- Goddaw. Og velkommen, alle sammen. Har I haft en god tur?

Den sydfynske pigestemme blandet med et stænk af jysk gør det både hjemligt og alligevel lidt fremmedartet, da vi træder ud af bussen her midt i det smukke toscanske landskab.

Men det er ganske vist, som salig Andersen med forbogstaverne H.C. skrev i sin tid. Den lyshårede danske pige er født og opvokset i Svendborg og hedder Janne med efternavnet Enevoldsen.

Hvordan hun er havnet her på den flere gange prisbelønnede lille vingård, Fornacina, et par kilometer fra den kendte vinby Montalcino, kommer vi tilbage til.

Selvfølgelig var vi forinden klar over, at Fornacinas ansigt udadtil var en dansk piges. Men når man begiver sig ind på en prisbelønnet vingård med et så fornemt mærke som Brunello di Moltalcino, er man på forhånd lidt højtideligt stemt.

Men alt, hvad der måtte være af højstemt atmosfære og fisefornemhed, forsvinder som i en hvirvelvind med Jannes høje humør og flydende talestrøm.

Hårdt, vedholdende arbejde

Her er ingen kunstige falbelader. På forståeligt sprog kaldes tingene ved deres rette navn. Både når Janne fortæller om produktionen, salget, livet på vingården og ikke mindst den rivende udvikling, man har været igennem.

Helt usentimentalt beretter hun om, at livet her ikke blot er en dans på roser. Det er hårdt, vedholdende arbejde, og med blot fem hektar vinmarker, som kaster omkring 25.000 flasker af sig om året, er der ikke den store margin i produktionen.

Men siden Janne og hendes italienske mand, Simone, for otte år siden overtog ledelsen af gården, er der sket temmelig meget. Det ses både af et nyt effektivt produktionsanlæg, lagerhal med store slovenske egefade og renoverede bygninger - samt at den drives økologisk. Når pengene bliver til det, står bedre parkeringsforhold og en yderligere bygningsrenovering højt på listen.

Vineksperternes domme

Janne selv er meget ydmyg over for gårdens produkter. Hun indskrænker sig til klare facts og overlader vurderingen til dem, der mener, de har forstand på vin.

For eksempel den amerikanske vin-guro Robert Parker, som netop har tildelt Fornacinas ypperste produkt, Brunello di Montalcino Riserva 2006, hele 92 point. Eller de anerkendte Wine Spectator og Wine Enthusiast, der begge har bedømt den til 93 point. Går man ind på vingårdens hjemmeside, står udmærkelserne nærmest i kø.

Men også den ”almindelige” Brunello får flotte anmeldelser og priser med på vejen. For ikke at tale om husets rosso-vin, som forekommer at være et rigtig godt køb til prisen.

Det står hurtigt klart, at her er orden i produktionen. Hele vejen igennem.

- Men det er også nødvendigt, hvis vi vil producere vin i topklasse, forklarer Janne.

Gennem hele væksten bliver druerne plejet og passet, og kun de bedste druer får lov at komme med.

- Det er svigerfars opgave. Og den er han rigtig god til, fortæller Janne mens hendes respekt for svigerfar Ruggero Biliorsis professionalisme skinner tydeligt igennem. Senere - da vi møder ham kort før afskeden - er det åbenlyst, at svigerdatter og svigerfar svinger rigtig godt sammen.

Hun lægger dog ikke skjul på, at en ikke uvæsentlig del af succeen skyldes den tilknyttede ønolog, som meget præcist fortæller, hvornår vinen skal i en ny proces og til sidst tappes på flasker.

Et herligt syn

Forventningsfulde træder vi ind i vingårdens nye smagerum. På bordet i midten står - garneret med vældige fade propfyldt med lokal skinke, ost og brød - snorlige rækker af husets vin. Det er ikke hver dag, man ser et så omfattende batteri af prisbelønnede Brunello di Montalcino-flasker med proppen af.

Man føler nærmest trang til at lade billedet stå et øjeblik. Så megen herlighed på dette smukke sted. Lad ikke dette øjeblik blive for kort, synes alle at tænke.

Når man betænker prisen på Brunello-vin i Danmark, er det lidt uvirkeligt, når Janne med meget rund hånd skænker op i de langstilkede glas og helt uimponeret fortæller om vinen.

Stemningen er på forhånd god, og den bliver ikke ringere, da vi har fået smagt på både den fremragende vin, gårdens egen olivenolie samt ikke at forglemme to fremragende grappa-typer, som er produceret på kvaset fra vinproduktionen.

Smager også godt hjemme

Nu er der lige det, at hjembragt vin ikke altid lever op til den sublime oplevelse, man havde, da den blev konsumeret en varm italieneraften i god stemning med beleven betjening på en fortovsrestaurant.

Men ikke Fornacinas vine, skal vi hilse at sige. De er alle efter hjemkomst testet og har bestået med glans. Vi tør næsten ikke nævne, at det var lige før, at både juniorchefen og undertegnede syntes, de smagfulde kraftige vine kom endnu mere til deres ret som akkompagnement til fruens kogekunst en blæsende dansk efterårsaften.

Gunstige priser

Den gode stemning befordrer naturligvis stor købelyst hos alle. Men da vi opdager stalddørspriserne, føjes endnu et væsentligt incitament til at købe rigeligt med hjem.

Vinen er nemlig her - i modsætning til så mange andre vingårde i det sydeuropæiske - ganske rimelig i pris. Sammenlignet med hjemlige udsalgspriser.

Nu er det selvfølgelig ikke almindelige konsumvine til tre for ”en hund”, vi taler om. Lad os starte med de hjemlige priser. Brunello di Montalcino Riserva står til cirka 350 kroner i forretningerne. Den normale Brunello til omkring 250 kroner, og rosso’en er set ned til 130 kroner.

Det skal lige siges, at riserva-udgaven tager seks år at fremstille. Den produceres kun i de gode vinår, og de få tusinde eksemplarer er i øvrigt meget hurtigt udsolgt.

I tappehallen forkynder en lille sort skoletavle med hvidt kridt, at riservaen koster 205 kroner og i magnum 340 kroner. Den almindelige Brunello 150 kroner, og rosso 60 kroner. Grappa Riserva koster 120 kroner og Grappa 90 kroner. Så det er lige før, man kan tjene til rejsen herned ved at købe rigeligt med hjem.

Der er heldigvis god plads i bussen. Og rejseleder Anna-Lise Jensen og chauffør Peter Hyldgaard får travlt med at stable adskillige flasker af de dyre dråber forsvarligt, inden de mange kilometer hjem til Danmark.