Et trecifret antal hunde er blevet aflivet, efter at forbuddet mod 13 såkaldte farlige racer trådte i kraft for halvandet år siden.

Ifølge en opgørelse fra justitsminister Morten Bødskov (S) har politikredsene, siden hundeloven trådte i kraft den 1. juli 2010, registreret 122 såkaldte aflivningssager.

En del af disse sager omfatter aflivning af flere hunde, idet der er sager, hvor for eksempel et helt kuld hvalpe bliver aflivet.

Den tidligere VK-regering indførte forbuddet mod de 13 racer - som for eksempel racen Amstaff - efter at der havde været flere voldsomme hundeangreb.

Hunde af de 13 racer, som er født eller købt efter loven efter den 17. marts 2010, skal derfor aflives.

Forbuddet gælder ikke hunde født inden den dato, men de skal til gengæld altid gå i kort snor og med mundkurv.

Det er dog ikke kun de 13 racer på listen, som bliver berørt. Ejerne kan nemlig blive tvunget til at bevise, at deres såkaldte gadekryds ikke indeholder en af de 13 racer.

Da der findes 800 hunderacer er det nærmest en umulig opgave at bevise, at ens hund ikke indeholder en af racerne.

Kan man som ejer ikke bevise hvad hunden er en blanding af, kan den blive forlangt aflivet. Det er politiet, der foretager aflivningen og vurderer om hunden er lovlig eller ej.

Loven er blevet kritiseret af blandt andre Dyrenes Beskyttelse.

Dyreværnsorganisationen mener, at problemet med de såkaldte kamp- eller muskelhunde hele tiden har været, at politiet ikke håndhævede den eksisterende hundelov.