Mens politikerne på Christiansborg kommer med svævende svar, når de bliver spurgt, hvor grænsen for børnechecken skal ligge, er udmeldingen fra professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk vismand Nina Smith mere konkret.

Hun vurderer, at det ikke nytter noget kun at fjerne børnechecken fra de rige.

- Problemet er, at hvis man skal have noget provenu ud af at begrænse børnechecken for dem med høje indtægter, så skal grænsen temmelig langt ned, siger Nina Smith.

- Så skal man ned og ramme den almindelige danske børnefamilie - måske med to ufaglærte lønindkomster for at det ligesom giver et provenu.

Men det er ikke uden omkostninger for samfundet.

- Det bliver rigtig attraktivt for folk, der egentlig gerne bare vil have et fredeligt liv med meget tid til at gå derhjemme og passe børn og køkkenhave, at vælge ikke at arbejde ret meget, for så får man ret meget i børnecheck oven i, siger Nina Smith.

Med andre ord vil den type familier ifølge økonomiprofessoren kunne spekulere i at gå ned i tid for på den måde at holde sig indenfor det indtægtsloft, som vil give børnepenge, hvis regeringen fjerner børnechecken for de rige.

Hun vil dog ikke komme med et konkret bud på, hvor grænsen for børnechecken skal ligge. Men hvis der skal komme et provenu til statskassen ud af det, skal man langt ned i indkomstgrupperne.

- Og det vil kollidere med vores ambitioner om at få folk til at arbejde mere, siger hun.

Det er Mads Lundby Hansen, cheføkonom i tænketanken Cepos, enig i. Ifølge ham vil det resultere i et lavere arbejdsudbud, hvis man regulerer børnechecken efter indkomsten.

- Har man for eksempel to børn i alderen tre til seks år, mister man 5,4 kroner i børnecheck, hver gang man tjener 100 kroner ekstra. Dermed reduceres incitamentet til at arbejde, og det betyder mindre arbejdsudbud, siger Mads Lundby Hansen.

Han vil dog ikke sætte tal på, hvor meget det konkret betyder for arbejdsudbuddet, men vurderer, at effekten vil være "mærkbar".