Jojo, det er nemmere sagt end gjort. Og selvfølgelig er tingene ikke så ligetil, når der skal omfordeles i vores velfærdssamfund. Men nu prøver vi alligevel med et helt konkret forslag:
Hvad med at etablere en børnecheck-fond?


En fond, der havde det ene formål at sikre støtte, oplevelser, hjælp til og fokus på samfundets børn.


Det kunne gøre nemt: Børnechecken, der i dag løber op i omtrent fem milliarder kroner årligt, indtægtsreguleres og de sparede penge lægges til side til børnene.


Man kunne for eksempel sige, at børnecheckens størrelse faldt med 10 procent for hver 100.000 kroner, forældrene tjener, måske startende ved 200.000 per forælder.


Så ville forældre med de laveste indkomster stadig modtage børnecheck som i dag, mens forældre med høje indkomster ville modtage mindre. Til gengæld ville pengene – via børnecheck-fonden – stadig gå til børnene.


Til ekstra indsats: Nye legepladser, særlige pædagogiske initiativer, strande, fodboldbaner, børnebiblioteker, netcaféer, lektiehjælp, legeonkler, svømmehaller, maleværksteder, øvelokaler og så videre.


Eller til psykologhjælp, kortere ventetider i børnepsykiatrien, selvhjælpsgrupper, bekæmpelse af spiseforstyrrelser, sorggrupper, indsats mod mobning, misbrug, forældresvigt, eller hvad der nu er af problemer i et moderne børneliv, der alt for ofte rammes af mange af den moderne verdens talrige følgeskader.


Igen kan man roligt sige, at var alt det ovenstående ikke noget, som velfærdssamfundet i forvejen skulle tage sig af? Jo, det var det, og det er det stadig, men når faktum nu er, at børnechecken nok luner i langt de fleste hjem, men også kan aflæses meget tydeligt i taxaselskabernes og nattelivets omsætningstal omkring den 20 i januar, april, juli og oktober, når pengene helt automatisk tikker ind på Nem-kontoen, så kunne der være brug for at kanalisere nogle af pengene derhen, hvor de gør mest gavn. Hos børnene.


Alle forbeholdene står i kø: Hvad med skatteaspektet, checken blev jo født som et skattefradrag som skulle gives for at fremme produktion af flere børn. Og hvad med ligheden, også kaldet universalprincippet, som tilsiger at alle uanset hjemlig økonomi, personlig forhistorie eller andet skal have fuldstændig lige adgang til alle velfærdssamfundets goder. Og hvad med den personlige ret og frihed til at bruge pengene, som man vil.


Ja, hvad med alt det? Hvad med at kaste alle de lænker af sig og tænke på, at det er børnene, børnechecken handler om. Børnene som ved gud kunne have gavn af lidt mere velfærd på den ikke-individuelle og forældrestyrede måde.


Mange mennesker kan sagtens se fornuften i at give en ged til Afrika, eller samle ind, når Flygtningehjælpen, Kræftens Bekæmpelse eller Folkekirkens Nødhjælp kommer forbi med indsamlingsbøsserne - om få uger vil vi formentlig alle sammen hoste op med over 100 millioner til Danmarksindsamlingen, selv om vi jo allerede betaler for udviklingsbistand og nødhjælp over skattebilletten.


Ikke et ondt ord om offerviljen overfor verdens nødlidende, men det er da paradoksalt, at når det kommer til omfordeling af de midler, der skulle gå til samfundets børn og deres forældre, så er det noget nær umuligt at finde fælles fodslag om, at de rigeste skal af med noget for at de fattigste kan få lidt mere.


Børnecheck-fonden kunne måske være en god metode.