fra Bordeaux og Bourgogne, men vi skal ikke smage årgang 2011 - det er ikke godt for jeres maver ...

Man kunne godt tilbringe en dag eller for den sags skyld en nat på dette sted. Men vi skal retur til laboratoriet. Nathalie Bonhomme har åbnet tre flasker - PSI, Flor og Pingus

- Vi starter med PSI, if you wanna spit, siger hun og henviser til vasken ...

Vinen fylder mundhulen med et bombardement af frugt - vi er langt fra de fadprægede vine tidligere på dagen - og særligt spansk er PSI ikke. Vi genkender krydderiet i frugten, eftersmagen har en varm fornemmelse, mundfornemmelsen er blød og tanninerne fine. PSI har fået 14 måneder på fad.

- Det er 100 procent tempranillo, flasket i marts/april, og denne blev solgt en primeur. Der er røde bær, krydderi, og træet er til stede, men det vil forsvinde. I de seneste tre måneder har den fået mere krop, siger Nathalie Bonhomme.

Nathalie Bonhomme fordeler produktionen af PSI, Flor og Pingus til de mange kunder, som gerne vil købe. Efterspørgslen overgår udbuddet for at sige det mildt, og Peter Sisseck og eksportdirektøren arbejder på at kontrollere vinens vej til forbrugeren.

- Jeg har det nemmeste salgsjob i denne verden, jeg er gatekeeper.

- Der er også en anden, siger Mads Jordansen, vinblogger bag winelab.dk.

- Robert Parker med sine høje point.

- 1995. Vi kender alle historien om Pingus, siger Nathalie Bonhomme og tænker på første årgang, som fik 100 point af Robert Parker.

- Vi sender ikke vinen til Parker, Stephen Tanzer eller andre. Og vi skal være koldblodige for ikke at gøre det. Men Peter mener ikke, at vi har brug for det. Han vil have danske, tyske og engelske journalister til at skrive om vinen, ikke Parker. Det sker, og det er great, siger Nathalie Bonhomme.

- Parker ender med at få vinen og smager den, men vi ved ikke fra hvem. Det er et spil, og vi må tage konsekvensen af det. Kun nogle få i denne verden kan tillade sig at gøre det, siger eksportdirektøren.

- Undskyld, at jeg ikke skifter jeres glas, jeg ville ønske, vi havde mange flere, beklager hun og hælder Flor 2010 i glassene.

Her er ikke noget, som stritter.

- Denne 2010 er langtfra færdig. Men Flor er en Grand Vin: BIIIG, som de siger i Amerika, griner Nathalie Bonhomme.

En i selskabet bemærker slægtskabet med Bordeaux, og det anerkender salgsdirektøren.

- Jeg sammenligner den uundgåeligt med Bordeaux. Flor er meget, meget nem at sælge for mig, for folk genkender Bordeaux og en grand vin fra Peter. Og det er great fun at smage på skype som i onsdags, da vi gjorde det for første gang. Vi åbnede flasker samtidig med dem i USA, det var fantastisk. Nå, men jeg skal køre, så jeg må hellere ... siger Nathalie Bonhomme og spytter ud.

Hun bor i Alicante otte timers kørsel fra det flade Ribera del Duero. De færreste i selskabet har lyst til at spytte i håndvasken - og det vil være helligbrøde at skylle vinen ud. Det overskydende ryger retur som topping til fadene.

Flor er som de andre fremstillet med et minimum af teknologi, Peter Sisseck bruger punch down for at få skallerne ned i mosten, men hele processen og gærstammerne bliver fulgt tæt af ønolog og kemiker Patricia Benitez og teknikerne, og processen er forskellig fra år til år.

- Hvis det regner eller er tørt, er det svært at starte koldgæringen. De tre gærstammer er meget forskellige.

- For mig er Flor en vin med mange lag, og jeg lærer hele tiden. Det er en vin, som åbner vinduer - windows - lige som Bill Gates, men sensoriske. Det er en oplevelse hver gang. Denne er helt anderledes end de to andre.

- Pingus har ændret sig meget over årene, 2009 og 2010 var gode årgange, 2008 en svær årgang. Please give me your thoughts, siger Nathalie Bonhomme.

Vi har smagt mange vine med for meget eg, men ikke denne - superfriske bær, flot dosering af fad og en forfriskende næse med brød og gær.

Pingus er mere tilbageholdt i næsen end de to andre, men dybere og med masser af bær, smagen byder på lakrids, tæt frugt med mørke bær i en tæt kompakt krop, hvor tanninerne dukker op - den koster adskillige gange mere end Flor, og min konklusion er, at Flor de Pingus er det bedste køb. PSI er den glade lillesøster, Flor den kraftfulde, bærstruttende voksenvin, og Pingus har fået en tand mere i en tight, seriøs retning. Flor er en dejlig hedonistisk vin, og den sjoveste at drikke.

- Vi åbner normalt ikke flasker, så det er svært at smage vin, som I gør nu. I er journalister og har smagt mange vine, så vi gør det kun, når folk kommer her. Det er usædvanligt at kunne smage så stor vin under processen, siger Nathalie Bonhomme.

Vi skal nå et fly fra Valladolid mod Barcelona - halvanden time på Dominio de Pingus er slut. Boblen brister, og vi tager et billede af Nathalie Bonhomme foran døren med postkassen uden navn.

Måske var det en Stones-koncert uden Mick Jagger. Men Keith Richards, og musikken er nu glimrende.