Klassisk dansk mad i montørportioner til ganske fornuftige priser.

Restaurant Grønttorvet overbeviser med ovennævnte fortrin, men metervare-flutes, klumper i citronfromagen og industriel kylling trækker ned til jævne tre stjerner. Og så blev vi snydt for en halvtredser i rabat for at komme først på ugen, men det opdagede vi nu først senere.

Det hyggelige kan man imidlertid ikke tage fra Restaurant Grønttorvet. Salig Emma fra Rottehullet i ”Huset på Christianshavn” ville føle sig godt tilpas bag disken i denne version af et spise-værtshus, og en af stamgæsterne, en fløjtende Kim Larsen, slår døren op med et fyndigt godaften, mens vi venter på hovedretterne denne tirsdag januar.

Min medspiser har taget den fulde pakke på vægtermenuen, og hun fik en anonym aspargessuppe med ditto kødboller, mens min forret - (for) kold, dampet torsk - havde våde rejer på toppen og den mest smagløse model flutes i brødkurven.

De to mindste ved bordet skal dele en gammeldags kyllingesteg, for tjeneren havde advaret os om de store portioner. Vi var ellers fristet af kombinationen kylling og pandekager, som ligger perfekt i børnehøjde, og 148 kroner for tre retter vægtermenu mandag til onsdag er altså et rørende tilbud.

Tænk på noget andet

Meget betænksomt ankommer deleretten først, og det kræver ikke armkræfter at partere kyllingen, en af den slags, som hverken har adgang til fitness eller dagslys under de 37 dage med puls under skindet.

Jeg har det med den type kød som kvinderne i forrige århundredes England, når de hørte ægtemandens trin på trappen op mod soveværelset: Close your eyes and think of Britain.

Fænomenet er svært at undgå, men hellere mindre og bedre kød, når valget er muligt - brystkødet er i øvrigt tørt. De hvide kartofler er af den solide vintermodel, men perfekt kogt, og en old school husmor ville ikke have lavet den brune sovs anderledes. Men agurkesalaten har en hård syre og virker ikke som én, hun har haft gennem sine hænder.

Min tallerken rummer en balje ovnbagte kartoffelbåde, håndskårne og med skræl, et par bagte tomater, forårsløg og en skive oksefilet: Den har fået et minut for meget, men er velkrydret uden at stikke ud som mere end endnu en bøf på en madanmelders vej fra vugge til grav. Her er karakteren tre stjerner inkarneret i fibre og fedtkant med en kande harmløs pebersauce ved sin side.

I sindet har forventningens glæde form som den hjemmelavede portion citronfromage, der kroner månedens menu.Desserten kommer dækket af flødeskum i et højt glas til is, men de første skefulde afslører en ujævn konsistens. Jeg udgraver lommer med den rette syrligt-lette fromagefornemmelse mellem mere vingummifaste stykker. En lille flok kolleger fra et museum i nabolaget har forlængst efterladt deres graveskeer i felten og nyder en fadøl ved en anden grønternet dug.

Kim Larsen er trukket dybere ind i bygningen med øl og røg, men smutter om bag baren for at låne et skriveredskab, som havde en ny sang materialiseret sig med stemningen i den let dunkle restaurant.

Rank ryggen

Bag os nyder et par solide, unge mænd det stegte flæsk med persillesovs, som fås i både almindelig (118 kroner) og herreportion (149 kroner).

Medspiseren forkynder, at vaniljeisen og pandekagen er det bedste, hun har fået serveret denne aften, og den smagfulde is er ødselt garneret med flis af hasselnødder.

Restaurant Grønttorvet har mange dyder: Stedet ligger centralt, er fyldt af stemning og er en dejligt uprætentiøs lomme i en tid, hvor alle har x-factor og pudser deres Facebook-profil. Men citronfromagen symboliserer denne aften til 916 kroner, og Restaurant Grønttorvet skal ranke ryggen omkring håndværk og råvarer - leverandørerne står jo ude på brostenene hver onsdag og lørdag - hvis anmelderen skal dele mere end tre stjerner ud.