Beliggenheden er smack-dab in the middle. Der er kun en restaurant i byen, der er lige så tæt på det absolutte 5000 Odense C-punkt, og den drives faktisk af de samme værter. Og de ligger over for hinanden, A Hereford Beefstouw og Bryggeriet. Lige ud til Flakhaven ligger de og lokker med deres højkvalitet, deres arkitektoniske egenart og originalitet. Topdesignet efter alle kunstens regler.

Vi har bestilt bord og får vel det bedste af slagsen. Hvis man da vil sidde ud til byens plads og se det stille aftenliv sive forbi i Vestergade. Man kunne også have bedt om et mere diskret bord, for Hereford strækker sig langt bagud og er med 130 pladser en af de største restauranter i byen. Målt i forhold til den beskedne facade i særklasse den største.

Modtagelsen er behagelig, professionel og smilende. Der kommer flutes og oliven på bordet, mens vi begynder at kredse vores ønsker ind. Der er ikke lige nogen vejledning i bestillingssystemet, som ellers er enkelt nok. Alle bøffer og andre serveringer har deres egne numre, og det er dem, man skal krydse af. Til formålet hænger der ved bordbenet en kuglepen og en serviet i viskestykkestil, som er stort nok til at agere forklæde på det pæne tøj.

Det giver ikke mening at gå på bøfhus uden at få en blodig skive. Den serveres også, hvis man krydser af ved ”rød” og tilføjer ”meget” rød. Der bliver grillet præcis efter gæstens anvisning, og hvis man vil tjekke, kan man skære bøffen over på midten med den specialdesignede kødkniv. Matcher tilberedningen ikke ordren, er det om igen. Ingen af vores filet- og lammestykker afviger fra det ønskede.

Allerede ved bestillingen er der sørget for, at man har lidt at tæmme appetitten med. Der bliver sat brød og oliven på bordet. Men vi fornøjer os med den fri snack, beslutter vi os for et par forretter. En hummersuppe med kammusling og indbagte kæmperejer. Der er også carpaccio, laks, snegle og østers på kortet, men da vi senere skal i gang med oksekødet, nøjes vi med to forretter og får en ekstra tallerken.

Det får ikke den imødekommende og smilende betjening til at løfte det mindste på øjenbrynene. Som kunde føler man sig i centrum og rigtig godt behandlet. Om man så er to år og sidder til familiefødselsdag ved nabobordet og gerne vil have en rød pølse. Til børnene har Hereford i øvrigt tilbud på mindre bøffer og grillet kylling, og de er prissat ganske moderat.

Hummersuppen er rygende varm, tilpas cremet og afstemt med salt og peber. Muslingen svømmer rundt og lader sig indfange med klippet dild. Mens suppen har smag og kraft, er rejerne triste. Der er tre af slagsen på en bund af salat og friturestegt persille, men de små skaldyr har hverken kant eller karakter. Til en stykpris på 36 kroner en dyr skuffelse.

De to gange oksefilet og de tre lammekoteletter med skaft er der som nævnt intet at udsætte på. Serveringen på glohede støbejernstallerkener er raffineret, og selvom man har valgt en herrestor skive, holder den sig varm til sidste bid. Forventningen om en god bøf bliver til fulde indfriet. Men prisen, den er altså pebret. Andre restauranter præsterer en tre-retters gourmetmenu til Herefords kødpris.

At salatbaren ikke er indbefattet, er med til at få den samlede pris op i det røde felt. Bevares, der er mange lækre - og dyre - ting som supergode oliven, syltede artiskokker, soltørrede, marinerede tomater og toppings som pinjekerner og hørfrø.

Vi har bestilt både bagt kartoffel og pommes frites. Den bagte er o.k., men det tilhørende kryddersmør er for meget smør og for lidt krydder. Fritterne ville vinde ved at være hjemmelavede, især da til så eksklusivt kød.

Mad og drikkevarer alene berettiger ikke prisen på Hereford. Der er kælet for design fra det rå lokale til inventaret, og det er en flot ramme. Den nye kælder med plads til lidt større selskaber oser af stemning. Østvæggen er ikke pudset. I stedet kan man her i dybet se de lag på lag, som byen er bygget på siden vikingetiden. Profilen af et tusindårigt gulv kan ses i de dybeste kulturlag. At bevare det er pietetsfølelse og sans for historien. At få en historie koster, og man skal være lidt nørd for at ville betale.