Januar er højsæson for stormvejr. Og når vinteren i Nordeuropa er mild som i år, er risikoen for en rask storm endnu større end i en kold vinter, fordi blæsten tager til, når temperaturforskellen mellem Nordeuropa og Nordpolen er stor.

Det var sandsynligvis det vejr-fænomen, der sørgede for, at forsikringsselskaberne efter den kolde vinter i 2010 nåede et absolut lavpunkt i udbetalingerne til stormskader, der samlet lød på 47,5 millioner kroner, som statistikken over selskabernes udbetalinger til stormskader fra Forsikringsoplysningen viser.

Udbetalinger til stormskader lå i årene før et stykke over 100 millioner kroner.

Det kraftige fald skyldes altså først og fremmest, at blæsten for det meste holdt sig under 17,2 meter pr. sekund, der er grænsen for, hvornår blæstens rasen kategoriseres som storm af forsikringsselskaberne og dermed udløser ret til erstatning for skader på hus og indbo.

Men danskerne er også blevet bedre til at sikre deres hus, efter at en orkan i 1999 hærgede og var skyld i skader for 13,1 milliarder kroner.

- Nyere huse er også bygget mere solidt, så de kan modstå en storm, uddyber Riccardo Krogh Pescatori, konsulent for Forsikringsoplysningen.

2011 med den milde vinter tegner da også til at blive som året før, hvor forsikringsselskaberne slap billigere i kategorien stormskader.

Trampolinen skal sikres

En af vor tids storm-klassikere, der forårsager skader, er havetrampolinen. Den tager mod vinden som et sejl og blæser ind over hækken, hvor den havner i naboens bil eller havestuen. Og det er trampolinens ejermand, der har pligt til at sikre sin trampolin.

- Vi hører meget om flyvende trampoliner. Det er din private ansvarsforsikring, der skal aktiveres, hvis du har undladt at gøre noget for at sikre din trampolin, forklarer Riccardo Krogh Pescatori, der mener, at de fleste efterhånden kender risikoen og derfor spænder trampolinen fast, når Danmarks Meteorologisk Institut varsler storm.