Det skulle være fryd og gammen, da Steen Højgaard for et par år siden købte en ny Smart 0,9 Cdi diesel, som på papiret skulle køre 30,3 km/l.

I virkeligheden kan den ikke drives over 20 km/l. Derfor klagede Steen Højgaard både til forhandler og importør. Også Ankenævn for biler og FDM har været inde over sagen, som vi tidligere har beskrevet.

Men alle steder uden resultat. Der er ingen steder at få sagen behandlet, hvis der er mistanke om, at bilerne rent konstruktionsmæssigt har svært ved at leve op til det lovede brændstofforbrug.

Mens forhandleren og importør ikke kunne finde tekniske fejl ved Smarten og henviste til Steen Højgaards kørestil, afviste ankenævnet sagen med den begrundelse, at det var en principiel sag, og at det ikke var godtgjort, at forbruget afveg fra andre biler af samme type.

Han gik som medlem af FDM videre til organisationen og bad den tage sagen op. Men den blev også afvist her. Hele sagsforløbet er frustrerende, mener Smart-ejeren.

- Det er dybt utilfredsstillende at få afslag fra Ankenævn for biler. Så får jeg aldrig afklaret den usikkerhed, der er. Min principielle anke er, at det er tilladt at annoncere med, at man kan køre 30,3 km/l uden forbehold, siger Steen Højgaard, der dog nu glæder sig over, at annonceteksten på Smarts hjemmeside er ændret, så der nu er knyttet forbehold til det lovede.

Problemet er ikke enestående. Han kender nemlig to andre Smart-ejere med de samme problemer.

Vær opmærksom

Hos FDM ønsker Lennart Fog, der er jurist, ikke at forholde sig til den konkrete sag. Men han vil gerne forklare, hvad man skal være opmærksom på. De tal, som der reklameres med, er nemlig altid EU-norm tal, som er opnået under helt optimale forhold.

- Brændstofforbruget er noget, som der er et stigende fokus på i takt med, at vi ser biler, der kører længere på literen og brændstofpriserne stiger, siger han.

- Det er forhandlerens ansvar at gøre opmærksom på, at der er tale om EU-norm-tal. Nogle kunder er så mere opmærksomme på det end andre, konstaterer Lennart Fog.

- Som udgangspunkt er de normtal beregnet til, at bilerne kan sammenlignes på tværs, mens de grønne ejerafgifter kan sænkes. Hvis bilen ikke kører det, den skal, kan kunden kun gøre én ting: Gribe i egen barm. Det kan være kørestil, køremønster og afstandene, som spiller ind. Og hvis der ikke er decideret tekniske fejl at finde, er der ikke meget andet at gøre - ud over at bruge meget energi på at jagte fejlkilder, som der kan være mange af på en fintfølende moderne bil, der er optimeret lige til det yderste. Det kan være lige fra slidte lavfriktionsdæk over tagspoilere til en triptæller, der måske ikke er helt præcis.

- Vi har mulighed for tekniske undersøgelser, men vi kan ikke gå ind og lave en simulation af norm-testen. Det kan kun laves i udlandet, og det er meget dyrt, siger Lennart Fog.

Det betyder, at der kun er få muligheder tilbage.

- Hvis man mener, at der er opgivet forkerte tal for forbruget, kan sagen rejses hos Forbrugerombudsmanden. Men hvis man mener, at de tal, der er opgivet er for urealistiske at nå, er der kun domstolene tilbage, siger Tina Dhanda, jurist i Forbrugerrådet. Hun mener dog umiddelbart, at EU-normtallene i sig selv kan være svære at anfægte.

- Så handler det i stedet om, at man fra politisk hold skal gå ind og vedtage, at der skal bruges andre og måske mere realistiske tal, siger Tina Dhanda fra Forbrugerrådet.

Det er ikke lykkedes ikke at få en kommentar fra Ankenævn for biler.