Du kender det sikkert: Du sidder i sofaen sammen med din bedre halvdel. Først gaber han, så gaber du, så gaber han igen, og sådan kunne det blive ved. Af en eller anden grund smitter det, så når vi ser andre gabe, gør vi det også selv.

- Poul Jennum, overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital, hva' f..... er meningen med, at vi gaber, når vi ser andre gabe?!

- Svaret er, at det at gabe er ren en refleks, der bestemmes af flere hjerneceller i den nedre del af hjernen. Det er en refleks, som man ikke hundrede procent kender årsagen til, men man finder den også i dyreriget. Aber, hunde og katte gaber også.

- Det er socialt betinget, og vi ved, at det relaterer til social identitet. Hvis vi befinder os i situationer, hvor det er mindre socialt accepteret at gabe, for eksempel blandt fremmede, så er gabetrangen mindre. Er vi derimod i sociale situationer, hvor var har tætte relationer, for eksempel sammen med familie eller venner, hvor vi føler os afslappede, så er gabetrangen større.

- Så vi gaber ikke, hvis vi sidder i en bus blandt fremmede, der gaber?

- Jo, der er selvfølgelig en påvirkning, og vi kan få andre til at gabe ved selv at gabe. Men trangen til at gabe bestemmes af det sociale tilhørsforhold. Hvis du er i en fremmed situation, vil din trang til at gabe være mindre.

- Hvorfor gaber vi overhovedet?

- Vi ved faktisk ikke, hvorfor vi gaber, men alle gør det.

- Plejer man ikke at sige, at det er, fordi man skal have ilt til hjernen? Det har måske ikke noget på sig?

- Det ved man ikke.

- Kan det passe, at man gaber mere, når man er træt?

- Man gaber mere, når man er afslappet.

- Så det har ikke noget med at gøre, at man ikke har sovet nok?

- Hmm ... ikke hundrede procent. Det er ikke helt derfor.