Vinden får flammerne til at blusse op, grå skyer pulser op langs bjergskråningen et par kilometer væk. Marjorie Gallet har sin bedste vinmark i området og griber mobiltelefonen for at få fat på sin mand og partner i Domaine Le Roc des Anges.

Branden stopper for et kort øjeblik talestrømmen for holdet af journalister på vinmarken lidt uden for landsbyen Montner i Roussillon, hvor hun og gemalen driver Domaine Le Roc des Anges.

Marjorie Gallet er klædt i tanktop, jeans og korte Aigle-støvler, og et par Ray-Bans beskytter øjnene mod den hårde sol. Hun er Roussillons rising star, rost af Jancis Robinson og Robert Parkers smager for kombinationen af old school-teknik, sit mod og evnen til at skabe elegante og friske vine i et varmt område.

Men netop nu er flammerne på vej mod den ene af fire marker, som skaber hendes topvin ”1903” af druen carignan. Vinen er opkaldt efter året, da stokkene blev plantet, så her er tale om en raritet.

Frimærker til samlingen

Vi møder Marjorie Gallet en lille times tid forinden nede i landsbyen, hvor hun hopper ind på bagsædet af den pink Renault Scenic fra vinproducenternes forening CIVR og forklarer om sin filosofi, mens chaufføren krabber bilen op gennem den øvre Agly-dal.

Marjorie Gallet samler på gamle vinstokke, som andre samler på frimærker - hun bytter et stykke mark med grenache for et med gammel carignan, og gennem årene har hun skabt en kollektion på et halvt hundrede parceller på i alt 27 hektar.

Drønbesværligt at passe for en vinbonde, men hver vinmark har sin identitet akkurat som i Bourgogne.

- Vi har fået en masse gamle vinstokke, og så er det let at lave unikke vine, fordi jordlodderne har forskellig identitet, forklarer Marjorie Gallet.

- Vi har hovedsagelig carignan og grenache og så 20 procent syrah, fortæller hun, mens vi passserer stendiger og skarpe sving.

Ifølge den lokale vinlovgivning skal vinproducenterne plante syrah for at kunne lave en såkaldt villagevin. Men Marjorie Gallet ville helst rykke de eksisterende op for at plante mere carignan.

- Her er for tørt, varmt og forblæst til syrah. Druen kan give gode druer de første fem år, men det er ikke store vine, siger hun.

Marjorie Gallet leder flokken af vinskribenter ned ad en grusvej. Oktober viser den smukkeste blå himmel, temperaturen er omkring 25 grader, og hun har for længst høstet sine druer. Vildgæren arbejder med at forvandle mosten til biodynamisk vin i cementtankene nede i Montner, men på nabomarken til venstre har Bordeaux-vinmanden Bernard Magrez mourvedre-druer til at hænge. De er tørre som rosiner.

- For 30 år siden troede man, at det var umuligt at lave interessante tørre vine udelukkende med carignan - folk her har ikke tillid til det, de har, lyder dommen fra Marjorie Gallet.

Det lufter godt, og brisen har stjålet den sidste rest af fugt, jorden nærmest knaser under vore fødder. Og hvad der i Roussillon er skidt for syrah, er ifølge Marjorie Gallet godt for carignan. Druen er presset af det ekstremt tørre klima.

- Roussillon er den nordlige grænse for udbredelsen af druen carignan. Det er lidt som Côte Rôtie, som laver den bedste syrah, lyder sammenligningen.

Skærmet for heden

Marjorie Gallet beskærer sine vinplanter, så druerne kun får direkte sol morgen og eftermiddag og ikke i de hårde timer mellem klokken 11 og 14. Dermed trækker hun modningen af druerne og sikrer flere nuancer i vinen. Planterne skal arbejde hårdt for at finde vand i undergrunden af eroderet skifer, og det er et klart plus.

- Rødderne søger dybt ned i jorden, og du får ikke fornemmelsen af terroir i en vin, hvis de er for langt oppe. Vi har en fin balance med lave udbytter. Vi har haft op til 19,5 hektoliter pr. hektar, men udbyttet ligger normalt på 13-14 hektoliter, forklarer Marjorie Gallet.

Tankfly i luften

Vi får øje på de gråbrune røgskyer, snart efter hænger en helikopter over stedet. Vi går op til den pink Scenic og sætter kursen mod vingården. Kælderens kølighed står i kontrast til heden i markerne. Marjorie Gallet giver sin vin ro vinteren over, når vildgæren har sørget for at veksle sukker til alkohol.

- Det er meget enkelt: Vinmarken er i fokus, vi bruger ikke kunstig gær - kun svovl - og vi har fokus på frugten, og så knuser vi ikke druerne, fortæller Marjorie Gallet.

- Denne årgang er speciel, for vi fik stilkene med - normalt har man en høj risiko med hele druer, men den er endnu højere, når vi har hele klaser. Du kan få ødelagt en hel årgang af bakterier.

Vi går op ad trappen til førstesalen, hvor Stéphane og Marjorie Gallet har indrettet en moderne lejlighed i forskudte plan. Gulvene er af beton, møblerne i skandinavisk stil, og Ikea-køkkenet står på rustikke træbjælker. Marjorie Gallet sætter Riedel-glas på bordet og er påvirket af situationen.

- Det er en meget mærkelig smagning, konstaterer hun.

Brandbilernes sirener tuder i det fjerne, kommer nærmere og kører gennem de smalle gader neden for lejligheden, tankfly er lettet for at droppe brandbekæmpelsesmidler over Marjorie Gallets mark. De orange-røde vandflyvere passerer i et par hundrede meters højde, stempelmotorerne buldrer, som var det bombemaskiner under Anden Verdenskrig.

- Jeg beklager, men jeg skal lige besvare min telefon, siger Marjorie Gallet, mens hendes små drenge pludrer i baggrunden,

- Den er brændt, siger hun på fransk.

Det er desværre ikke en af syrah-markerne, men carignan fra 1903. En kirkeklokke i landsbyen slår.

- Jeg tror, at vores vin er død - det var en af vores bedste marker. Vi er ret uheldige, det er trist, for det er startet med et lille bål, siger Marjorie Gallet.

Opkald til assurandøren

En vinbonde ville brænde gamle vinstokke af ude på marken. Den uheldige vil ringe til sin assurandør, men det bringer ikke stokkene fra 1903 tilbage.

- Alle er klar over, at brandfaren er høj overalt i Roussillon og Provence, så alle burde holde sig fra det, siger vinmageren.

Vinen får ro

Marjorie Gallet hælder sin røde basisvin ”Segna de Cor” op, etiketten er moderne og enkel som på ægteparrets øvrige flasker.

- Navnet betyder ikke noget, og vinen er et blend af vores yngste stokke - 30-årige stokke er unge for os. Vi gør det helt enkelt: Presser rødvinen, racker lidt (hælder over på andre fade, red.) og lader vinen ligge hele vinteren, inden vi racker igen og hælder på flaske, siger Marjorie Gallet.

I Danmark har importøren, firmaet Vinova i Horsens, udsolgt af hendes hvide vine, og kunderne må ofte væbne sig med tålmodighed. Marjorie Gallet har en importør i hvert land, og hendes tid er ikke til kommercielt arbejde.

- Jeg vil ikke vågne hver morgen og tænke på at skaffe en ny importør i et land. Jeg vil vågne op og vide, at jeg i Danmark har en god importør med rene hænder, og som tænker på et langsigtet partnership.

Værten opdager, at hun har fundet en forkert årgang af den næste vin ”Relief” - det er 2010 og ikke 2009, som vi egentlig skulle smage. Også den er et blend af alle parceller med 60 procent carignan, 25 procent grenache og 15 procent syrah.

- Vi flasker vinen, når den er klar - ikke når den er udsolgt - og vi begynder egentligt først at sælge dem om fire måneder. Den er normalt ikke klar til smagning her en måned efter, at den er flasket, siger Marjorie Gallet.

- ”Relief” kræver mere tid til at åbne sig end ”Segna de Cor” for at nå sit bedste - normalt et år. Årgang 2009 smager rigtig godt nu - og derfor viser jeg jer 2010, siger Marjorie Gallet og ler.

Den sorte carignan

|Den sidste rødvin ”1903” i årgang 2009 er lavet af 100 procent carignan fra 1903, vi har fire parceller fra 1903 og har nu mistet den ene, siger Marjorie Gallet.

- Carignan er altid meget sort, og det er forklaring på, at vi ikke har brug for syrah, siger vinmageren.

Hun taler fransk med sine to små drenge, mens gæsterne smager. Knægtene småskændes, mens flere tankfly passerer over huset, Marjorie Gallet vender tilbage til vinsmagningen.

- Denne vin kræver for alvor luft. Carignan giver vinen en tendens til at lukke sig, og den skal ånde i glasset i fem minutter, før man drikker den, siger Marjorie Gallet.

Selskabets svenske vinskribent ser ”1903” som en vin med masser af lag og spørger til vinens udvikling over tid.

- Vi havde så få flasker af de første årgange, at vi solgte stort set alt. Vi har kun seks flasker fra den første årgang af ”1903”, så det er svært at åbne én - men vi gjorde det sidste år, husker Marjorie Gallet.

- Vi høstede mere modne druer fra den første årgang af vinen og frem til 2005, så de er lidt forskellige. Jeg vælger dato for høst og vinifikation efter følelser, og du kan føle forskellen, mens vinen er ung, men efterhånden træder terroiret i forgrunden, siger Marjorie Gallet.

Vi siger farvel, Marjorie Gallet har nok at tænke på lige nu, og lidt uden for Montner har brandfolkene parkeret bilerne. De trænger til en pause efter arbejdet, men stokkene fra 1903 kunne de ikke redde.